Svar: Fra lur til ingen
Kære mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dreng :)
Det gennemsnitlige søvnbehov for et barn på 2.5 år er ca. 12 ½ times søvn i døgnet. At der er tale om et gennemsnit betyder, at nogle børn sover lidt mere og andre sover lidt mindre. Du fortæller, at lillebror generelt ikke har sovet særlig meget, så for ham er søvnbehovet måske 11.5-12 timer. Det vil i hvert fald passe med, at han ofte sover fra 22 til 07 og dermed får derfor ca. 9 timers søvn om natten, og derudover sover han hjemme så ofte 2-3 timer til middag. Samlet set, får han altså sit søvnbehov dækket.
Jeg kan dog sagtens følge jer i, at det vil være bedre at han sov en kortere lur midt på dagen og i stedet sov længere om natten - så han kunne komme tidligere i seng om aftenen. Og måden man normalt gør dette på er ofte ved at putte ham kl. 22 og gradvist så rykke hans puttetidspunkt frem. I stedet for at putte ham kl 22, så puttes han kl 21.45, 21.30, 21.15, 21.00 osv. Indtil man rammer et for ham udregnet passende puttetidspunkt.
Samtidig med at man gør dette, så er det meget vigtigt at holde fast i dagsrytmen. Det betyder, at han stadig skal op til samme tid om morgenen og sove middagslur af en fast varighed. Selvom han har sovet sent, så skal han ikke sove længere om morgenen, og hans middagslur skal ikke forlænges - for det er ikke om dagen, at søvnen skal forlænges, det er om aftenen. Derfor skal man holde dagsrytmen og som sagt gradvist putte ham tidligere og tidligere om aftenen.
Normalt vil man også anbefale, at I afkorter middagsluren gradvist. Altså i takt med at han puttes tidligere og tidligere om aftenen, så afkortes middagsluren tilsvarende. I takt med, at nattesøvnen forlænges, vil de fleste børn af sig selv begynde at vågne tidligere og tidligere af deres middagslur, så vækning af luren ikke længere er nødvendig. Det er ofte kun nødvendigt i begyndelsen.
Denne metode kan I sagtens forsøge hos jer. Når det så er sagt, så har I lidt den udfordring, at han jo sover meget forskelligt - hjemme sover han ofte 2-3 timer til middag og i vuggestuen ofte 1.1.5 time. Det er et meget stort spring, hvilket gør det ekstra svært at holde en fast dagsrytme, og jeg forstår derfor godt, at I hjemme har forsøgt at vække ham efter. 1.5 times ...
... middagslur. Det tænker jeg også fint kan forsvares, når han sover godt på denne måde i hverdagene.
Når det ikke fungerer, så hænger det sandsynligvis sammen med, at efter ca. 90 minutters søvn har nået et dybere søvnstadie, og det er derfor sværere at vække ham. Når han vækkes fra den dybe søvn, så kan man opleve det som kaldes "søvninerti", hvilket resulterer i, at han er groggy og ikke vågner udhvilet. Når I vækker ham efter 45 minutter, så vækkes han derimod i et let søvnstadie, og det gør det lettere for ham at vågne op og føle sig mere veludhvilet - selvom han faktisk kun har sovet halvdelen af, hvad den anden lur har givet ham.
Jeg tænker ikke, at I skal springe middagsluren over. Det er stadig rigtig godt, hvis han får sin middagslur og det afbræk, som luren giver ham midt på dagen. Men jeg tænker, at det er en god idé at afkorte middagsluren. Og I kan godt forsøge at vække ham efter ca. 45 minutter, for at se om det gør en forskel hos jer. Måske vil det i løbet af få dage føre til, at han faktisk begynder at kunne blive puttet omkring kl 20 og ikke først kl. 22. Det tænker jeg er et forsøg værd.
Men, hvis det ikke virker, så er løsningen, at I putter ham kl. 22 og gradvist rykker puttetidspunktet frem - samtidig med at dagsøvnen så afkortes tilsvarende gradvist. Det vil ofte være nødvendigt at flytte puttetidspunktet om aftenen frem over flere dage, så I et par aftener f.eks. putter ham kl 21.30, den 3. aften er han så klar til putning allerede kl. 21, men aftenen efter puttes han lidt senere f.eks. 21.15. Sådan lidt frem og tilbage vil ofte være nødvendigt.
Samtidig kan det godt tage 5-6 uger at ændre på en sådan rytme, og det er under forudsætning af, at han ikke bliver syg eller at der ikke sker store skift i hans liv undervejs. Det er derfor noget, som kræver både tid og tålmodighed, og man skal vide, hvad man gør. Det betyder også, at I skal samarbejde med vuggestuen omkring det. Fordelen hos jer er dog, at han i vuggestuen ofte sover kortere dagslur, end han gør derhjemme, og fremadrettet må han meget gerne få en rytme, hvor han f.eks. sover 1-1.5 time til middag og så sover ca. 11 timer om natten.
Jeg håber, at I kan bruge dette videre, rigtig meget held og lykke med det projekt:)
Rigtig glædelig jul og godt nytår:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.
Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...
Viden om børn:
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine









