Svar: Fra lur til ingen
Kære mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dreng :)
Det gennemsnitlige søvnbehov for et barn på 2.5 år er ca. 12 ½ times søvn i døgnet. At der er tale om et gennemsnit betyder, at nogle børn sover lidt mere og andre sover lidt mindre. Du fortæller, at lillebror generelt ikke har sovet særlig meget, så for ham er søvnbehovet måske 11.5-12 timer. Det vil i hvert fald passe med, at han ofte sover fra 22 til 07 og dermed får derfor ca. 9 timers søvn om natten, og derudover sover han hjemme så ofte 2-3 timer til middag. Samlet set, får han altså sit søvnbehov dækket.
Jeg kan dog sagtens følge jer i, at det vil være bedre at han sov en kortere lur midt på dagen og i stedet sov længere om natten - så han kunne komme tidligere i seng om aftenen. Og måden man normalt gør dette på er ofte ved at putte ham kl. 22 og gradvist så rykke hans puttetidspunkt frem. I stedet for at putte ham kl 22, så puttes han kl 21.45, 21.30, 21.15, 21.00 osv. Indtil man rammer et for ham udregnet passende puttetidspunkt.
Samtidig med at man gør dette, så er det meget vigtigt at holde fast i dagsrytmen. Det betyder, at han stadig skal op til samme tid om morgenen og sove middagslur af en fast varighed. Selvom han har sovet sent, så skal han ikke sove længere om morgenen, og hans middagslur skal ikke forlænges - for det er ikke om dagen, at søvnen skal forlænges, det er om aftenen. Derfor skal man holde dagsrytmen og som sagt gradvist putte ham tidligere og tidligere om aftenen.
Normalt vil man også anbefale, at I afkorter middagsluren gradvist. Altså i takt med at han puttes tidligere og tidligere om aftenen, så afkortes middagsluren tilsvarende. I takt med, at nattesøvnen forlænges, vil de fleste børn af sig selv begynde at vågne tidligere og tidligere af deres middagslur, så vækning af luren ikke længere er nødvendig. Det er ofte kun nødvendigt i begyndelsen.
Denne metode kan I sagtens forsøge hos jer. Når det så er sagt, så har I lidt den udfordring, at han jo sover meget forskelligt - hjemme sover han ofte 2-3 timer til middag og i vuggestuen ofte 1.1.5 time. Det er et meget stort spring, hvilket gør det ekstra svært at holde en fast dagsrytme, og jeg forstår derfor godt, at I hjemme har forsøgt at vække ham efter. 1.5 times ...
... middagslur. Det tænker jeg også fint kan forsvares, når han sover godt på denne måde i hverdagene.
Når det ikke fungerer, så hænger det sandsynligvis sammen med, at efter ca. 90 minutters søvn har nået et dybere søvnstadie, og det er derfor sværere at vække ham. Når han vækkes fra den dybe søvn, så kan man opleve det som kaldes "søvninerti", hvilket resulterer i, at han er groggy og ikke vågner udhvilet. Når I vækker ham efter 45 minutter, så vækkes han derimod i et let søvnstadie, og det gør det lettere for ham at vågne op og føle sig mere veludhvilet - selvom han faktisk kun har sovet halvdelen af, hvad den anden lur har givet ham.
Jeg tænker ikke, at I skal springe middagsluren over. Det er stadig rigtig godt, hvis han får sin middagslur og det afbræk, som luren giver ham midt på dagen. Men jeg tænker, at det er en god idé at afkorte middagsluren. Og I kan godt forsøge at vække ham efter ca. 45 minutter, for at se om det gør en forskel hos jer. Måske vil det i løbet af få dage føre til, at han faktisk begynder at kunne blive puttet omkring kl 20 og ikke først kl. 22. Det tænker jeg er et forsøg værd.
Men, hvis det ikke virker, så er løsningen, at I putter ham kl. 22 og gradvist rykker puttetidspunktet frem - samtidig med at dagsøvnen så afkortes tilsvarende gradvist. Det vil ofte være nødvendigt at flytte puttetidspunktet om aftenen frem over flere dage, så I et par aftener f.eks. putter ham kl 21.30, den 3. aften er han så klar til putning allerede kl. 21, men aftenen efter puttes han lidt senere f.eks. 21.15. Sådan lidt frem og tilbage vil ofte være nødvendigt.
Samtidig kan det godt tage 5-6 uger at ændre på en sådan rytme, og det er under forudsætning af, at han ikke bliver syg eller at der ikke sker store skift i hans liv undervejs. Det er derfor noget, som kræver både tid og tålmodighed, og man skal vide, hvad man gør. Det betyder også, at I skal samarbejde med vuggestuen omkring det. Fordelen hos jer er dog, at han i vuggestuen ofte sover kortere dagslur, end han gør derhjemme, og fremadrettet må han meget gerne få en rytme, hvor han f.eks. sover 1-1.5 time til middag og så sover ca. 11 timer om natten.
Jeg håber, at I kan bruge dette videre, rigtig meget held og lykke med det projekt:)
Rigtig glædelig jul og godt nytår:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...
9. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Vil hører hvad du tænker om min søns lurer og om der skal gøres...
Viden om børn:
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







