Svar: Overgang til eget værelse - fortsat
Kære Sabrina
Tak for dit brev :) Det er rigtig fint, at du skriver tilbage, - og dejligt at høre at du kunne bruge mit svar.
De små skrig, som jeres datter er begyndt at komme med, og den ekstra pylren og uro, som du har oplevet den sidste tid, kan skyldes flere forskellige ting.
Det kan godt være, at hun har ondt. De pludselig skrig, kan godt tyde på smerter - og det kan være fra maven, ørene eller måske - tænder. Hvis det er maven, så vil du ofte opleve, at hun trækker benene op, ligger uroligt, spænder i kroppen og bliver som en bue (banan, som du skriver), hun kan også blive rød i ansigtet og græde.
Hvis hun har smerter fra ørerne, så vil hun ofte få feber, hun vil generelt være pylret, ked af det, sove meget uroligt - og ofte være ekstra ked af det, når hun ligger ned. Derfor bliver søvnen ofte påvirket og vil være afbrudt.
Hun har alderen til, at de første tænder kan begynde at mure i gummerne, og nogle børn reagerer voldsomt ved tandfrembrud. De kan både have ondt, få feber, ondt i maven, tynd mave, rød numse mm. Hvis det er tænder, der er på vej, så vil hun ofte savle mere og du vil også kunne se at tandkødet i undermunden bliver hvid og føles hård, der hvor tænderne er på vej - det er ofte de to fortænder i undermunden, der kommer først.
Det kan dog også sagtens være alder og udvikling. Der sker mere og mere med hende, hun bliver mere og mere bevidst om verden omkring sig, hun bruger sig selv rigtig meget både motorisk og mentalt. Hun pludrer rigtig meget nu, hun smiler, efterligner og reagerer på din mimik. Hun rækker ud efter ting, begynder at trille omkring og ligger ikke længere, hvor du lægger hende fra dig. Hun får stille og roligt mere og mere kontrol over sin egen krop og viser naturligt også mere og mere personlighed. Og nogle gange gør den store udvikling, at hun let går fra glæde og smil til gråd og ulykkelighed...
Du må meget gerne hjælpe hende med at bruge kroppen - og hun skal meget gerne bruge begge arme og begge ben. Du skriver, at hun pludselig ikke ...
... rigtig vil strække/bøje sit venstre ben - og hvis det fortsætter, så synes jeg, at det bør tjekkes. Har I været til 5 måneders undersøgelse og vaccination hos egen læge? Ellers så spørg lægen, når I skal af sted til det:)
Med hensyn til motoriske lege, så må I rigtig gerne lave en masse af disse. Det kan være øvelser, hvor I bruger jeres egen krop, når I "svinger hende rundt" og øvelser, hvor hun ligger på sofaen eller på et tæppe på gulvet:
- Prøv med baglæns koldbøtte, hvor hun ruller fra dine ben og hen over dit hoved, når du ligger på ryggen på gulvet.
- Lav forskellige flyvelege, hvor hun enten "flyver" mellem jer forældre, eller hvis du har armkræfter, så kan du lægge dig på ryggen på gulvet og lade hende flyve fra side til side hen over dit hoved.
- Lav øvelser, hvor hun selv skal trække sig op at sidde. Hun skal her ligge på ryggen og holde dig i hænderne, og så trækker hun sig op i siddende stilling. Når hun mestrer dette, så kan hun trække sig op i stående stillling.
- Hvis hun virker til at have lidt maveproblemer, så kan du løsne op for hendes fordøjelse ved at samle og bukke hendes ben, og så køre benene rundt i en cirkel, gerne i urets retning.
- Du kan også bøje og strække hendes ben, så benene/knæene presses op mod hendes brystkasse og strække ud. Gør hun modstand, så hold pause, og når hun så igen virker parat, så pres benene op igen. Det kan også hjælpe på fordøjelsen, og hun kan prutte, hvis hun er meget luft i maven.
Start med skemad kan naturligt også give lidt mavekneb, og du kan naturligt godt overveje, om der kan være en sammenhæng her. Det lyder dog som om, at I har ramt det rette tidspunkt for start, og det lyder også som om, at I giver små portioner, så hendes mave fint kan følge med. Det kan være en god idé at lave grød og mos med den modermælkserstatning, som hun er vant til at få - så kender hun smagen og det vil være lidt mindre hårdt for maven:)
Jeg håber, at du kan bruge disse overvejelser lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. januar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har prøvet at dele mine spørgsmål op. Mit første brev gik...
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.
13 måneder og konstant dårlig søvn
Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...
11. januar 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder - vil ikke sove i egen seng
Kære Helen Jeg skriver, da jeg gerne vil høre dine råd i forhold til min 9...
Viden om børn:
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.






