Brev:
Urolig baby - refluks? spændinger?

Hej Helen :-)
Jeg har skrevet til dig tidligere angående min datter på (nu) 6 uger, der har haft tendens til at være meget urolig, særligt i søvne, spænde om i kroppen, kaste sig i flitsbue og græde. Hun hoster og sprutter også under amning og laver kliklyde.
Du skrev, at du synes, at det godt kunne lyde som om, at min datter har "silent refluks", da mange af de symptomer, jeg beskrev, minder om. Jeg har virkelig tænkt meget over det siden, og her er nogle af mine overvejelser. Måske du kan hjælpe mig med at råde bod på det?
Først og fremmest har jeg læst om de mange symptomer, som silent refluks kan bringe med sig. Og jeg synes faktisk, at min datter passer på mange af dem. Det her med at hun kaster sig i flitsbue, spænder om i kroppen, græder, har en del spyt, kløjes i mælken under amning, hoster af og til, hikker ofte, har våde bøvser, kan ligge og sove og pludselig bryde ud i gråd.
Når det så er sagt, så er jeg meget i tvivl om, om det virkelig er det, eller om hun måske i virkeligheden har utroligt mange spændinger i kroppen, hvor mange af de samme symptomer gør sig gældende.
Grunden til, at jeg mistænker det, er, at min fødsel varede 42 timer og min datter stod skævt i bækkenet gennem hele fødslen. Det var en hård fødsel og jeg nåede at få feber og antibiotika også. Vi købte os til en ammevejleder, da min datter var 5 dage gammel, da det havde været så hård en fødsel, at min datter slet ikke kunne spise fra brystet og når hun prøvede, var der ingen teknik eller motivation til at sutte. Det er vi kommet efter og jeg ammer hende ...
... nu uden problemer (bort set fra mit virkelig hurtige nedløb, som hun kløjes i, og hendes kliklyde). MEN vores ammevejleder har nemlig sagt, at hun har meget stramme kæber, og vi har også været til osteopat med hende, som har sagt det samme. Måske hun også har nogle spændinger i nakken eller i ryggen, som gør, at hun kaster sig i flitsbue og græder?
Jeg er virkelig forvirret over de symptomer hun har, og kan ikke rigtig placere dem. For på den ene side, kunne det virkelig godt lyde som silent refluks, men så alligevel læser jeg om børn, der græder og græder i timevis om dagen, og som slet ikke kan trøstes - og sådan er det ikke med min datter. Jeg læser også om børn der ikke kan sidde i autostol eller ikke vil ligge på maven osv., og sådan er det heller ikke. Min datter kan også sagtens ligge på ryggen på aktivitetstæppet og hygge sig, uden problemer.
Det som jeg egentlig oplever er sværest, er når hun pludselig spænder op, bliver rød i hovedet og græder, og jeg tydeligt bemærker, at hun har ondt. Dette gør hun også særligt om morgenen, når vi har sovet en hel nat. Her vrider hun sig og kaster sig i flitsbue og græder, og falder faktisk først til ro, når hun kommer på puslebordet og hun åbner øjnene og vågner ordentligt op, ellers brokker hun sig og er ked med lukkede øjne/i søvne. Jeg ville sådan ønske, at jeg vidste hvorfor, så jeg kunne hjælpe hende.
Det blev en lang besked med alle mulige tanker i øst og vest. Håber du måske kan samle nogle af mine tanker og hjælpe en bekymret mor.
På forhånd tusind tak! :-)
/Den bekymrede mor (igen)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
Viden om børn:
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









