Annonce

Annonce

Svar: Urolig baby - refluks? spændinger?


22. januar 2023

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære mor

Tak for dit brev, det er rigtig godt, at du skriver igen, og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig:)

Børn er forskellige og har derfor heller ikke altid samme symptomer. Samtidig kan der godt være flere ting, som spiller ind på jeres situation, og det ene udelukker naturligt ikke det andet - så måske har jeres datter både refluks og problemer med spændinger...:)

Du skriver, at I har været til osteopati, som har konstateret, at lillepigen havde spændinger i kæben. Er hun blevet undersøgt hele vejen igennem, altså er hele kroppen tjekket igennem eller kun mund, kæbe osv. på grund af de daværende ammeproblemer? Det kunne godt lyde som om, at hun skal tjekkes igen:)

Du fortæller, at din fødsel varede i 42 timer, at jeres datter stod skævt i bækkenet, og måske er hun også taget ud med cup... Langvarige fødsler kan sagtens være årsagen til uro, spændinger, låsninger, skævheder m.m. hos baby, og ud fra det du fortæller, så synes jeg, det lyder som en god idé at få tjekket, om dette er tilfældet hos jer.

Du nævner blandt andet, at jeres datter gerne vil ligge på maven - det er rigtig dejligt, og det skal hun også flere gange dagligt. Men har du f.eks. en oplevelse af, at hun har været meget tidlig til at ligge på maven og kunne løfte sit hoved? Når nyfødte er i stand til at kunne dette, så tolker de fleste det som noget rigtig godt, men faktisk er det ikke nødvendigvis godt - det kan nemlig være tegn på, at baby har nogle låsninger i nakkens øverste led og tegn på, at baby er "bagside-dominant". Så når børn virker meget "stive" i kroppen, så kan det faktisk godt skyldes, at de har nogle spændinger eller låsninger i leddene omkring rygsøjlen, som netop gør dem "flitsbue-agtige" i kroppen.

Nogle babyer retter sig selv i løbet af de første måneder efter fødslen, - ofte vil de så græde og være meget urolige, men det stopper så igen. Andre børn retter ikke sig selv, men skal have hjælp til at få løsnet de spændinger og skævheder, som de har.

Hvis du mistænker, at jeres datter har nogle spændinger eller skævheder, så er det en god idé at få f.eks. en osteopat med speciale i babyer til at tjekke hende igennem. Osteopaten vil kunne vise jer øvelser, som vil være hensigtsmæssige at lave, hvis hun har brug for din hjælp til at ...


Annonce

... få afspændt sin bagside, strække muskulaturen langs rygsøjlen og måske få rettet lænden ud.

Hvis hun f.eks. har tendens til at ligge i flitsbue til den ene side og ofte ligger i "C" form, så er det vigtigt, at du aktiverer hende til den anden side, så hun vænnes til at dreje kroppen modsat. Hvis hun ligger med stort svaj i ryggen, når hun ligger på maven, så er det vigtigt, at du hjælper hende med at krumme ryggen, løfter hendes ben op osv. så ryggen og lænden strækkes ud. Læg hende på ryggen og tag fat om hendes lår helt tæt ved hendes hofter og løft så underkroppen op mod hovedet - altså modsat af den flitsbue, som hun gerne vil lave :) Du skal naturligt følge hendes signaler og kun gøre noget, som hun synes er rart. Hun må gerne "puste" lidt, men det må ikke gøre ondt på hende.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Har du en babynest eller en "slange", så kan du lægge hende sådan, at hun ligger med hovedet og evt. også numsen på kanten (bliver naturligt lettere, når hun bliver fysisk større og længere), så hun helt naturligt får et stræk i nakke og ryg, når du laver øvelsen med hende, hvor hun skal have sin bagside strakt lidt. Du kan også folde/rulle et stort halstørklæde eller et lille fleecetæppe eller lignende til en "slange", som du kan lægge hende på - det vil sige, at det skal foldes, så det ligner en Aids-sløjfe, og så lægger du hovedet øverst og numsen ved samlingen af sløjfen, så både hovedet og numsen på den måde er løftet lidt op, og hun naturligt får et stræk på bagsiden - igen kan osteopaten højst sandsynligt vise dig hvordan..:)

Du lyder til at være en meget sød, omsorgsfuld, nærværende og opmærksom mor, så du skal endelig lytte til dig selv og den fornemmelse, du har - og tro på, at du naturligt hjælper din datter bedst muligt. Det er helt naturligt, at du kan blive forvirret over hendes symptomer, og det er naturligt rigtig svært at vide, hvad det handler om - for hun kan jo ikke fortælle dig det, og derfor er du nødt til at gå ud fra det du observerer hos hende og din mavefornemmelse. Og er du i tvivl, så er det altid en god idé at få hende tjekket en ekstra gang - det gør dig ikke til en dårlig mor, pylret mor eller andet, tværtimod. Lyt til dig selv - det lyder som om, at du faktisk har en ret god fornemmelse af din lille pige:)

Knus herfra og fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Dårlig hørelse?

Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...

Læs hele brevet og Helens svar


7. december 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Dårlig mave 2 1/2 uge

Kære Helen Min søn på lige præcis 6 måneder startede mad for ca 3 uger...

Læs hele brevet og Helens svar


1. december 2023 | Sygdom | 3 år

Sulte- og tisse-strejke i forbindelse med børnehavestart

Hej Helen Vi har kunne bruge rigtig mange af dine svar de sidste 3 år....

Læs hele brevet og Helens svar


2. november 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Afføring 3-4 gange dagligt

Hej Helen. Vi har en datter på 6 1/2 mdr. Da far snart skal overtage barsel,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udmalkning af modermælk

Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:

1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...

Læs mere i Babylex

Klip i mellemkødet (Episiotomi)

I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.

Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.

Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for din altid rigtigt gode brevkasse, med masser af nyttige råd og gode, personlige og vedkommende svar.

Jeg glæder mig altid til at modtage svar fra dig.

Sebastians mor


Annonce