Svar: Sansemotoriske spiseproblemer eller kræsenhed

---

Hej med dig

Tak for dit brev, dejligt at høre, at I kunne bruge mit sidste svar :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer igen, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, du kan bruge, og hvad du tænker spiller ind hos jer. Som jeg ser det, så er der sandsynligvis flere ting, som gør sig gældende :)

Du fortæller, at jeres datter spiste fint og varieret, indtil hun var ca. 1.5 år gammel. Her gik det ned af bakke, og det har været svært med måltiderne siden... Det er helt naturligt, at børn fra de er omkring 1.5 år begynder at spise mere selektivt. Det handler ikke om kræsenhed, men om det man kalder "fødevare-neofobi". Rent evolutionært taler man om, at børn fra denne alder har kunne finde føde i naturen, og deres fødevare-neofobi har tjent som sikkerhed mod giftige eller dårlige fødevarer.

Perioden med fødevareneofobi og de selektive madvaner er især høj i 1.5-3 års alderen, og det vil sige samtidig med, at barnet naturligt også udvikler mere selvstændighed og egen vilje. Det betyder igen, at børn naturligt begynder at sige mere "Nej!" og "Vil selv" - det gør de i mange situationer f.eks. i forbindelse med af- og påklædning, tandbørstning, bleskift, putning osv. men også i forbindelse med måltiderne. Det er altså en alder, hvor rigtig mange forældre oplever udfordringer ved middagsbordet - og hvor man som forælder godt kan komme til kort. For når det drejer sig om bleskift, påklædning og lignende, så kan vi "tvinge" vores børn - vi kan holde dem, og fordi vi er fysisk større og stærkere, end de er, så kan vi tvinge det igennem, som vi ønsker. Når det kommer til at spise, så kan vi ikke tvinge dem, hvis de ikke vil spise, så vil de ikke spise... og det er rigtig godt, for tvang er aldrig en god løsning, uanset hvilken situation, man står i!

Og faktisk viser undersøgelser, at når det kommer til mad og til at gøre børn glade for mad og trygge ved at spise, smage, undersøge mad - så er det rigtig vigtigt, at vi lader børnene selv styre deres måltider. Du skriver blandt andet, at jeres datter kun spiser, hvis I presser hende, eller hvis I giver hende en belønning, du nævner også, at hun ikke vil smage på maden, og at hun ofte siger, at hun ikke kan lide maden, selvom hun endnu ikke ved, hvilken mad I skal have. Og det lyder for mig som om, at I nok er kommet til at presse hende for meget...

Det kan sagtens ske, at vi kommer til at presse barnet - som du skriver, så spiser hun jo ikke nok, hun spiser ikke varieret nok, og hun kan sagtens gå sulten i seng - og du ved jo, hvor vigtigt hendes indtag af mad er for, at hun trives, udvikler sig i god retning osv. Og det er også rigtigt - mad og ernæring er vigtigt for jeres datters sundhed, men der er rigtig mange andre ting, som også er vigtige i forhold til mad, måltider og trivsel. Og derfor er I nødt til at skifte fokus hos jer:)

I skal prøve at gennemtænke, hvor meget, og hvordan I presser hende. Det er f.eks. vigtigt, at der er ro omkring måltiderne. Det er vigtigt, at I glemmer bordmanerer om, at hun f.eks. "skal smage", "skal spise op", "skal spise en kartoffel, før hun må få mere frikadelle", "skal sidde ordentligt på stolen", "skal spise med gaflen og ikke fingrene" "ikke må tale med mad i munden"... osv. osv.

Det er også vigtigt, at I ikke lyver for hende og f.eks. siger: "det er ikke fisk, det er kylling". Det er vigtigt, at hun kan regne med jer og ikke bliver usikker - for hvad skal hun så tro fremover, hvis hun er utryg ved at smage på noget nyt.

Det er også vigtigt, at I ikke belønner med søde sager for at spise sund mad eller for at spise op eller lignende. Det er med til at inddele maden "i det lækre usunde" og "det mindre lækre sunde", og det lærer hende ikke at spise varieret, tværtimod. Her viser undersøgelser, at hvis man beder børn om at spise noget sundt, før de f.eks. må få slik, så øges deres lyst til slik og deres lyst til det sunde nedsættes. Undersøgelser viser også, at hvis man igen og igen belønner børn for at smage og spise, så nedsættes deres lyst til at smage og spise ny mad, ...

---

---

... fordi de naturligt er vant til først at ville smage, hvis de belønnes. Det gør det alt andet lige også svært at spise ude hos andre, som ikke tilbyder belønning...

I skal medtænke de fødevarer, som hun rigtig godt kan lide - og tage udgangspunkt i dette. Meget gerne sørge for, at der altid er mindst en ting, som hun kan spise, er glad for og kan gå igang med at spise, når maden serveres. Det er lige meget, om det er lidt frugt, bær, et stykke brød, lidt pasta... men det, at der på tallerken er noget, som hun er tryg ved at spise, er vigtigt. Udgangspunktet må meget gerne være familiemad, så I alle spiser det samme - det er ikke fordi, at I skal lave specielle retter til hende, men det vil være rigtig godt, at der altid er mindst en ting på tallerkenen, som hun er glad for at spise.

Hvornår har I forældre spist noget helt nyt? Ofte laver vi jo retter, som vi voksne godt kan lide og sætter pris på. Hvis I f.eks. ikke kan lide kogt torsk eller stegt lever, så laver I ikke dette, og på samme måde skal der naturligt være plads til, at der er mad, som jeres datter ikke kan lide...:)

Det er vigtigt, at I giver hende medbestemmelse og også inddrager hende i madlavningen. Det handler ikke om, at hun skal smage på maden undervejs - hvis hun vil og har lyst, så er det fint, men igen skal det ikke være et pres. Det handler om, at hun stille og roligt får en fornemmelse for og bliver tryg ved forskellig mad. I skal lade hende være medbestemmende på den måde, at I overordnet vælger hvilke fødevarer, der er i huset, men hun kan selv vælge, om hun vil have banan, vindruer, jordbær eller bare saften af en clementin...

På samme måde er det rigtig godt, hvis hun f.eks. er med til at dække bord, da det er en vigtig del af vores måltider. Og måske skal I have nye pladser, måske skal hun have lov til at bestemme, hvem der sidder hvor... Hvis hun sidder for bordenden med mor og far på hver side, så vil I naturligt sidde og tale hen over hovedet på hende, hun vil have begge jeres øjne på sig, og hvad hun spiser, hvordan hun spiser, i hvilken rækkefølge, hvor meget osv. bliver meget hurtigt fokus - og hun har ikke brug for fokus, hun har brug for madro.

---

---

Det skal være hyggeligt at spise sammen. Det er vigtigt, at det at sidde med ved bordet forbindes med noget dejligt og hyggeligt. Hvis I har rigtig mange konflikter omkring middagsbordet, så vil hun naturligt ikke sætte sig til bordet, men vil afvise at komme, når I siger, at det er spisetid. Forskning viser, at en rar stemning ved middagsbordet har stor betydning for børns lyst til at spise.

Det er en god idé ikke at se fjernsyn eller lade hende lege med skærm eller lignende lige før spisetid. De fleste børn bliver meget optaget af skærmunderholdning, og det er rigtig svært, når der slukkes for dette for så at gå til spisebordet. Det ender næsten altid i en konflikt, hvor hun bliver ked af det, og I bliver frustrerede - og det øger ikke hendes lyst til at spise... Det er bedre at lade hende være med til at lave mad, eller måske en gang imellem gå en tur udenfor med den forælder, som ikke laver mad, og når I så kommer hjem, så tages overtøj og støvler af, og det er tid til at sætte sig til bordet.

Når man kommer ind udefra, så vil duften af mad komme en imøde, og det vil fremme appetitten. På den måde er f.eks. lugtesansen vigtig. Du spørger, om hun kan have sansemæssige udfordringer, og det kan godt være, at hun har. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan være opmærksom på at stimulere hendes sanser. Det gælder både lugtesansen, følesansen, høresansen, synssansen og smagssansen. Jeg har blandt andet lavet bogen "Helen og Holms familiemad, tag børnene med i køkkenet", sammen med kokken Claus Holm. I den finder i opskrifter og også forslag til, hvordan de forskellige sanser stimuleres, hvad jeres datter kan være med til at lave og meget mere.

Jeg håber, at mine tanker giver lidt idé om, hvad jeg tænker kan spille ind hos jer, og at I her også har fået lidt idéer til, hvordan I kan komme videre :)

Rigtig meget held og lykke - og fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---