Brev:
Sansemotoriske spiseproblemer eller kræsenhed
Hej Helen
Tak for en super god brevkasse. Sidst sendte jeg dig et spørgsmål omkring vores datter og hendes problemer med forstoppelse og det besvarede du virkelig godt, så nu er vi i gang med behandling.
Nåh, men denne gang omhandler det også vores datter, da hun også har problemer med at spise mad.
Jeg kan ikke finde ud af, om hun er kræsen eller der ligger mere til grund. Hun virker til at have problemer med konsistenser og jeg har derfor tænkt om det kan være et sansemotorisk problem.
Der er mange ting der spiller ind, såsom:
- hun spiser ikke nok
- hun spiser ikke varieret
- hun spiser kun, hvis vi presser hende eller kommer med en belønning.
- Hun siger straks hun ikke kan lide maden, bare jeg nævner at der er aftensmad. Altså inden hun overhovedet ved hvad hun skal have.
- hun spiser nærmest altid det samme.
- hun gider ikke, at sidde med til bordet.
- hun tygger meget på sin mad
- hun viser ingen tegn på sult
- hun går hellere sulten i seng, end at spise det der bliver serveret.
- har problemer med forstoppelse og sover dårligt om natten
Hendes dag ser typisk således ud:
6.00 Vågner, spiser ikke rigtig noget morgenmad, udover figenstang. Nogle gange kan vi få lokket lidt toastbrød i hende med smør og skiveost.
8.30 kører i børnehaven
9.00 Spiser formiddagsmad (hun får typisk rugbrød, agurk, æble, vindrue, majs, ærter og ostehaps med. Nogle gange også et pølsehorn, pizzasnegl eller foccacia med) Formiddagsmad og frokost er i samme madkasse. Tit får vi den desværre hjem, hvor hun ikke har spist specielt med. Nogle gange er det også konsistenserne der er problemet. F.eks har jeg givet hende en pizzasnegl med skinke med, men ...
... den kan hun ikke lide, da der er klumper (skinken) inde i midten.
Kl. 11.30 Frokost, resten af ovenstående madkassen spises.
Kl. 14.00 Frugt. Her får hun tit banan eller vindruer med, da det er det eneste hun gider at spise. Nogle gang kan vi godt få hende til at spise jordbær, men det er sjældent. Hun kan også godt få clementin med, men der prøver hun bare at suge lidt saft ud og så smider hun resten ud.
Kl. 17.30-18 Aftensmad (Vi kan ikke nå at lave aftensmaden tidligere) Her gider hun aldrig at spise noget af det der bliver serveret. Vi får lækker mad fra Aarstiderne, som er børnevenlig, men hun gider det slet ikke.
Nogle gang kan vi presse hende til at spise lidt pasta med ketchup eller hvis jeg laver lasagne. Her tager det bare 30-45 minutter før hun går i gang med at spise. Det er som om hun skal overvinde et eller andet.
Vi kan sagtens sende hende i seng uden mad. Det generer hende ikke, hvilket jeg synes er lidt skræmmende.
Generelt synes jeg bare det er rigtig svært. Vi kommer ind i en ond cirkel, hvor vi tit presser hende eller belønner hende, hvis hun bare spiser en lille smule og eller spørger vi hende slet ikke længere om hun vil have mad. Hun siger bare konsekvent nej.
Både faren og jeg elsker mad, så det er svært at have et barn, der slet ikke engang vil smage.
Jeg har prøvet at lave mad sammen med hende, men ikke engang der interesserer det hende at smage.
Hun var egentlig god til at spise alt muligt, indtil hun blev 1,5 år (det var også der hun blev forstoppet), så gik det ned ad bakke fra der.
Hvordan får vi det vendt rundt, så hun synes mad er lækkert? Er det bare kræsenhed eller ligger der noget mere bagved?
På forhånd tak.
Annoncer
Sponsorerede artikler
De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?
Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...
15. april 2024 | Udvikling | 3 år
Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...
28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...
5. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.
Hej Helen. Yngstemanden har altid været rigtigt svær at putte, og derfor har...
4. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dejlig datter på 3 år og 4 måneder. Hun begyndte i...
Viden om børn:
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.