Brev:
Nedsmeltninger og temperament
Kære Helen.
Jeg håber, du kan hjælpe os med nogle redskaber til at håndtere vores datters store følelser.
Vores datter har, siden hun blev 3 år, haft et stort skifte i sin adfærd og sit temperament. Hun er meget viljestærk og stædig, og vi oplever mange nedsmeltninger og udadreagerende adfærd. Nogle perioder har vi konflikter næsten dagligt, og andre gange kan der godt gå flere dage imellem. Niveauet svinger også, og nogle gange lykkes det os at tale hende ned stille og roligt, hvor vi andre gange ender i situationer, der eskalerer og ender i skældud.
Det er ofte de mindste ting, der kan udløse en konflikt eller nedsmeltning, og vi har som forældre svært ved at finde ud af, hvordan vi bedst skal håndtere hende og hjælpe hende ud af vreden og de store følelser. Vi læser bøger om følelser og forsøger at italesætte dem. Vi prøver at være imødekommende og forstående, vi roser de mange gode ting, hun gør (for dem er der heldigvis også mange af), og vi forsøger at møde hende med kærlighed – samtidig med at vi sætter grænser. Men ofte virker ingen af delene, og det kan være rigtig svært at få hende ned igen, når hun først er i en nedsmeltning.
Et eksempel på en situation der eskalerede kunne være sidst, vi havde en legeaftale med en pige fra børnehaven. Dagen havde været super god, og de legede rigtig godt sammen. Da pigens mor kom for at hente hende, blev vores datter pludselig vred og sagde ting som “I er dumme, jeg kan ikke lide jer” og “I er ikke mine venner” til både os og dem. Hun begyndte at kaste med ting, skreg i vrede, nægtede at sige farvel – og endte med at være fysisk aggressiv over for både mig og hendes far med slag og spark.
I starten forsøgte vi at møde hende med forståelse, fordi vi godt kunne se, at hun var ked af, at legen skulle stoppe. Jeg gav hende et kram og sagde, at det havde været en dejlig dag, og at vi snart kunne lege igen. ...
... Hun skubbede mig væk. Da hun begyndte at kaste med ting og skrige, sagde jeg: “Jeg forstår godt, du er ked af, at X skal hjem, men jeg vil ikke have, at du kaster med ting.” Jeg forsøgte at berolige hende ved at sætte mig på hug og lægge en hånd på hendes ryg.
Efter cirka 15 minutter, hvor situationen fortsatte med at eskalere, og hun begyndte at slå og sparke, endte jeg med at hæve stemmen og skælde hende ud. Jeg ved godt, det ikke virker – men når intet andet gør, og konflikten bare bliver ved, sker det i ren afmagt.
Hun ender med at smide sig på gulvet og skrige, græde, sparke og slå. Først når det går over i gråd, føler jeg, at jeg kan nå ind til hende – omfavne hende og trøste hende. Bagefter er hun ked af det i lang tid. Og det er vi også.
Det er virkelig hårdt for os. Vi ender tit i skældud, og det er slet ikke den form for opdragelse, vi ønsker eller tror på. Men hvordan undgår man det, når intet andet ser ud til at virke? Hun skal jo ikke slå og sparke – eller råbe og kalde os navne, når tingene ikke går, som hun gerne vil. Jeg vil så gerne have nogle bedre redskaber til at håndtere hendes nedsmeltninger, så hun får den støtte, hun har brug for – og så vi som familie kan komme bedre igennem det sammen. Jeg er bange for, om hun føler sig forkert, fordi det ender træls, når hun har haft et stort udbrud – og det er det sidste i verden, jeg ønsker.
I børnehaven oplever de ingen form for udadreagerende adfærd, og der trives hun rigtig godt. Hun sover hele natten og spiser godt. Hun er ellers en sød og kærlig storesøster, meget aktiv, glad og omsorgsfuld. Hun har altid været viljestærk og stædig, og det er også en god styrke – f.eks. når hun ikke giver op. Men hendes temperament bekymrer os. Især med tanke på fremtiden og skolestart.
Hvornår er det store temperament en del af “trodsalderen” – og hvornår er det mere end det?
Kærlig hilsen
Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
17. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Kære Helen Der har nu været en lang periode hvor min datter på 3 år og søn...
5. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen Tak for dit sidste svar angående min datter, som er meget afhængig...
4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.
Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng
Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...
9. maj 2025 | Sovevaner | 3 år, 2 mdr.
Hej Helen Endnu et spørgsmål angående min datter på 3 år. Min datter...
9. maj 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 2 mdr.
Kære Helen Min datter på 3 år er utrolig afhængig af sin sut. Den og hendes...
Viden om børn:
Calcium
Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.
Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.
Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, vindruer, popcorn, rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og stykker af rå gulerod har vist sig at udgøre en stor risiko...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......
Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.
Endnu engang tusind tak.