Svar: Hvornår kan man få udvikling vurderet og hvad sker der?
Hej med dig
Tak for dit brev og meget fine beskrivelse :)
Når jeg ser tilbage på dine tidligere breve, så har du altid været bekymret for din dreng. Du har altid haft en fornemmelse af, at noget ikke var helt, som det skulle være, og jeg synes, det er rigtig vigtigt at tage denne bekymring alvorligt.
Det er vuggestuen, som du i første omgang skal tale med. Du skal bede lederen af institutionen om et møde, hvor du fortæller om din bekymring, og hvor de også kan fortælle, hvad de tænker, når de oplever ham i hverdagen.
Du nævner, at du selv og pædagogerne kan se en enorm fremgang i løbet af de få måneder, hvor han her været i institutionen. Han udvikler sig rigtig meget og virker i følge personalet som en helt anden dreng. Hans øjenkontakt er blevet langt bedre, han er begyndt at reagere på sit navn, han er begyndt at genfortælle historier f.eks. bukkebruse og indgår i dialog med dig, hvor han beder dig vælge dyr. Han sætter også ord på ting, I møder, hvordan vejret er osv., og han har nu råbt MOR, da du hentede ham, hvilket du aldrig har oplevet før. Det er sket en stor forskel fra tidligere og til nu, og det i løbet af ca. 3 måneder.
Det kan godt være årsagen til, at pædagogerne siger, at de lige vil se tiden lidt an og gerne vil vente med at gøre noget, til han nærmer sig 3 års alderen. Men det tænker jeg, at du er nødt til at tale med dem om, og det vil være rigtig godt, hvis I kan have en snak om de ting, du oplever, og hvad de tænker om det, ligesom det vil være rigtig godt, hvis I kan tale om, hvordan du kan støtte ham hjemme, og hvordan de kan støtte ham i institutionen.
Så første skridt på vejen er altså at tale med institutionen, bede om at få et møde med lederen og den pædagog, som kender din dreng bedst og drøfte med dem, hvordan I alle kan støtte ham bedst muligt.
Hvordan det videre forløb så er, afhænger helt af situationen, og hvad pædagogerne oplever i forhold til din søde dreng. Måske vil personalet i institutionen bede om hjælp til at få ham vurderet. Der er tilknyttet en børnepsykolog til institutionen, og i nogle kommuner er der også et tværfagligt kompetencecenter, hvor både personale og forældre har mulighed for at søge støtte og rådgivning.
Nogle gange vælger man at lave det, der kaldes en pædagogisk konsultativ indsats. Her vil man se på, hvordan man pædagogisk kan støtte et barn eller en gruppe af børn, der ikke ...
... trives eller ikke udvikler sig, som man gerne forventer. Her tilknyttes en konsultativ pædagog, som i fællesskab med institutionens leder og pædagogerne reflekterer over og kommer med forskellige handlemuligheder, der kan hjælpe med at inkludere din dreng i fællesskaberne i institutionen.
Det kan også være, at man skønner, at han vil have brug for ekstra støtte i vuggestuen eller børnehaven, at der skal kobles en pædagog særligt på ham nogle timer om ugen. Det kan være, hvis man f.eks. skønner, at han har brug for kontinuerlig guidning i at begå sig i fællesskabet, og derfor har brug for støtte i at tage kontakt til andre børn, øve sociale færdigheder og netop øve at lege med andre børn og på den måde blive hjulpet videre. Det kan også være, at han måske har brug for hjælp til at få nogle pauser i løbet af dagen. Det er ofte institutionslederen, der sammen med PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) og forældre beslutter, om barnet skal tilbydes ekstra støtte og som også søger om dette.
Hvis det skønnes, at der er behov for mere omfattende støtte, så skal man tage stilling til, hvilken form for støtte, og om der er behov for yderligere udredning. I kommunens PPR afdeling har pædagoger og også forældre mulighed for at søge støtte. Man kan blandt andet vælge at lave en pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV) af barnet. Her er formålet at vurdere din drengs kompetencer med henblik på at støtte både ham, daginstitutionen og dig, så man kan tilrettelægge dagligdagen, så hans eventuelle behov tilgodeses bedst muligt.
I PPR sidder børnepsykologer, audiologopæder, fysioterapeuter.. og i kommunen sidder også sundhedsplejersker og socialrådgivere - og man kan godt vælge at holde et tværfagligt møde, så flere fagpersoner kan komme med deres vurdering af, hvad der er din drengs behov, og hvordan han kan blive hjulpet bedst. Altid i samarbejde med forældrene.
Nogle gange vil man finde grund til yderligere udredning, og så vil man henvise din dreng videre.
Så - hvad der sker, afhænger altså meget af, hvad institutionen og du får talt om, og hvad tiden bringer.. og jeg kan derfor ikke give dig et entydigt svar. Jeg vil dog lige sige, at I kommunen, hvor du bor, er der åben anonym rådgivning til forældre, der er bekymret for deres barns udvikling og trivsel - og du kan derfor altid kontakte dem.
Jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre, stort kram herfra:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.
Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...
15. december 2025 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen Tak for sidste svar! Min dreng på 5 uger er pludselig begyndt...
Viden om børn:
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









