Svar: Trøst - 2 mdr.

---

Hej med dig

Tak for dit brev og dine fine spørgsmål, som jeg meget gerne vil besvare:)

Alle små børn græder, og gråd er det stærkeste kommunikationsmiddel, det lille barn har - det er måden jeres dreng fortæller jer, at noget ikke er, som det skal være, og han har brug for, at I reagerer og hjælper ham med at "blive reguleret ned igen", som du så præcist skriver:)

Vores nervesystem opdeles i to: det centrale nervesystem, som består af hjernen og rygmarven, og det perifere nervesystem, som er betegnelsen på de nerver, der stråler ud fra rygmarven. Hos det spæde barn er nervesystemet stadig forholdsvist umodent, og skal have tid til at opfange informationer og sende dem til hjernen og få dem bearbejdet der. Det betyder, at jeres dreng ikke altid falder til ro med det samme, I tager ham op, men at han lige skal have tid til at mærke og fornemme, at alt er okay - og først derefter kan han finde ro.

Vi har også en række hormoner, som indgår i et kompliceret samspil, og når det handler om gråd og trøst, så er det især hormonerne kortisol og adrenalin, som spiller ind, samt tilknytningshormonet oxytocin. Når jeres dreng græder fortvivlet, så udløser det en kædereaktion af hormoner i hjernen. Det finder sted i hypothalamus, som blandt andet er centrum for masser af nerveforbindelser, og som blandt andet har ansvar for vores følelser. Lige under hypothalamus hænger hypofysen, der er en lille kirtel. Når hypothalamus modtager synsindtryk, dufte, og andre sanseindtryk, som påvirker det lille barn følelsesmæssigt, så stimulerer hypothalamus hypofysen, der så begynder at udskille forskellige hormoner - blandt andet ACTH (adreno-kortikotropt hormon), der stimulere dannelse og frigivelse af kortisol. Og kortisol er et stresshormon, der skyller gennem barnets hjerne og barnets krop - og derfor skal små børn trøstes og ikke bare græde, fordi det kan være skadeligt.

Man kan sammenligne det med en vandhane, som står åben, og vandet bare løber. Nogen har åbnet for vandet, og det strømmer bare af sted. Hvis der ikke lukkes for vandet, så sker er stor skade. Sådan er det også med kortisol. Hvis der ikke lukkes for det, så kan det nå et skadeligt niveau. Og den eneste måde at lukke for vandet (kortisol) på, er ved at tage barnet op, holde om det, trøste og berolige det.

Når du eller far tager jeres dreng op, holder ham tæt, vugger ham blidt, når du lægger ham til brystet, lader ham sutte (på bryst, sut eller flaske), når han mærker jeres varme, hører jeres beroligende ord, jeres hjertelyd osv. så afbryder I mængden af stresshormoner i hans krop, der dannes oxytocin, og han får på den måde hjælp til at trække vejret roligt igen, hans blodtryk sænker sig, han krop begynder at sende signaler til hans hjerne om, at "lukke for vandhanen" for alt er trygt og godt.

Så nej - det er bestemt ikke en dårlig idé eller en dårlig vane, at du lægger jeres dreng til brystet, når han er ked af det. Ved brystet bliver han netop holdt tæt, mærker dine bevægelser, kan sutte, dufte dig, høre din hjertelyd osv. ...

---

---

... Præcist som han har brug for, for at kunne falde til ro og igen få samling på sig selv. Men det betyder naturligt ikke, at far ikke også kan prøve at hjælpe ham til ro i viklen. Det er dog ofte lettest for far at hjælpe ham til ro, hvis jeres dreng allerede har været ved brystet og er fyldt godt op med mælk:)

Hvis jeres dreng er sulten eller tørstig, så er det en meget stærk følelse, og det er vigtigt at imødekomme ham her. Efter at have spist hos dig, så kan det dog nogle gange være lettere at falde til ro hos far, fordi far ikke dufter af mælk. Når jeres dreng ligger hos dig, så kan han godt tro, at han skal die hele tiden - og hos far er der ingen mælkeduft, men derimod alt det andet, som han har brug for, når han skal finde ro. Så her er viklen rigtig god.

Så længe du ammer, så er det ofte dig, der vil være bedst til at trøste og berolige - netop fordi brystet bliver en naturlig del af netop det at finde ro. Samtidig er det dig, som har barsel, og derfor dig, der er mest omkring jeres lille dreng i hverdagen - og det giver naturligt større genkendelighed og dermed tryghed. Det betyder dog ikke, at far ikke stadig er primær omsorgsperson og kan alt andet end at amme - og det er netop vigtigt og godt, hvis far skifter ble, triller ture med barnevognen, leger, giver jeres dreng bad, kærtegner, putter osv., så de to naturligt får et tæt bånd sammen, fordi de gør ting sammen.

---

---

Man kan ikke sætte tid på "gråd" - men hvis jeres dreng ikke finder ro hos far, og tårerne bare sprøjter, og du ved, at brystet hjælper med det samme - så skal du lægge ham til brystet. Er han derimod fyldt godt op med mælk, virker det ikke, at du f.eks. lægger dig med ham og ammer ham i dobbeltsengen, skubber han brystet væk osv. så kan det være fint, at far tager ham i viklen og går en lille tur med ham. Så græder han sandsynligvis, fordi han er overtræt og slet ikke kan kapere flere indtryk, og så kan viklen være rigtig god, fordi han samtidig med nærhed, bevægelse, fars hjertelyd osv. også oplever at blive skærmet lidt for indtryk og derfor bedre kan koble fra.

Når I oplever, at han nogle gange kan være sværere at trøste nu, så er det, fordi han naturligt bliver mere og mere bevidst. Han kan se længere, fornemmer rummet, som han er i, skelner mere og mere tydeligt mellen, om han er hos mor, far eller en fremmed - og han får derfor brug for mere genkendelighed, da det vil gøre ham tryg. I må med den alder han har nu, gerne begynde at indføre lidt faste rutiner, netop fordi det kan være med til at forberede ham på, hvad der skal ske - så når han f.eks. skal sove, så starter han med at få mælk, bliver skiftet og får nattøj på, I pludrer og hygger lidt og så får han mælk igen og bliver derefter puttet.. og nogle gange ved at mor lægger sig med ham, andre gange ved at far går med ham i viklen og atter andre gange ved, at I putter ham i barnevognen eller i vuggen...

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre og vil også anbefale jer min bog "Helens bog om Gråd & Trøst" - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---