Svar: Putte i egen seng

---

Kære trætte forældre

Tak for jeres brev og alle jeres tanker :)

Der er, som jeg ser det, rigtig mange ting, som spiller ind hos jer, og som kan forklare, hvorfor jeres dreng har så svært ved at sove og altid har haft det.

Det ene er naturligt hans lidt svære start på livet, manglende vægtøgning, indlæggelser og rigtig meget gråd og uro..

Derudover så lyder det som om, at han har fået et søvnassociationsproblem, som handler om, at han har brug for bevægelse for at kunne sove. Han har brug for enten at blive trillet i sin barnevogn, brug for at I går rundt me ham og vugger ham, eller brug for at sove i sin slyngevugge med motor. At I har vænnet ham til at skulle vugges, trilles og bevæges hænger naturligt sammen med hans sygdom og gråd - så det er helt naturligt, at det er denne løsning, I har tyet til - men det betyder, at han nu er blevet uhensigtsmæssigt afhængig af bevægelse for at kunne sove.

Og så er det det tredje, som handler om, at I er ved at gøre hus i stand, hvilket jeg både tænker giver en del uro i hverdagen og ikke så megen mulighed for at skabe genkendelige og dermed trygge putteritualer.... og lige nu betyder det, at I er nødt til at sove i stuen, hvor det er meget lyst og derfor ikke muligt for jeres dreng at sove.

Din svigermor har anbefalet, at I putter ham og lader ham græde, går frem og tilbage igen og igen, selvom det tager 2 timer, hvor han bare græder og skriger ekstremt - og jeg er ikke tilhænger af denne metode. Det kan godt være, at jeres dreng vil holde op med at græde efter flere aftener med timevis af utrøstelige gråd.. men han holder ikke op, fordi han har lært. at det er trygt at sove. Han holder op, fordi han oplever, at I ikke lytter til ham og ikke reagerer, når han er ked af det...

Det betyder dog ikke, at I ikke kan vænne ham til at sove på eget værelse, for det kan I godt og det lyder som om, at det er en god idé nu - da hans værelse lyder til at være færdigt. Og måden, I kan gøre dette på, kunne f.eks. være at putte ham i slyngevuggen i værelset. På den måde bliver han puttet, som han plejer, hvilket netop vil give genkendelighed og tryghed, det er værelset, som er nyt. Eller du kan lægge dig på en madras eller flytte din seng ind på værelset, så du stadig er der og kan give ham den nærhed og tryghed, som han søger og har behov for - og så gradvist derfra vænne ham til at blive puttet i egen seng med sin flaske og derefter hjælpe ham til at sove - og når han så ...

---

---

... har brug for din trøst og ro, så er du der til at berolige og betrygge.

Du spørger "hvis det ikke lykkes i starten, er det så en god idé at give efter, efter noget tid og putte i slyngevuggen og så prøve igen næste dag og på den måde blive ved indtil det lykkes eller skal jeg holde på at han skal blive i sengen?" Du skal for det første ikke se det som en kamp, hvor du skal "holde på" og "ikke give efter". Din dreng har ikke en kamp kørende med jer - han søger bevægelsen og din favn, fordi det er det, han har lært, siden han var ganske lille, og derfor det han kender og er tryg ved. Han er ikke ude på at gøre det modsatte af, hvad du ønsker, han søger blot det, du har lært ham.

Derfor er det vigtigt, at du ikke ser det som et nederlag, hvis det ikke lykkes, eller som om, at du har tabt kampen - du skal derimod se på, hvordan du gradvist kan hjælpe ham til at lære nogle nye hensigtsmæssige vaner. Du skal hjælpe ham med af aflære det, som du indtil nu har lært ham og få noget nyt sat i stedet - og det skal naturligt gøres med respekt for det lille menneske, som han er.

---

---

Det betyder, at han højst sandsynligt har brug for gradvise ændringer. Et gradvist skridt kan f.eks. være at blive puttet i sin slyngevugge - men slukke for motoren. Så han er puttet samme sted, som han plejer, men ikke længere er konstant i bevægelse. Et gradvist skridt kan også være at putte sammen med dig i din seng, så han får masser af nærhed og tæt kontakt, men ikke længere er i bevægelse, fordi i din seng ligger man stille og sover. Et gradvist skridt kan også være at blive puttet i egen seng, men når han så vågner og har brug for din nærhed, så kommer han op til dig og sover videre - og derfra kan et gradvist skridt være at hjælpe ham tilbage i egen seng, når han har fået roen hos dig, så hangrædvist lærer at sove længere og længere tid i egen seng...

Det er meget vigtigt, at du både lytter til dig selv og til din dreng. Du skal lytte til det, som du fornemmer, at han signalerer og har brug for - og så skal du lytte til det, som du mærker føles rigtigt. Hvis du oplever ham ulykkelig, så er han ulykkelig, og det skal han naturligt ikke være. Så skal du naturligt tage ham op, trøste ham, berolige ham og lade ham mærke, at du elsker ham, er der for ham og naturligt altid vil hjælpe ham. Det skal du ikke føle er forkert - det er det rigtige at gøre :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---