Svar: Min dreng er lidt for glad for at sove ude
Kære Christina
Tak for dit brev og alle dine spørgsmål omkring søvn og det at sove ude :) Jeg vil naturligvis meget gerne forsøge at besvare det hele.
Rigtig mange børn vil i 2 måneders alderen trives med at sove to længere lure dagligt og når de så bliver 3-4 måneder, så ændrer deres rytme sig og de begynder at sove 3 lure dagligt. Jeres dreng må meget gerne sove to længere lure, og det er helt okay hvis han trives bedst på denne måde. Det vil sandsynligvis ændre sig stille og roligt af sig selv i takt med at han bliver ældre. Lige nu skal I glæde jer over, at han sover så godt, som han gør, for de lange dagslure er rigtigt gode for ham.
Det gennemsnitlige søvnbehov er ca 15 timer i døgnet nu, og for mange børn er dette rigtig godt fordelt, hvis barnet sover ca. 5 timer i løbet af dagen og 10 timer om natten. Det betyder, at jeres dreng f.eks. godt kan sove 2+3 timer eller 3+2 timer eller 2.5+2.5 time eller lignende om dagen og på den måde får han sit søvnbehov om dagen rigtig fint dækket. Og det vil også forklare, hvorfor han så ikke kan sove en 3. lur og bliver frustreret, hver gang I forsøger at putte ham til dette. Og så kan nattesøvnen f.eks. vare 10 timer fra kl 19 til 05. Sover han mere om dagen vil nattesøvnen naturligt blive kortere, og sover han mere om natten, vil det kunne afkorte hans dagssøvn.
Han har en tidlig rytme - hvilket betyder, at han står tidligt op, sover tidligt hele dagen igennem og går tidligt i seng. Det må han gerne have, og det er kun dejligt, hvis I også selv er morgenmennesker og har det godt med at stå tidligt op. I er så heldige, at I har aftenerne sammen som par, fordi jeres dreng sover på dette tidspunkt :) Det er dog ikke sikkert, at han bliver ved med at være morgenmenneske, det hænger sammen med, at han også går tidligt i seng og at det trods alt er begrænset, hvor meget han kan sove i døgnet:)
Rytmen kan godt ændre sig - både i takt med at han bliver ældre, begynder at få længere og mere aktive vågne perioder, hvor han bruger sig selv mere og mere både motorisk og mentalt. Men også fordi søvnen ændrer sig og begynder at indeholde flere stadier, så den i sammensætning kommer til at minde mere og mere om den søvn, som større børn og voksne sover. Derudover så vil det, at I måske nogle dage putter ham indendøre, fordi det er for koldt ude, være med til at gøre, at hans lure afkortes - og så vil han sandsynligvis have behov for 3 lure dagligt. Det vil højst sandsynligt rykke på hans puttetidspunkt om aftenen, så han begynder at gå senere i seng - der sker altså en del med søvnen den næste 1-2 måneder, og I må se hvad tiden bringer.
Du behøver ikke introducere en white noise app. Han sover rigtig fint uden :) Men det vil være en god idé, at du introducere en fast måde at putte ham på, altså at du forsøger at gøre de samme ting, hver gang han skal puttes - skifter bleen, giver rart blødt tøj på, ammer eller giver ham flaske, en sut, putter ham med de samme kærtegn, beroligende ord, i samme sovepose eller dyne osv. Så han på den måde har genkendelighed og ...
... dermed tryghed. Og det samme ritual skal I bruge uanset om han puttes ude eller inde. På den måde vil det være trygt for ham at blive puttet, uanset om I putter ham det ene eller det andet sted.
På samme måde som barnevognen og liften lige nu giver genkendelighed, så er det vigtigt at skabe en genkendelighed, som også er der, når han f.eks. skal sove et sted, som han ikke kender.. Og så er det generelt også en god idé at tage barnevognen med, hvis I skal besøge familie f.eks. i juledagene - netop fordi barnevognen er genkendelig og dermed tryg for ham at sove i.
Lurene inde vil sandsynligvis være kortere end lurene udenfor, men det er som sagt helt okay, og så får han bare 3 lure de dage i stedet :)
Med hensyn til at sove ude, så er det jo noget vi prioriterer højt i Danmark, netop fordi vi oplever, at vores børn sover længere og bedre, når de sover udenfor. Og børn må gerne sove ude, når blot temperaturen ikke kommer under 10 minusgrader.
I skal sikre jer, at barnevognen står i læ for blæst, regn, sne, slud... Og I skal sikre jer, at hans barnevogn er vind- og vandtæt til alle sider. Han må meget gerne puttes i en sovepose (han vokser nok snart ud af liften) og han skal have hue på og hænderne skal også beskyttes med handsker eller med en sovedragt, hvor ærmerne kan foldes rundt omkring hænderne, som handsker. Han skal være iklædt tøj med god isolationsevne - og soveposen eller dynen skal dække hans krop både opadtil og i siderne.
Jo yngre børn er, jo mere skal man holde øje med dem, når de sover ude. Det samme gælder, når det er meget koldt. Særligt børn under 6 måneder er sårbare overfor kulde, og I kan ikke regne med, at han græder eller vågner, hvis han fryser. Derfor bør du jævnligt gå ud og tjekke, at han har det tilpas varmt. Du skal mærke ham i nakken, for at kunne vurdere hans temperatur. Virker han kold, så skal han ind med det samme.
Det er korrekt, at du skal være ekstra opmærksom, når han tager de meget lange lure på 2-3 timer. Han er stadig så lille, at han ikke bevæger sig ret meget under søvn, så han bliver let afkølet. Det sker især også, hvis det blæser eller der er meget fugt i vejret. Så det kræver, at du er meget opmærksom, når han sover - men det lyder det også som om, at du er:)
Med hensyn til lammeskind, så skriver SST i deres pjece om at forebygge vuggedød 2011: "Lammeskind frarådes som liggeunderlag under søvn inden døre". Jeg kan ikke umiddelbart finde noget omkring udendørs brug.. men jeg vil nok anbefale, at I bruger det under barnevognsmadrassen. Det anbefales nemlig også, at barnet sover på en relativt fast madras uden fordybninger - så her er barnevognsmadrassen optimal og lammeskindet kan, når det ligger under madrassen, stadig beskytte mod kulde fra jorden.
Jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre og at jeg er kommet fint omkring det hele. Jeg vil også anbefale dig min bog "Helens bog om børn og søvn", som er kommet i en ny udgave (det fremgår på forsiden). I den kan du læse meget mere om søvn, rytme, at sove ude osv.
Rigtig god weekend!:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.
Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid
Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...
Viden om børn:
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.
I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!
Mor til pige født 4 uger for tidligt









