Annonce

Annonce

Svar: Stadig søvnproblemer - del 3


16. september 2021

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Det er super fint, at du skriver tilbage, og jeg vil naturligvis gerne uddybe :)

Det er for det første vigtigt, at du øger jeres drengs indtag af skemad. Han skal have lidt mere grød og mos og også gerne tykkere grød og mos, som ligger lidt tungere i maven. Han må gerne få 3/4-1 dl. grød eller mos af gangen.

Derudover er det rigtig godt, hvis du kan få ham til at drikke vand sammen med skemaden. Vand vil på sigt også dække en del af hans væskebehov.

Det er en forudsætning for ikke at behøve brystet så hyppigt om natten, at han fyldes tilstrækkeligt op med både skemad, vand og bryst (evt. flaske) hele dagen igennem.

Derudover skal du være opmærksom på, om han om dagen har tendens til at slatspise hos dig. Hvis han har det, så får han ikke tilstrækkeligt med mælk i dagtimerne og så vil han også søge dette ekstra dækket om natten. Det kan derfor nogle gange være en god idé at amme ham af to omgange for netop at fylde ham lidt ekstra op... Og ellers så er det en god idé, at du nu forsøger at skabe en rytme, hvor han tilbydes skemad og vand af kop, når han vågner og så tilbydes brystet før han skal sove. Når du ammer ham før søvn, så må du meget gerne forsøge at holde ham vågen og aktiv ved brystet, så du er sikker på at han spiser godt hos dig.

Det er vigtigt, at amningen indgår som en fast del af hans putteritual. Men det er samtidig rigtig godt, hvis du kan få putte ham fra dig, før han sover helt. Så I nu arbejder på at adskille bryst og søvn lidt. Det vil være rigtig godt, hvis han ikke falder i søvn i din favn og med dit bryst i munden, men i stedet puttes i sengen eller barnevognen lige før han sover helt og så i stedet lulles i søvn med dine hænder, kærtegn, beroligende ord osv. Han skal ikke være vågen, men døsig, når du lægger ham fra dig. Se på hans øjne, lyt til hans vejrtrækning, prøv at lægge ham fra dig, når du tydeligt fornemmer, at han næsten sover, men dog stadig er vågen nok til at registrere, at brystet ikke længere er i munden og han ikke længere er i din favn.

Du må også meget gerne lægge dig med ham og amme ham liggende i dobbeltsengen i løbet af dagen og efterligne de rutiner I har aften og nat. Det kan også nogle gange gøre, at han spiser bedre og efterfølgende sover bedre. Samtidig kan du også selv få lidt hvile. Her er det dog også stadig godt, at du forsøger at undgå, at han falder i søvn med brystet i munden. Det vil være rigtig godt, hvis I kan nå dertil, at han ligger og dier hos dig, slipper brystet, ...


Annonce

... smiler til dig og triller om på siden og sover.

Hvis han lige nu ammes kl. 20 og igen kl 22, så er det sådan. Det kan være en fin måde at fylde sig op til natten på. I stedet for at vente på, at han melder sig selv igen kl 23.30, så kunne I dog forsøge med en flaske kl 23.15 i håb om at han måske ville acceptere denne og derefter så sove et længere søvnstræk. Du kan naturligvis også prøve at supplere med en flaske om aftenen, når han har spist hos dig enten kl 20 eller 22, for at se om han med lidt brystmælk i maven og halvtsovende måske godt vil acceptere at få lidt ekstra mælk på flaske. Men det er ikke sikkert - og det er som sagt ikke sikkert, at du får ham vænnet til flasken med den alder han har. I kan prøve, men måske lykkes det ikke.

Jeg vil anbefale, at du om natten forsøger at sætte dig op og så vidt muligt tilbyder mælk ca. hver 3 time lige nu, så du får fjernet i hvert fald halvdelen af amningerne. Så du f.eks. ammer kl 20, 22. Giver flaske kl 23.15, ammer igen kl 02 og 05... På den måde får du skruet en del af amningerne væk og samtidig skal du som sagt så øge hans indtag af grød og mos om dagen, samt hjælpe ham med at drikke vand af kop.

Når du ammer ham om natten, så prøv om du kan holde ham igang og få ham til at spise effektivt, og læg ham så tilbage i egen seng, så han ikke ligger sammen med dig. Når I ligger tæt sammen, så vil han naturligt søge brystet mere, fordi han kan dufte din mælk og det gør det svært for ham at undvære brystet. Sover han på afstand af dig, kan det være lettere at komme væk fra mælken.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Alternativet er at du stadig sover med ham, så han får masser af mor og mors nærhed, men stadig ikke frit kan die af brystet. Du styrer, hvornår han bliver lagt til...

I kan naturligvis også overveje, om far kan tage over om natten. Far kan forsøge med flaske og far kan også lægge sig med jeres dreng, putte med ham og give ham masser af nærhed og tæt kontakt - men far kan jo af gode grunde ikke amme. Så på den måde vil I måske kunne trække tiden mellem amningerne lidt mere, så jeres dreng ikke som nu spiser en gang i timen, men begynder at kunne nøjes med mælk hver 3 time.

Og ja, jeg tænker, at I skal forsøge med drømmeflasken, når han halvsover og ikke når han er vågen - i håb om at han så tager imod den. Hvis han er vågen, så tænker jeg, at han vil være meget bevidst om, at det ikke er brystet han får i munden og derfor protestere mere...

Håber du kan bruge denne uddybning videre - rigtig meget held og lykke med projektet.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop

Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...

Læs hele brevet og Helens svar


1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Seng

Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.

Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:

- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...

Læs mere i Babylex

Gulsot nyfødt

Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.

Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit fantastiske svar til vores lille familie sidst. Det hjalp virkelig på natten at give ham en fast rytme i dagstimerne.

Tak fra Hannibals mor


Annonce