Svar: Putte storesøster og lillesøster samtidig
Kære du
Tak for dit brev og velkommen tilbage - og kæmpe stort tillykke med, at I har fået en lillesøster :) Hvor er det dejligt! Jeg kan dog godt høre, at I har haft en lang og svær start...
Det er helt naturligt, at jeres ældste datter reagerer. Hun må være omkring 27 måneder gammel nu, og hun forstår naturligt ikke, hvad der sker. Du har været indlagt i 3 måneder, og været adskilt fra hende - og det er faktisk utrolig flot, at hun med den alder hun har, kan sætte ord på nogle af sine tanker og følelser. Hun siger f.eks. "tak for at I kom hjem fra hospitalet" og "men der skal jeg jo ligge", når du sidder og ammer lillesøster og det er puttetid. Når du har spurgt, hvorfor de bliver så kede af det, så svarer hun: "det er fordi vi begge to gerne vil have mor". Det er helt vildt flot, at hun kan sige sådanne ting, og det synes jeg er meget vigtigt at anerkende og lytte til.
Derfor synes jeg også, at du lige nu skal være den, som putter storesøster. Far har været rigtig meget på i de måneder, hvor du var indlagt med lillesøster, og hun har ganske givet et tæt og nært forhold til sin far. De to har på grund af hele forløbet også fået noget sammen, som ingen kan erstatte - men lige nu har hun brug for at mærke, at du stadig er der for hende, og at du prioriterer hende, når hun skal sove.
Det er vigtigt at finde det rette puttetidspunkt, og du skal gå ud fra, at hun har behov for ca. 13 timers søvn i døgnet. Det vil ofte være sådan fordelt, at hun f.eks. sover 1.5-2 timer til middag og sover 11-11.5 time om natten. Jeg kan ikke ud af dit brev se, hvor meget hun sover til middag, men du skriver, at I vækker hende hver morgen kl 07, og at I starter putning om aftenen omkring kl 19, putter 19.30, og ofte bruger hun en time på at falde i søvn. Og det lyder umiddelbart som om, at I putter for tidligt - og jeg vil derfor anbefale, at I ikke putter hende før omkring kl 20.
Det vil måske også gøre, at lillesøster kan ammes og puttes før - og derefter har du så mulighed for at tage dig lidt mere af storesøster.... du kan også amme, give lillesøster over til far og lade ham tage sig af hende, imens du så prioriterer storesøster og hendes putning.
Jeg synes ikke, at I skal bruge strygetøj metoden eller lignende, hvor formålet er at vænne barnet til at falde i søvn alene. Det er ikke prioriteringen hos jer lige nu. Det vigtige er netop, at du er hos jeres ældste datter, bruger tid på sengekanten, sidder hos hende, taler om dagen, læser godnathistorie osv. så du er der, når hun skal sige farvel til dagen og alle oplevelserne.
Det er på samme måde rigtig fint, at I lige nu vælger at sove i soveværelset alle fire. Det er en god idé ikke at ...
... ændre på rutinerne her. Storesøster sover i egen seng hele natten og hun er naturligt tryg ved at sove sammen med jer. Det er super godt. Lillesøster er stadig så lille, at hun har brug for at sove i samme værelse som jer - så hold fast i dette. Det kan I altid ændre hen af vejen i takt med at pigerne bliver ældre. Måske kan de på sigt sove sammen, det må tiden vise.
Og så er der naturligvis problematikken omkring, at lillesøster også har brug for dig, og det er begrænset, hvor længe hun kan vente. Min umiddelbare tanke var, at I måske skulle overveje om far kunne give en flaske. Men - så læste jeg videre i dit brev og du fortæller at hun har mælkeallergi, hun lider af refluks, og hun har på sygehuset haft apnøperioder på grund af sin refluks - og selvom du naturligvis godt kan malke ud og far kan give hende din mælk på flaske, så er det hos jer nok bedre at du forsætter med at amme om aftenen. Det er også hårdt at skulle malke ud ved siden af alt det andet...
Derfor er min tanke, at I måske kan finde en løsning lige nu ved, at du ammer hende først. Far kan med fordel f.eks. give storesøster et bad om aftenen og afslutte dette med et godnatmåltid. Et bad der ligger ca. en times tid før putning kan have god effekt på søvnen. Og det er alt sammen noget, som far kan gøre - så I holder fast i, at far naturligt også stadig kan bruges :) Og imens kan du så amme lillesøster og give hende den tid med dig. Herefter så kan I bytte - så far tager sig af lillesøster og mor putter storesøster, sidder på sengekanten osv.
Det vil sige, at en aftenrytme kunne se således ud:
Aften 18: I spiser sammen, almindelige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Storesøster må meget gerne være med til at lave mad, dække bord osv. så I også på denne måde tilbringer tid sammen.
Mor ammer lillesøster og gør hende klar til natten. Imens giver far storesøster et bad, frotterer hende med håndklædet, smører med lidt creme osv.
Ca. 19.30: Mor putter lillesøster - far giver storesøster et godnatmåltid ved middagsbordet, hjælper med at få børstet tænder.
Ca. 19.45: Far tager over, hvis lillesøster ikke sover - og mor putter storesøster med snak om dagen, godnathistorie, godnatsang osv. og prioriterer at sidde ved sengekanten.
Jeg tænker at på denne måde så vil der være lidt refærdighed for storesøster - far starter med at hjælpe storesøster, imens du hjælper lillesøster og bagefter så hjælper far lillesøster, imens mor er der for storesøster :) Det vil passe godt ind i det hun giver udtryk for "behov for pladsen i din favn" og "vi vil begge gerne have mor".
Jeg håber, at du/I kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop
Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
Viden om børn:
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











