Annonce

Annonce

Svar: Sut til barn med høj gane og klippet tungebånd - en dårlig idé?


11. juni 2021

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udstyr.

Kære Petra

Tak for dit brev og meget fine spørgsmål omkring sut :)

Min umiddelbare tanke, når jeg læser dit brev er, at rigtig mange ting spiller ind, og der er derfor flere faktorer at overveje, når du skal vurdere, hvorvidt det vil være en god ide eller ej at give jeres lillebror en sut. Det er naturligvis vigtigt at se på din dreng og hans behov, men du kan ikke nøjes med kun at se på ham, du er også nødt til at overveje, hvad du selv har brug for fremadrettet, for at jeres familie kan fungere....

Du fortæller, at årsagen til, at du gerne vil give ham en sut er, at storesøster gav jer rigtig mange hårde nætter, fordi hun vågnede og havde behov for at sutte på brystet mange gange om natten. Det ærgrer dig, at hun ikke havde lært at tage imod en sut, hvorfor du gerne vil give dette til lillebror - og det forstår jeg godt. Når det så er sagt, så kan det naturligvis godt være, at han kan lære at sove om natten uden at skulle ammes en gang i timen eller mere - og uden at skulle have sut i munden...

Hvis hans suttebehov er meget stort, og han ikke får sit behov dækket tilstrækkeligt ved brystet, så vil han naturligt kunne begynde at sutte på tommelfinger - og her kan det være en fordel med en narresut, for en sut kan du trods alt vænne ham af med igen, en tommelfinger vil han kunne sutte på i årevis - og den vil naturligt kunne påvirke hans gane, tandudvikling osv.

Så vidt jeg ved, så fødes de fleste børn med en forholdsvis høj smal gane (på grund af fødselsvejen), men den ændrer sig stille og roligt og bliver bredere, fladere, i takt med at barnet dier af bryst eller flaske og dermed bruger sin tunge. Nogle børn fødes dog med en særligt høj gane, og det lyder til at være tilfældet hos jer.

Det er også korrekt, at tungens hvileposition i munden er i ganen - så hele tungens overflade rører ved ganen, det vil sige, så tungen faktisk "klistrer til ganen". Det er naturligt noget man er opmærksom på - altså ganen, tungen, den mundmotoriske anatomi og udvikling - i forhold til amning, spiseproblemer, evt. tale problemer osv. senere hen, og vi ønsker alle at give vores børn den bedste start, det mest optimale, hvilket også er vigtigt.

Derfor har I også allerede fået klippet jeres drengs tungebånd, og det har gjort en verden til forskel. Han er nu i stand til at svøbe med sin tunge, og han ammes faktisk nu uden problemer. Og jeg tænker faktisk, at amningen nu er med til at fremme hans kæbe- og muskelfunktion i ansigtet, ligesom tungens bevægelser, når han dier på brystet, får mælken ud, synker mælke og dier igen vil være med til at ændre på hans gane og sænke den en smule. Amning fremmer kontakten mellem tunge og gane...

Hvis jeres dreng tilbydes en sut, så vil den naturligt ligge mellem tunge og gane, så kontakten vil være mindre - men det betyder jo ikke nødvendigvis, at han så slet ikke må få en sut. Det lyder dog fornuftigt at overveje, hvor meget I vil bruge sutten og hvornår. Den kan måske bruges til at give ro, hjælpe ham med at koble fra og falde i søvn, men når han først sover, så bør han ikke have sutten i munden - og han bør ikke vænnes til at sove med sut i munden hele natten. Det vil være allerbedst, hvis han kan lære at sove uden at have ...


Annonce

... hverken sut eller bryst i munden.

Generelt vil narresutter kunne påvirke mundens anatomi. Børns knogler er mere bløde end voksnes, og knoglerne bliver let påvirket - f.eks. tager barnets hoved også facon efter, hvordan barnet ligger. Når barnet sutter på en sut, så dannes der et undertryk i munden, ganeknoglen suges op, og ganen bliver smallere, kindtænderne trækkes ind mod midten og fortænderne i overmunden skubbes frem. Jo mere sut barnet har i munden, jo mere vil munden tage form efter sutten og er sutten meget i munden, så taler man om, at børn kan få decideret suttebid.

Jeg går ud fra, at det er en ØNH-læge, der har klippet jeres drengs tungebånd? Måske kunne I kontakte den læge og tale med ham/hende om sutteproblematikken, og hvad der ville være anbefalet i jeres situation. I kan også overveje at få en ergoterapeut til at lave en mundmotorisk undersøgelse. En ergoterapeut med speciale i børn og mundmotorik vil kunne vurdere, om han har hypersensitive sanser i munden, om han bruger sin tunge rigtigt, når han sutter. Om han reagerer med at svøbe med sin tunge eller måske trækker tungen tilbage ved berøring, om hans kæber, kinder, læber osv. bevæger sig som forventet - og om det ville være relevant med en sut eller måske en god idé at undgå sut.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Hvis du vælger at give ham en sut, så har du naturligvis ret i, at det kan være en god idé at vente til han bliver ældre - problemet med dette er, at han så måske ikke vil have sutten. Ofte skal sutten introduceres inden for de første 1-3 måneder, ellers bliver den valgt fra... I forhold til lejringsbetinget skævhed af kraniet, så er det især de første 4 måneder, at kraniet kan tage facon efter, hvordan barnet ligger - men der kan stadig ske påvirkning efter denne alder - og jeg tænker umiddelbart, at det samme gør sig gældende i forhold til sut. Så om grænsen går lige ved 4 måneder, vil jeg umiddelbart tvivle på, men der kan godt være noget rigtigt i, at ændringen vil være mindre efter denne alder - jeg tænker dog, at der stadig vil være en påvirkning, og man ved at jo ældre børn er, når de bruger sut, jo større sandsynlighed er der for at barnets tænder bliver påvirket....

Hvis du vælger at give ham en sut, så vil jeg anbefale, at du kun bruger den, når han er ammet og skal sove. Det vil sige, når han har spist godt hos dig, men har rigtig svært ved at overgive sig til søvnen - sutten kan gives, når han slipper brystet og skal flyttes fra din favn og ned i sin seng eller barnevogn. Og når han så sover, så skal sutten ud af munden, ligesom sutten ikke skal bruges til at holde ham hen. Den er kun til at finde ro med, falde i søvn med, ikke ind i mellem :)

Hvis du vælger at give ham en sut, så vil jeg også anbefale, at du vælger en lille sut, som ikke er for stor (og dermed fylder meget i munden), og derudover meget gerne en rund sut. Den bør være med ventil, da den så fylder mindre og giver efter, når han sutter på den, ligesom det vil være en fordel, at den er i latex/naturgummi, som også gør den mere elastisk. Hvis sutten er forholdsvis let for ham at sutte flad, så vil den påvirke munden mindre.

Så mange overvejelser frem og tilbage - Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udstyr:

2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.

Natlampe

Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sprog

Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.

At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...

Læs mere i Babylex

Krydderurter

På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.

"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tack før alla svar jag får från dig, tycker det är helt fantastiskt att du verkar komma ihåg vad man skriver i tidigare frågor =).

Tack før svar
Karolina, mor til tvillinger


Annonce