Svar: Toiletbesøg - 5.3 år

---

Kære Tine

Tak for dit brev og meget fine beskrivelse af jeres to dejlige piger :)

Det lyder ganske rigtigt som om, at A. er fysiologisk parat til renlighed. Hun har ingen problemer med at holde sig, hun har fin fornemelse for både vandladnings- og afføringstrang, hun siger selv til, når hun skal på toilettet, og så går I derud, og hun får en ble på og gør, hvad hun nu har behov for, i den...

Men mentalt er hun ikke parat, det er rigtig svært for hende, og hun siger selv "jeg tør ikke" eller "jeg vil ikke", hvilket jo er rigtig fint og noget I naturligt skal anerkende. Og hvordan gør man så det...

Det kan være en god idé at bruge klistermærker og lignende. Altså indføre et belønningssystem, som giver en "gulerod", der måske er så god, at det får hende til at prøve, til at turde.. men det virker tilsyneladende ikke hos jer.

Så kan man også gøre det, at man tager en snak om, at nu er det nu. Læser bøger om emnet, fortæller hende, at I vil hjælpe hende, sætter ord på, at I godt ved, at det er rigtig svært. Nogle børn har glæde af, at man taler med dem om, at de har en drilleblære - og at I sammen vil hjælpe blæren med at finde ud af, hvordan den skal tisse... og så laver man nogle regler om, at I sammen går på toilettet, at hun skal sidde der, I bliver hos hende, holder evt. om hende imens hun tisser, så hun kan være helt tryg ved situationen.

Jeg er ikke tilhænger af, at man "skruer bissen på" og kører en kold tyrker, men mener godt, at man kan støtte, guide, vejlede osv. på en okay måde, samtidig med at man holder fast i at sådan er det nu. Med den alder hun har, og da hun er så talene som hun er, og faktisk selv giver udtryk for, at det er lidt pinligt ...

---

---

... med bleen, så vil det være en god idé at tage en snak med hende om, hvordan I kan komme væk fra bleen. Hun har måske selv forslag til, hvordan det kan lade sig gøre - hvis I så hele tiden er der til at betrygge og beorlige, hjælper osv. så hun ikke føler sig alene i processen. Det er noget I gør sammen, og I tror på, at hun godt kan, selvom det er svært :)

Og så er der også den mulighed, at hun stadig får en ble på, men at hun nu skal sætte sig på toilettet, når hun tisser og laver i bleen. Det er på toilettet det foregår. Og stille og roligt kan hun så måske nå frem til, at det kan være okay at forsøge uden bleen. Finde ud af, at det faktisk ikke er så slemt. Og jo flere gange hun oplever, at det lykkes på toilettet, jo flere små succesoplevelser hun får, jo mere er der at bygge videre på - og jo mere modig bliver hun naturligt også :)

---

---

Måske vil løsningen hos jer netop være en overgang, hvor hun starter med bleen på toilettet, og derefter prøver uden. Jeg tænker, at I skal sætte jer ned, tage en snak med hende om, hvordan I sammen vil løse det her, og hvad der skal ske nu - og så holde fast i dette, og at I vil hjælpe hende. Naturligvis lytte til hende, lytte til de forslag, som hun selv kommer med, anerkende hendes følelser og de ting hun siger - I ved godt, at det er svært, I ved godt, at hun ikke kan lide det, I forstår godt, at hun er utryg ved det osv. Men I gør det sammen, I holder om hende og er der for hende, det er helt okay og sammen skal det nok lykkes. Men måske skal hun lige have lov til at vænne sig til toilettet med bleen først - før hun så har modet til at forsøge helt uden ble :)

Håber I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

---

Viden om børn:

---