Annonce

Annonce

Brev:

Toiletbesøg - 5.3 år


15. maj 2021

Kategori:
Alder:
5 år, 3 mdr.

Toiletbesøg - 5.3 år

Hej Helen

Vi har tvillingepiger på 5 år og 3 mdr. De er født til termin og vejede begge 3 kg. Ingen komplikationer i hverken graviditet eller fødsel.

De er ikke enæggede og 100% forskellige i både væsen og udseende.

A er social, snakkende, udadvendt, "gammelklog", fornuftig, styrende (på en kærlig måde), opfindsom

B er mere tumling endnu. Mere introvert, leger gerne, men kører hurtigt træt (i hovedet), er meget følsom på alle måder. Meget opmærksom på lyde, dufte, stemninger. Fysisk enormt stærk. Og fysisk størst af de to.

B er renlig. Ikke om natten, men 100% om dagen, og har været det længe, måske omkring et år, måske endda lidt længere. Hun er "fornuftig" omkring det - går selv ud og "tisser af" inden vi fx skal på tur osv. Det er helt naturligt for hende, og hun har egentlig aldrig stillet spørgsmålstegn ved det. Sådan var det bare.

A vil ikke tisse på toilettet. Og da slet ikke lave stort. Sidste sommer var der et par gange, hvor hun smuttede ind og tissede på potten - det skete vel 4-5 gange. Så ligger der en lille tår. Men blæren er ikke tømt, og hun føler stadig trang, så hun må ha' en ble på, og tisse resten deri.

Hun går ikke med ble, men får den på, når hun skal tisse, dvs hun kan fint styre det. Hun kommer og siger, når hun skal tisse, så går vi ud på toilettet, hun sidder der lidt, men der kommer ingenting. Hun kan holde sig ENORMT længe, næsten ½ døgn. Vi ender med at give hende en ble på, da vi dels ikke kan nænne, hun skal holde sig, og dels jo ved, det ikke er sundt.

I og med hun er et meget talende / kommunikerende væsen, har vi prøvet at ...


Annonce

... tale med hende om det. Om at vi må give det lidt længere tid på toilettet, inden hun giver op og hopper ned. Men hun siger vedholdende at "jeg tør ikke" eller "jeg vil ikke". Hun holder sig, når hun sidder på toilettet, og venter kun på bleen, så hun kan lade det komme dér.

I børnehaven har personalet egentlig sagt, at "det skal nok komme", og de har også været gode til ikke at presse og stresse hende, men for nylig nævnte vores søde pædagog, at nu er A begyndt at "skamme" sig lidt over at skulle have bleen på - de andre børn må helst ikke se det. Og det syntes pædagogen var synd, så hun foreslog, vi "skruede bissen på" og sagde til A, at nu er der simpelthen ikke flere bleer i skabet, så nu er det wc'et.

Det kan vi dog ikke få os til - især fordi vi ved, hun kan holde sig så længe (og gør det!)
Vi har prøvet at lave en lille bog, hvori hun må sætte et klistermærke når det er lykkedes - da var der et par dage, hvor hun tissede få dråber, men derpå skyndte sig ned igen. -Så kunne man jo sætte et klistermærke i bogen... Men hun gjorde sig ikke færdig, og følte stadig trang. Tissede derpå i bleen.

Det har hele tiden været vigtigst for os, at hun tømmer blæren og ikke holder sig for længe...
Men nu synes vi, hun er så gammel, at det faktisk er synd for hende, hun ikke bare kan gå ud og tisse ligesom de andre børn i børnehaven.

Hvad søren gør vi? Hun har bare en enorm modstand mod det wc... Hun sidder fint på det med bræt osv. Er ikke bange for at sidde der.

Håber du har et råd...
Det er ikke for vores skyld, hun skal lære det. Men for sin egen.

Kærlig hilsen
Tine

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

20. september 2025 | Diverse | 6 år

Flytteovervejelser og skolestart/skifte

Kære Helen Mig og min kæreste er forældre til en sund og rask dreng på 6...

Læs hele brevet og Helens svar


5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.

Stadigvæk kræsen

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fordøjelse baby

Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.

Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.

Babyer, der både får brystmælk...

Læs mere i Babylex

Savl

Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.

Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.

I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en god brevkasse. Den har i mange sammenhænge givet mig brugbare svar på de spørgsmål, der dukker op for en førstegangsmor.

De bedste hilsener
Den forvirrede førstegangsmor


Annonce