Brev:
Skole parathed
Hej Helen.
Jeg har en pige der skal starte i skole i år. Hun er født i slutningen af september 2019 i uge 36 og har altid været et følsomt barn, med behov for god/kendt struktur, god søvn samt at have omsorgsfulde voksne omkring sig. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, fornemmer jeg at hendes nervesystem belastes. Det viser sig som regel i at hun går ind i sig selv og ikke ønsker at tale eller også i udbrud med vrede/ked af det hed, hvor hun har svært ved at komme ud på den anden side igen.
Hun er et barn der i løbet af hendes børnehave tid, ikke har fundet “bedste veninden”. Hun har knyttet sig meget til de voksne på stuen, men har også leget godt med de børn der har været på stuen. Men hun har igen nævnt, aldrig haft den her tætte veninde, som jeg har oplevet at mine andre børn har haft. Og jeg sidder med en følelse i maven om at hun sommetider er ensom. For pigerne omkring hende er meget etablerede i deres relationer og åbner ikke op for hende.
Hun er desuden et genert barn og hun er hvad jeg vil betegne som introvert. Hun har ikke modet til at tale/interagere med nye børn som hun ikke kender og hun inviterer heller ikke selv til leg, ved de første møder med nye børn. Hun har brug for at lukke et menneske ind af gangen, for at opleve tryghed og derefter tage flere ind.
Rent kognitivt er hun godt ...
... med og er interesseret i både tal/bogstaver og har et stort ordforråd på både dansk og engelsk. Men hun har desværre også et stort behov for at være perfekt, så hun tør ikke altid at tegne i “offentligtheden” i frygt for at hun tegner udenfor stregerne.
Vi har talt med hende om at det er vigtigt at man selv henvender sig til børn og at man skal turde fortælle hvad man hedder, når folk henvender sig. Og jeg ved at hun gør hvad hun kan, men det er svært.
Så jeg er meget bekymret for om hun/hendes nervesystem er klart til de krav som der bliver stillet socialt og følelsesmæssigt fra skolens side. Børnehaven fortæller at de ser hendes udfordringer som en del af hendes personlighed og de synes at det er synd at skole udsætte hende. Men det er også synd at placere hende i en skoleklasse, hvis hun ikke kan få den rette hjælp til at komme ud og etablere relationer. For jeg er af den optik, at man ikke kan lære, hvis ikke man trives.
Hvad vil du anbefale os at gøre?
Skal vi udsætte hende, gå i dialog med hendes kommende klasselærer allerede nu eller kan vi gøre andet.
Min mavefornemmelse fortæller mig at hun er rigtig sej og holder på sig selv når hun er ude, og reagerer hjemme. Og hvis hun fik den rette hjælp til at få et stærkt og trygt venskab, så ville meget blive lettere for hende.
Kærlig hilsen
Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
30. september 2024 | Renlighed | 5 år
Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...
8. august 2024 | Opdragelse | 5 år, 7 mdr.
Hej Helen! Det er noget tid siden jeg har skrevet, men vi har en problematik...
22. juni 2024 | Sovevaner | 5 år, 7 mdr.
Pige på 5.5 år kan ikke falde i søvn
Kære Helen. Jeg er far til en pige på 5.5 år, som har meget svært ved at...
22. maj 2024 | Opdragelse | 5 år
Familie logistikken hænger ikke sammen
Kære Helen, Jeg har to overordnede spørgsmål som jeg søger råd på....
Viden om børn:
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.
Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...
Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.
Tak!!