Annonce

Annonce

Svar: Toiletbesøg - 5.3 år


15. maj 2021

Kategori:
Alder:
5 år, 3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære Tine

Tak for dit brev og meget fine beskrivelse af jeres to dejlige piger :)

Det lyder ganske rigtigt som om, at A. er fysiologisk parat til renlighed. Hun har ingen problemer med at holde sig, hun har fin fornemelse for både vandladnings- og afføringstrang, hun siger selv til, når hun skal på toilettet, og så går I derud, og hun får en ble på og gør, hvad hun nu har behov for, i den...

Men mentalt er hun ikke parat, det er rigtig svært for hende, og hun siger selv "jeg tør ikke" eller "jeg vil ikke", hvilket jo er rigtig fint og noget I naturligt skal anerkende. Og hvordan gør man så det...

Det kan være en god idé at bruge klistermærker og lignende. Altså indføre et belønningssystem, som giver en "gulerod", der måske er så god, at det får hende til at prøve, til at turde.. men det virker tilsyneladende ikke hos jer.

Så kan man også gøre det, at man tager en snak om, at nu er det nu. Læser bøger om emnet, fortæller hende, at I vil hjælpe hende, sætter ord på, at I godt ved, at det er rigtig svært. Nogle børn har glæde af, at man taler med dem om, at de har en drilleblære - og at I sammen vil hjælpe blæren med at finde ud af, hvordan den skal tisse... og så laver man nogle regler om, at I sammen går på toilettet, at hun skal sidde der, I bliver hos hende, holder evt. om hende imens hun tisser, så hun kan være helt tryg ved situationen.

Jeg er ikke tilhænger af, at man "skruer bissen på" og kører en kold tyrker, men mener godt, at man kan støtte, guide, vejlede osv. på en okay måde, samtidig med at man holder fast i at sådan er det nu. Med den alder hun har, og da hun er så talene som hun er, og faktisk selv giver udtryk for, at det er lidt pinligt ...


Annonce

... med bleen, så vil det være en god idé at tage en snak med hende om, hvordan I kan komme væk fra bleen. Hun har måske selv forslag til, hvordan det kan lade sig gøre - hvis I så hele tiden er der til at betrygge og beorlige, hjælper osv. så hun ikke føler sig alene i processen. Det er noget I gør sammen, og I tror på, at hun godt kan, selvom det er svært :)

Og så er der også den mulighed, at hun stadig får en ble på, men at hun nu skal sætte sig på toilettet, når hun tisser og laver i bleen. Det er på toilettet det foregår. Og stille og roligt kan hun så måske nå frem til, at det kan være okay at forsøge uden bleen. Finde ud af, at det faktisk ikke er så slemt. Og jo flere gange hun oplever, at det lykkes på toilettet, jo flere små succesoplevelser hun får, jo mere er der at bygge videre på - og jo mere modig bliver hun naturligt også :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Måske vil løsningen hos jer netop være en overgang, hvor hun starter med bleen på toilettet, og derefter prøver uden. Jeg tænker, at I skal sætte jer ned, tage en snak med hende om, hvordan I sammen vil løse det her, og hvad der skal ske nu - og så holde fast i dette, og at I vil hjælpe hende. Naturligvis lytte til hende, lytte til de forslag, som hun selv kommer med, anerkende hendes følelser og de ting hun siger - I ved godt, at det er svært, I ved godt, at hun ikke kan lide det, I forstår godt, at hun er utryg ved det osv. Men I gør det sammen, I holder om hende og er der for hende, det er helt okay og sammen skal det nok lykkes. Men måske skal hun lige have lov til at vænne sig til toilettet med bleen først - før hun så har modet til at forsøge helt uden ble :)

Håber I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Annonce

Viden om børn:

Insemination

Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.

Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.

Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...

Læs mere i Babylex

Sprog

Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.

At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tak for at du er til.

Det føles som en dejlig livline at have dig og din hjemmeside, når man er usikker på ting og sager. Man vil jo så gerne gøre alt godt for sit barn:-)

Mor til dreng på 5 måneder


Annonce