Brev:
Skøn (lidt for) livlig pige på 3 år
Hej Helen.
Jeg skriver til dig fordi du giver nogle rigtig gode råd og jeg vil høre dig om min situation.
Jeg har en sød, kærlig og livlig pige på 3 år. Hun er super sød, hjælpsom og dygtig det meste af tiden. Hun er næsten blefri og glad, trives både med familie og i institution. Jeg bor alene med hende og har jeg gjort siden hun var 10 mdr. gammel.
Hun kan dog godt til tider bliver lidt vild når vi får gæster, eller hvis vi skal samles med familie, hvor der sker meget. Hun er rigtig glad for nærkontakt og vil meget gerne fjolle, lave grimasser og søger kontakt hele tiden. Og hvis hun ikke får opmærksomheden søger hun den yderligere. Dette kan både ske ved hendes far, onkler osv. jeg prøver nogle gange at sige at hun skal falde lidt ned og høre om de vil lege med hende først. Også fordi hun har svært ved at falde ned, når hun først er kommet helt op og så ...
... bliver jeg lidt pinlig berørt.
Det fleste i min familie griner og er med på legen. Jeg er bare bange for at når jeg så får gæster, at hun vil gøre det samme. Derfor inviterer jeg ikke særlig mange venner på besøg herhjemme, for jeg er bange for at de synes hun er lidt for vild.
Har du nogle råd til hvad jeg kan gøre og om jeg skal gøre noget. Jeg har det også nogen gange med at kræve lidt for meget af hende og måske jeg er blevet lidt bange for at tumle og lege vildere lege, fordi jeg er bange for hvad andre tænker og at hun bliver vildere.
Vil sige vi er meget sociale og har altid set meget til min familie og hendes fars familie. Det eneste de har sagt i institutionen var at hun har lidt svært ved at sidde stille og spise til tider, pædagogen mener det er fordi hun er en pige som ikke vil gå glip af noget og som utrolig gerne vil lære og er nysgerrig.
Hilsen mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...
10. september 2025 | Diverse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Tak for din inspirerende brevkasse. Det er så dejligt at læse...
9. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen. Så er vi godt igang med 3-års alderen her hjemme og vores datter...
5. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Min datter er en smule sensitiv og bliver let overvældet og træt...
27. august 2025 | Renlighed | 3 år, 5 mdr.
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående pottetræning og afføring....
Viden om børn:
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig