Svar: Udvikling og lidt om putterutiner
Kære J
Tak for dit brev og tusind tak for dine søde ord, det er rigtig dejligt at høre, at du kan bruge mine svar og er glad for brevkassen :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig igen.
Først - det er naturligvis helt okay, at jeres datter er i vuggestue. Det er jo netop meldt ud, at de mindste børn gerne må komme af sted, og at forældre, som er selvstændige eller som har et arbejde, som kræver at de møder ind dagligt, naturligt skal lade deres børn passe. Så det skal du ikke have det dårligt over.
Samtidig tænker jeg også, at der sandsynligvis er forældre, som holder deres børn hjemme, og at der derfor er færre børn i institutionen, end der plejer at være..? Og selvom vi i medierne også hører om corona-syge pædagoger, så tænker jeg umiddelbart, at der er pædagoger til at tage sig af børnene og dermed hænder nok, så jeres datter naturligt kan få den hjælp, støtte, tid osv. som hun har behov for, og som der normalt også ville være .. Naturligvis kan skiftende vikarer medvirke til større utryghed. Det er svært at forholde sig til mange nye ansigter - men forhåbentlig er de søde, omsorgsfulde og glade for deres arbejde - og selvom mange aktiviteter foregår udendørs, så skal børnene naturligvis stadig aktiveres og stimuleres. Jeg håber, det er sådan...:)
Hjemme må I forsøge at lave forskellige ting med hende, som stadig aktiverer hende og støtter hendes udvikling. Hun vil have en stor nysgerrighed og udforskningstrang, som I naturligvis skal støtte op omkring - og det gælder både ude og inde. Det kan være en god idé at gå ture i naturen, det kan være i parken, på stranden, i skoven.. det kan være rigtig lærerigt at øve sig i at gå på ujævnt terræn, øve sin balance, prøve at træde op på en helt lav træstub, imens I holder hende i hænderne. Måske er der en naturlegeplads i nærheden af, hvor I bor, som I kan besøge, hvor hun sammen med jer kan prøve lidt forskellige nye ting. Hvis det sner, kan I også give hende kælketure, hvor hun sidder, og I trækker hende af sted gennem sneen...
Sanglege, dans og bevægelse til musik er rigtig godt. Hun kan stå og rokke frem og tilbage, hun kan klappe med sine hænder osv. - det I gør kan hun efterligne. I kan også spille musik, bruge forskellige rytmeinstrumenter - rasleæg, tromme og lignende. leg i badekaret er ofte et hit, så giv hende plastikflasker, skåle, legetøjsfisk, der kan trækkes op og som bevæger sig i vandet, legetøj, der kan sidde fast med sugekopper på fliserne osv.
Hun må også gerne være med til at bage boller og prøve at sidde med bolledejen i hænderne, det kan også være en ny oplevelse for hende at mærke på denne måde...
Træpuslespil med knopper vil hun også stille og roligt kunne lære og have glæde af. Legetøj med forskellige aktiviteter - hvor hun skal trykke, dreje, skubbe osv. hvorved skuffer springer frem, bolde kan trykkes igennem rør eller andet, ...
... som får nye ting til at ske. Det vil være rigtigt spændende for hende med legetøj, hvor bestemte bevægelser frembringer nye ting.
Tårn der bygges af klodser og byggebægre - og især som væltes. Hun kan blive helt ekstatisk af forventningens glæde, når hun oplever at I bygger tårnet op, og det pludselig siger BANG! når det vælter. Det vil hun også kunne synes er rigtigt sjovt.
Og så naturligvis pludre og snakke en masse med hende, så hendes sprog stimuleres så meget som muligt. Kikke i billedebøger, gerne med fotografier, så billederne ligner ting fra hverdagen og dermed er genkendelige for hende.
Med hensyn til nattesøvn og puttebamse, så er det bare super dejligt, at hun allerede har knyttet sig til en bamse og tydeligt lyser op, når hun ser den. Rigtig godt! Den skal I bestemt holde fast i :) Det samme med vuggevisen osv. som hun kender og også finder tryghed ved, og hun ved, at det er sovetid, når den synges.
Flasken skal I bare bibeholde lidt endnu. De fleste børn stopper helt med flasken i 13-15 måneders alderen, så der er lidt tid til endnu :) I bør trappe ud af flasken stille og roligt , så hun får gradvist mindre og mindre mælk - og til sidst kan hun få lidt mælk af en kop og så blive puttet. I skal sørge for at hendes ritual er, som det plejer at være, eneste forskel er, at mælken i flasken erstattes med lidt mælk af en kop, og derefter kan hun så få lidt vand i stedet for mælk, men en ting af gangen...
Det er ikke sikkert, at hun af sig selv finder flasken uinteressant, men netop ved at I gradvist indføre et ritual med bad, godnatmåltid, få børstet tænder, sidder lidt på skødet, få læst lidt historie, få lidt lun mælk af en kop, komme i seng, falde i søvn med vuggevise osv. så vil hun stille og roligt acceptere at hun ikke længere får sin flaske. Ritualet er stadig super hyggeligt og mælken får hun stadig (i en overgang) bare af kop, så det vil være okay for hende på sigt :)
Det er helt normalt, at hun ikke rigtigt kan koncentrerer sig om godnathistorie endnu. Det kommer sandsynligvis hen af vejen. Det er til gengæld super godt, at hun har sin puttebamse, allerede har knyttet sig til den og derfor allerede nu kan puttes med den.
En aftenrutine hos jer kunne f.eks. se således ud:
Leg i stuen, herefter bad og gøres klar til natten.
Tilbydes godnatgrød, mælk af kop, får børstet tænder.
I går på værelset og sætter jer på en stol ved siden af sengen. Hun sidder på skødet hos jer, har sin bamse hos sig, drikker sin flaske (og det bliver så senere til en kop mælk og derefter vand), I kikker lidt i en billedbog imens hun falder til ro, hun puttes over i sin seng, hvor hun stadig har sin bamse hos sig, og I sidder der stadig, synger vuggevisen og hjælper hende på den måde det sidste stykke ind i søvnen.
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Og fortsat god lørdag!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
Viden om børn:
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Pethidin ved fødsel
Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.
Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tak for hjælpen - det virker!!
Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.
Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!
Tusinde tak for din støtte.
Fra to nu langt mindre trætte forældre








