Svar: Har indtil nu altid sovet godt

---

Kære Mette

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dreng og hans tidligere og nuværende putterutiner - og velkommen til :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig.

Der er, som jeg ser det, ingen tvivl om, at søvnændringen hos jeres dreng hænger sammen med, at han er blevet storebror. Selvom han er glad for sin lillesøster og selvom I gør hvad I kan i løbet af dagen for at han stadig skal føle sig elsket, så er det rigtig svært at skulle dele mor og far med en anden - især om aftenen, når man skal sove.

Du (og også far) er meget tætte med lillesøster. Når du sidder med hende og ammer, eller når I sidder og pludrer til hende, så er jeres kontakt helt speciel. Måden I ser på hende på, de lyde I bruger, jeres stemmeleje osv. Kærligheden til hende er stor, og det ser jeres dreng. Han ser, hvordan I pludrer, smiler, kærtegner, kysser, og det er meget svært at være tilskuer til dette, især når man stadig ikke er ældre, end han trods alt er. Og det kan give en voldsom følelse i ham, en smertefuld følelse af, at "de to har noget sammen, de giver det til hinanden og ikke til mig"...

Og især om aftenen bliver denne følelse forstærket. Følelsen af at I har noget sammen, som han ikke er en del af. Han skal sove i sit eget værelse, adskilt fra jer tre, der sover sammen i soveværelset - og det bryder han sig naturligt ikke om. Derfor protesterer ham, derfor kæmper han for at få lov til at være i soveværelset sammen med jer andre, så han på den måde kan blive bekræftet i, at der stadig er plads til ham, og at der er kærlighed nok til ham :)

Man sammenligner det ofte med, at din mand kom hjem med en ny kvinde, erklærede at hende elskede han og nu skulle hun bo sammen med jer. De sad tæt i sofaen, de kyssede, krammede, kælede - og hun skulle tilmed også sove i soveværelset. Hvis du prøver at gennemtænke, hvilke følelser der ville gå igennem dig i en sådan situation, så er det nogle af de følelser, som jeres dreng har nu, hvor lillesøster er bragt ind i jeres hjem. Det betyder ikke, at han ikke stadig er elsket og at der ikke stadig er masser af plads til ham, eller at de to ikke kan få et fantastisk forhold fremadrettet, det betyder blot, at det lige nu naturligt er rigtigt svært for ham, og der er rigtig mange følelser i spil.

Jeg er enig med dig i, at det kan være en god idé at holde fast i, at han godt kan falde i søvn i egen seng. Han har altid sovet i egen seng og har rigtig gode vaner og rutiner omkring dette. Han kan også puttes af farmor og falde i søvn i egen seng - når det går fint, så er det sansynligvis fordi hun jo ikke er knyttet og tæt med lillesøster, som I er, men måske er den, som har taget sig af ham, da I tog på sygehuset for at føde osv. Så hun er "på hans side", kan man sige :)

Jeg er derfor også enig med dig i, at det kan være et forsøg værd at lade farmor putte nogle nætter, for at se om det kan gøre en forskel hos jer og gøre jeres dreng tryg ved egen seng og eget værelset igen.

Jeg tænker dog, at det ikke er nogen god idé at gå fra ham om aftenen, fordi det meget hurtigt giver ham en følelse af, at I hellere vil være sammen med lillesøster end med jer. Ikke at det er sådan, men han føler ...

---

---

... det sådan :) Og han har brug for at føle sig prioriteret.

Når han hopper rundt, ikke lægger sig til at sove, men vil lege, søger underholdning osv. så er det sandsynligvis en måde at trække tiden på, altså trække tiden, hvor han har jer for sig selv - hvilket han har ekstra brug for netop nu.

Jeg tænker derfor, at det vil være rigtig godt, hvis I kan forsøge at være hos ham og samtidig signalerer, at I ikke sidder og venter på at han skal sove, at I ikke sidder for leg og underholdning, og at I ikke sidder i stuen og putter og kæler med lillesøster, og uden ham - men at I har noget kedeligt at lave. Derfor vil jeg anbefale jer at bruge "stryge-tøj-metoden".

Det går ud på at I stiller jer og laver noget praktisk i nærheden. Altså gennemfører et dejligt og trygt ritual med godnathistorie osv. og når det så er tid til at gå, så går I ikke fra ham, men stiller jer i stedet i nærheden og laver noget praktisk. Det kan være at stryge tøj eller lægge tøj sammen. Han skal kunne se jer, så I skal stå på værelset eller være lige uden for døren. Det er vigtigt, at han ikke behøver rejse sig for at sikre sig, at I der der, man at han godt kan blive liggende i sin seng og se jer derfra :)

---

---

Det er også vigtigt, at I kommunikerer sammen. Det er vigtigt, at I ikke ignorerer ham, men at I har kontakt og I må meget gerne berolige med lidt ord, men uden at I sidder hos ham, I er der på afstand. Og så laver I noget kedeligt som at stryge eller lægge tøj sammen. Imens du står og stryger, så kan han kalde og du kan svare "mor er lige her, jeg passer på dig" eller "nat-nat, sove nu, skat" eller lignende. Hvis han rejser sig, så kan du sige "læg dig ned skat, læg dig ned", så han hører, hvad det er du forventer af ham nu og sandsynligheden for at han bliver liggende er ofte større, hvis han selv lægger sig end hvis du igen og igen går hen og lægger ham ned.

Det at være i gang med noget praktisk som at lægge tøj sammen eller stå og stryge tøj, signalerer, at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig (eller for lillesøster) og derfor kan han trygt lægge sig til at sove.

I takt med at han bliver tryg ved sin seng og er okay med igen at blive puttet i den, og stille og roligt finder ud af, at der naturligt stadig er masser af tid og kærlighed til ham, og at han stadig kan føle sig prioriteret, så kan I begynde at gå lidt til og fra - men kun kortvarigt. I kan f.eks. sige "jeg henter lige en skjorte, så kommer jeg igen", så går I ud og henter skjorten og kommer tilbage. På den måde lærer han, at det igen er helt okay at være i sin seng alene og uden jer, og I går ikke fra ham fordi I ikke vil være sammen med ham eller hellere vil være sammen med hinanden eller lillesøster, men fordi I skal hente noget så praktisk og kedeligt som en skjorte... Og stille og roligt vil I så kunne være væk i længere tid, før I så vender tilbage til ham igen og naturligt altid kommer, hvis og når han kalder :)

Jeg håber, at ovenstående tanker hjælper videre på vej - rigtig meget held og lykke med det hele - og naturligvis stort tillykke med at I har fået en lille pige, de skal nok få glæde af hinanden på sigt :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---