Svar: Putning, træthedstegn, uro i arme og ben

---

Hej med dig

Tak for dit brev - det er rigtig godt, at du skriver tilbage, og jeg vil naturligvis gerne forsøge at besvare alle dine spørgsmål :)

Først vil jeg dog sige, - hvor er det bare flot med den ændring, som allerede er sket hos jer! Fra at din datter kun sov 30 minutter, græd utrøsteligt, nogle gange "hysterisk" skrev du, skulle op-ned, puttes med white noise, sang, bevægelse - og endte med at falde i søvn af udmattelse, så fortæller du nu, at hun faktisk kan sove 1.5-2.5 time i vikle/bæresele, og at I efter 1.5 time kan lægge hende i f.eks. babynest, og så bliver hun længere i søvnen. Du kan også lægge dig med hende i dobbeltsengen, hun skal beroliges med hænder og nærhed, men græder ikke længere ulykkeligt og du skriver, at du ofte efter 1.5 time kan gå fra hende og så sover hun mellem 30-60 minutter mere selv. Hun lyder til generelt at være langt mere tryg.. det er da super godt!

Så - når du skriver "... det eneste der hjælper er at gå med hende på armen. Det er lidt flovt og jeg tør ikke forlade mit hjem", så skal du altså holde op med at slå dig selv oveni hovedet og føle, at du ikke gør det godt. Der er sket en kæmpe ændring hos jer, og det er jo fordi du har hjulpet hende :)

Og så til dine spørgsmål...

Træthedstegn er som du selv nævner - røde, blanke øjne, mere pirrelig og pylret, smågræder, klynker, gaber måske. Hun har været vågen i en periode, har brugt sig selv motorisk og mentalt, og du kan se på hende, at overskuddet ikke længere er så stort, hun virker træt og har brug for en pause, brug for at blive hjulpet til ro og ind i søvnen. Altså præcis det du beskriver, at du observerer.

Du putter ikke forkert, og det lyder som om, at du netop nu er begyndt at give flaske, som en del af hendes putteritual. Det er rigtig godt og vigtigt og netop med til at gøre, at hun kan sove et længere søvnstræk. Får hun flaske en time før hun skal sove, så vil hun naturligt ikke kunne sove så længe, før hun vågner og har brug for en flaske igen.

Du hjælper hende med at blive i søvnen ved at gøre det du gør - nogle gange lægge dig med hende og holde hendes hænder samlet, så du på den måde hjælper hende med fysisk at holde sammen på sig selv.

Nogle børn har en kraftig moro-refleks, fald-refleks, som gør at de spjætter med kroppen, når de går fra et søvnstadie til et andet. Du kender det måske også fra dig selv, at lige der, hvor du er ved at falde i søvn, så giver din krop et spjæt. Du mærker det, men sover videre, men din datter vil vågne af det og her har hun brug for at du hjælper hende med fysisk at undgå disse spjæt og fornemmelsen for at falde - og det gør du f.eks. ved at samle hendes hænder med dine hænder.

Du kan også hjælpe hende ved at putte hende i f.eks. en sovepose. Det bliver lidt lettere, når vejret bliver koldere. Soveposen vil gøre, at hun føler sig puttet, hjælpes til at holde sammen på sig selv og ikke kan "spjætte" så meget og så er der den fordel, at hvis hun vænnes til soveposen og er tryg ved den, så kan hun puttes i den indenfor og derefter puttes ud i barnevognen - og på den måde også vænnes til sin barnevogn og blive glad for at sove der. En sovepose kan ...

---

---

... altså godt være en god mellemvej til dette.

Du kan også putte hende med en tyngdedyne, som du har forsøgt. Nogle børn har glæde af den ekstra vægtfornemmelse på kroppen - men ikke alle børn. Din datter har en alder nu, hvor hun naturligt også har brug for at kunne skifte stilling, dreje sig lidt, løfte sine arme osv. og derfor kan hun godt blive irriteret på tyngdedynen, så den faktisk ikke hjælper, men irriterer mere.. også her er børn forskellige :)

Når hun igen og igen spærrer øjnene op og virker til at kæmpe mod søvnen, så sørg for at være i nærheden, berolige hende med dine kærtegn og stille ord som "ssh-ssh" og lignende, så hun hører og mærker, at du er hos hende.. Den lyd du laver "ssh-ssh er en naturlig hvid lyd, som du så naturligt også på sigt vil kunne bruge, når hun skal puttes andre steder f.eks. når I er i mødregruppe, besøger bedsteforældre og lignende.

Jeres datter viser stort behov for nærhed og tæt fysisk kontakt. Du hjælper hende derfor bedst ind i søvnen ved at give hende nærhed og give hende følelsen af at være holdt og at du er der. Og nogle gange er det dig, som er der - andre gange erstatter du din nærhed med f.eks. en sovepose eller tyngdedynen. Det er helt naturligt, at hun i en alder af nu 4 måneder stadig viser stort behov for at være tæt på dig - hun har grædt rigtig meget de første måneder og hun er først nu ved at finde ud af, at verden er et okay sted at være, så du skal give hende lidt tid.

---

---

Gradvist er det dog fint, at du forsøger at hjælpe hende med at sove lidt mere på afstand af dig, så du stadig er der, men så hun ikke behøver sove i dine arme eller i viklen på dit bryst, men f.eks. kan ligge ved siden af dig i sengen.

Nogle gange hjælper det også at putte hende i barnevognen og trille hende en tur - fordi hun på den måde naturligt vil blive lullet i søvn af barnevognen bevægelser. Du skriver, "vi kan ikke gå en tur, for det kræver at hun er udhvilet, er hun bare lidt træt, begynder hun at græde i barnevognen". Jeg vil som sagt anbefale, at du putter hende i sovepose og flytter hende til barnevognen.. det er helt normalt, at hun i en alder af 4 måneder ikke kan ligge vågen i sin barnevogn og på den måde falde i søvn, især når hun er så tryghedsøgende og har grædt som hun har... Det er her en fordel, at hun får flaske, for du kan faktisk også gøre det, at du putter hende i barnevognen og giver hende flasken imens hun ligger der. På den måde undgår du helt skiftet fra din favn og ned, hvor hun skal sove. Du bør elevere hendes hovedgærde lidt, så hun ikke ligger fladt, men hun må gerne få flasken og falde i søvn med den i sin barnevogn, hvis det kan vænne hende til at sove der og gøre hende tryg ved barnevognen :)

Jeg forstår godt, at du gerne snart vil have at hun sover bedre og græder mindre, for det er naturligt hårdt og det har været hårdt de sidste måneder, men hold fast i, at der faktisk allerede er sket store forandringer og det går stille og roligt den rigtige vej. Det tager dog tid at lære nye vaner og rutiner og gøre jeres datter tryg ved disse, men det lyder som om, at du gør det godt :)

Håber du kan bruge dette lidt videre, stort knus med på vejen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---