Svar: Skrigeri - 2 år, 2 mdr.

---

Hej med dig

Tak for dit brev og tak for din beskrivelse af jeres baggrundshistorie det sidste års tid. Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge :)

Det første jeg vil sige er, at når børn pludselig bryder ud i skrig, så skal man naturligt altid sikre dig, at det ikke er fordi de har ondt. Hvis han f.eks. har problemer med ørerne, så kan der komme smerter i jag, som gør at han pludselig skriger. Derfor skal man altid sikre sig, at der ikke er en fysiologisk forklaring, som skal behandles.

Når det så er sagt, så er der, som du selv er inde på, nok ingen tvivl om, at det sidste år på mange måder har været svært for jer forældre - og dermed også for jeres dreng, som jo stadig er en lille dreng på kun 2 år. Far har været sygemeldt, I har mistet din mor (jeg kondolerer), lillesøster er kommet til - det er nogle voldsomme ting, som jeres dreng naturligt reagerer på og et eller andet sted tænker jeg, at du er nødt til at se det som noget naturligt, at han reagerer...

De ting du næver, har naturligt gjort hverdagen svær, og overskuddet har ikke været ret stort. Det har naturligt været svært for jer forældre at rumme det hele, og jeg tænker, at I nok begge har været og måske stadig er stresset... Og hvis I er stresset, så er jeres dreng det højst sandsynligt også. Børn bruger os som et spejl, og hvis de oplever, at vi forældre har svært ved at koble fra, finde ro, slappe af, så bliver de naturligt påvirket af dette. Jeres dreng har brug for stabilitet, en fast rytme, genkendelighed og tryghed - og ud fra det du fortæller, så tænker jeg, at det har været svært at skabe igennem det sidste år. Samtidig er der mange ting, som kan udløse stress hos børn:

- Manglende ro i hverdagen, for mange aktiviteter
- Stress hos forældre
- Mangel på søvn, hvile og afslapning
- Konflikter og dårlig stemning
- Flytning og start i institution, store skift i barnets liv
- At få en lillebror eller lillesøster
- For mange relationer, at skulle forholde sig til skiftende voksne
- Livskriser, større kriser i familien, dødfald, sygdom osv.
- For mange krav, som barnet ikke kan håndtere

og meget mere... Og jeg tænker at ud af denne liste, at rigtig mange af disse ting faktisk passer på jeres familie og jeres dreng. Det behøver ikke være alle situationer, der opstår, for at barnet får stress, nogle gange er det en enkelt ting, andre gange er det et samspil af flere ting, som udløser stress hos barnet...

Børn kan have forskellige symptomer. Nogle får fysisk ondt, klager måske over ondt i maven eller ondt i benene. Nogen ændrer spise- og sovemønster. Nogen vægrer sig mod f.eks. at komme i institution, de protesterer, græder. Nogen trækker sig fra andre og har ikke lyst til at lege med andre. Nogen bliver udadreagerende, slår, bider, bliver højt råbende og meget markerende i deres adfærd. Nogen bliver rastløse, kan ikke koncentrere sig i længere tid, har svært ved at sidde stille. Nogen får let til tårer og der skal ikke ret meget til før bægeret flyder over. Nogen virker sure hele tiden, er bare ikke rigtigt i godt humør og bliver let vrede.... og jeg tænker, at man måske også godt kan reagere med pludselig at skrive fordi verden bare pludselig er for overvældende. Det er i hvert fald en faktor, som jeg tænker, I skal tage med jer :)

Derudover så er det pludselig at skrige også en måde at få jeres fulde opmærksomhed på, og den kan man naturligt godt have behov for, når man ...

---

---

... pludselig skal dele mor og far med en lille ny. Jeres dreng ved godt, at når han stikker i et skrig, så får han jeres (og andres) fulde opmærksomhed, det gør noget ved jer. Og det er naturligvis super dejligt at kunne tiltrække sig og sikre sig jeres opmærksomhed på denne måde :) Derudover så har han også en alder, hvor han naturligt forsøger at finde ud af, hvad det han gør, gør ved andre. Altså afprøve, hvad der sker, når han skriger - og han får jo forskellige reaktioner hver gang han gør det - og afprøver også hvad der sker hjemme og hvad der sker i dagplejen. Alt sammen for at finde ud af, hvordan verden fungerer. Det er helt normalt og hører 2års alderen til :)

Jeg tænker, at det hos jer er et spørgsmål om at finde balancen mellem at give ham den nærhed og opmærksomhed, som han naturligt har behov for - generelt i hverdagen - så han ikke behøver skrige for at gøre ekstra opmærksom på sig selv. Det er også en god idé, hvis I kan aflede ham eller nogle gange lave noget sammen i de situationer hvor I ved, at han kan begynde at skrige - så I ikke når dertil, hvor han skriger, men sikrer at han glemmer det, får fokus et andet sted hen. Jo færre gange det forekommer, jo bedre vil det være, så jo mere I kan forebygge jo bedre er det.

Det betyder, at når I nu ved, at han f.eks. kan finde på at skrige, når I kører bil, så prøv om I kan udnytte bilturen til at småsnakke med ham, finde på ting, som han skal kikke efter ud af vinduet eller måske kan I synge en sang imens I kører eller lignende. Så han på den måde afledes og glemmer at skrige, men samtidig også får en naturlig opmærksomhed, som er betydeligt rarere for alle. Nogle gange behøver det måske ikke engang være fokus fra jer, en rosinbolle i hånden, når I kører kan måske også aflede ham lidt undervejs.

Prøv at lægge mærke til, hvad der sker omkring ham, når han pludselig skriger. Når han f.eks. står og synger til youtube og pludselig skriger, hvad laver du så imens? Hvis du i den situation måske er sammen med lillesøster og han oplever, at hun får ekstra opmærksomhed, så kan det være de udløsende faktor. Derfor er det vigtigt, at du medtænker, hvordan og hvornår det sker og om du/I evt. kan inddrage ham i det I laver, så han ikke skriger, fordi han måske føler sig udenfor, ikke føler sig set... Nogle gange kan det måske være en idé at I synger sammen, måske synger fagte-sange, danser og bruger kroppen sammen - fremfor youtube, som jo godt kan være en "babysitter", hvilket så kan være forklaringen på, hvorfor han igen skriger for at få jeres opmærksomhed.

---

---

Når det alligevel sker, så prøv ikke at skælde ud, men tal stille og roligt til ham. Forsøg at afkode, hvad årsagen er - og prøv så at møde ham i dette. "jeg kan godt forstå du synes at lillesøster er irriterende, kom og vær med" eller lignende, hvis det er det, som er problemet.

Nogle gange kan løsningen også være at bede ham bruge sin stemme på anden vis f.eks. "sikke du kan skrige, kan du også sige som en løve?", så I anerkender hans lyst til at lave høje lyde - men ikke altid går ind i frustrationen, blot hjælper ham videre ved at bruge lyde mere hensigtsmæssigt...

Eller I kan sige "det lyder som om, at du har rigtig meget brug for at skrige, kom lad os gå udenfor, så kan du skrige lige så højt du vil" - og så lade ham bruge stemmen ude, I må gerne skrige med, og når I kommer ind igen, så er det slut med at skrige, for det gør I kun ude...

Jeg håber, at du/I kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---