Svar: Urolig ved sengetid
Kære mor med urolig datter
Tak for dit brev og fine beskrivelse, jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)
Jeres datter har en alder nu, hvor der sker rigtig meget med hende udviklingsmæssigt. Hun er godt igang med separationsfasen, og det betyder at hun på en gang har rigtig meget behov for at kunne se jer for at vide, at I er der, og at hun ikke er forladt. Samtidig er hun motorisk godt igang - du nævner, at hun hopper rundt i sengen, rejser sig osv. og hun er måske begyndt at kravle og bevæge sig mere og mere ud i verden på egen hånd. Det betyder, at hun ikke længere sidder så meget på skødet, hun har ikke længere den samme fysiske kontakt som tidligere, putter og kæler ikke så meget mere i løbet af dagen.
Men behovet for nærhed har hun stadig, og det viser hun netop om aftenen. Når roen skal falde over hende, når hun skal sige godnat til dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen, så søger hun ekstra fysisk kontakt. Derfor er det rigtig vigtigt og super godt, at I prioriterer at sidde hos hende, læser, synger sang, holder i hånden - og ammer hende - så hun får den nærhed, som gør, at hun trygt og roligt kan lægge sig til at sove.
Alderen gør det altså svært for hende at finde ro og overgive sig til søvnen lige nu - og det er helt normalt. Her skal I holde fast i de gode rutiner og ritualer, som I allerede har fået skabt - at hun f.eks. puttes i egen seng og fortsat forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove. Det er vigtigt, at I ikke pludselig begynder at finde på at hoppe på en pilatesbold, kører tur i bilen osv. for at få hende til at sove - hold fast i det I har skabt, og som udgangspunkt virker :)
Derudover spiller puttetidspunktet også ind, og hvornår hun er putteklar afhænger af, hvornår hun er stået op af sin middagslur, og af hvor meget hun sover om dagen. I denne alder sover børn faktisk ofte lidt mindre, end vi synes de bør - det er som om, at de protesterer mod søvnen, dagen skal ikke soves væk, og de vil hellere lege og være aktive - også selvom vi kan se på dem, at de tydeligt er trætte. Det gennemsnitlige søvnbehov er 14 timer i døgnet, og det vil ofte være fordelt sådan, at barnet sover f.eks. 11 timer om natten og 3 timer om dagen - men som sagt, sover de nogle gange lidt mindre lige nu...
Det betyder dog, at hvis jeres datter f.eks. sover en time om formiddagen og to timer til middag, så vil hun f.eks. skulle sove 11 timer om natten f.eks. fra kl 20 til 07. Sover hun mere om dagen, vil nattesøvnen naturligt være kortere... Men ud fra dette lyder det f.eks. passende, at I normalt oplever, at hun er klar til at sove kl 20...
For at komme tilbage til dette, kan det være nødvendigt at putte hende så sent, at I med sikkerhed ved, at hun vil falde i søvn - så hvis hun lige nu ikke sover før kl 21, så skal I ikke putte hende før. Hvis I putter hende så tidligt, at hun bruger 1-1.5 time på at falde i søvn, så begynder hun at lære at putningen skal tage så lang tid og er forbundet med et ritual, ...
... hvor I bliver mere og mere frustrerede, og hun hopper mere og mere rundt. Det er derfor godt at putte hende på det tidspunkt, hvor I ved at hun vil kunne sove. I skal forsøge at ramme søvntoget, når det kører forbi - kommer I for sent kan hun ikke sove, fordi hun bliver overtræt, kommer I for tidligt, kan hun heller ikke sove, fordi hun så ikke er træt nok ...
Når det så er sagt, så må hun dog også gerne brænde lidt overskudsenergi af, før hun skal sove, netop fordi hun motorisk har en urolig periode lige nu - og det er helt okay, at hun tumler lidt rundt, rejser sig, øver sig - før hun så bliver parat til at ligge ned og slappe af. I kan derfor godt bibeholde jeres putteritualer med godnatgrød, putning og godnatsang, læse i bog - og så evt. lade hende hoppe rundt.. og når hun så har gjort det i 10-15 minutter og måske virker parat, så kan du amme hende og hjælpe hende det sidste stykke ind i søvnen.
Et bad om aftenen, mellem aftensmaden og godnatgrøden kan også hjælpe hende til bedre fysisk ro i kroppen, især hvis det afsluttes med god frottering med håndklædet, blive smurt med lidt creme osv. Og badet bør ligge en time før putning, for at have god effekt.
Det vil sige, at en aftenrytme f.eks. kunne se således ud:
Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, får lidt babymassage osv. efter behov.
Tilbydes en godnatgrød ca 19.30-19.45 - og får derefter børstet tænder.
Puttes til natten ca kl 20 - måske 20.30 i en periode, hvor hun så kan hoppe lidt rundt, hvis hun viser behov for det.. og derefter så kan du så amme hende og hjælpe hende med at overgive sig det sidste stykke.
Det hele altså rykket til lidt senere i håb om at ramme søvntoget bedre - resten af dagen skal rytmen holdes som vanligt :)
Med hensyn til vuggestuestart om en måned, så går jeg ud fra, at hun ikke ammes om dagen før lur? Hvis hun gør det, så er du nødt til at stoppe med dette, så hun lærer at sove uden brystet. Det vil også være rigtig godt hvis I kan indføre putteklud eller lignende, som kan følge med hende og skabe bro mellem hjemmet og vuggestuen. Hun skal dog være betydeligt ældre, før hun vil bruge den bevidst, men I kan godt forsøge at introducere den nu.
I må naturligvis også gerne forsøge med sutten, evt. koble den til kluden, men når hun aldrig har brugt sut, så har hun sikkert ikke lyst til eller behov for den nu :)
I vuggestuen vil der naturligt være andre rutiner og hun vil der spejle sig i de andre børn og det der sker. Samtidig vil hverdagen byde på rigtig mange nye oplevelser og stimuli, så måske bliver hun bare så træt og overvældet af det hele, at hun bare sover... det sker:)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det giver lidt idé om, hvad der spiller ind hos jer - rigtig meget held og lykke fortsat, også med vuggestuestarten :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
28. januar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Beklager alle brevene, men jeg er en anelse desperat og træt....
20. januar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har prøvet at dele mine spørgsmål op. Mit første brev gik...
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.
13 måneder og konstant dårlig søvn
Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...
Viden om børn:
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen må dit barn få stort set alle slags grøntsager. Du bør dog være opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig






