Svar: Opdragelse - 3 år, 9 mdr.
Kære frustrerede mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dreng - jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge :)
Når børn slår, skubber, river, hiver i hår osv. så skyldes det ofte, at de mangler ord. Du fortæller, at din dreng har et rigtig godt ordforråd, han fører lange samtaler, er rigtig god til at forklare ting osv. og at du ikke skønner, at dette er problemet. Og det forstår jeg godt. Jeg tænker dog, at han naturligt stadig kan have rigtig svært ved at sætte ord på, hvis han f.eks. føler sig overset, føler sig presset eller trængt op i en krog, føler sig uretfærdigt behandlet - og at det godt kan udløse, at han så pludselig slår.
Det gode er, at når han har den alder han har og er så godt med sprogligt, som han er, så giver det jo netop mulighed for at tale med ham, forklare ham nogle ting og også at han naturligt bliver bedre og bedre til at forstå, hvorfor han ikke må slå andre, og hvad det gør ved andre, når man slår dem...
Og det er en anden vigtig ting. Du skriver, at I har fået nogle værktøjer af en person i kommunen, men at intet af det rigtig virker. Du skriver dog ikke, hvad disse værktøjer går ud på, men nævner, at du er i tvivl om, hvorvidt I forældre gør noget forkert og du nævner også, at det tager hårdt på jer og også på ham, da han får "skæld ud" hele tiden.
Det er generelt vigtigt, at I forsøger at stoppe jeres dreng før han når dertil, hvor han begynder at slå og reagerer fysisk. Legen skal helst stoppes imens de leger og har det godt, og hvis I fornemmer, at han kan nå til et punkt, hvor han vil reagere fysisk overfor den anden, så skal I være der til at hjælpe, aflede, guide, mægle.. jo flere gange han slår, jo mere forstærket vil denne side kunne blive, jo flere gange I får ham væk fra det - før det sker - jo bedre vil det være.
Det er også vigtigt, at I ikke skælder ud ved at sige "du må ikke slå" eller "nu stopper du altså", "kan du så holde op med det der" eller lignende og det er der flere grunde til. Blandt andet, at alle sætninger som på denne måde indeholder "du" vil give ham en følelse af at være forkert. Det er ham, der er forkert, det er ikke kun det han gør, som er forkert, men ham, som ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Og ingen kan lide at føle sig forkert. Det nedbryder vores selvværd.
Derudover så vil sætninger som disse ofte ikke forklare, hvad han skal gøre i stedet. Han får kun at vide, at det er forkert og at I ikke bryder jer om ham eller om det han gør - men han får ikke nogen redskaber til, hvad han skal gøre i stedet eller får en forståelse for, hvad det gør ved den anden.
Det er derfor vigtigt, at I bruger sætninger med "jeg", når I stopper ham. I kan f.eks. sige "jeg vil ikke have, at du slår". På den måde bliver det tydeligt, at det er jer, som sætter grænserne, og hvad I vil acceptere og hvad I ikke vil. I kan også lære ham, hvad det gør ved den anden ved f.eks. at sige "det gør ondt, man må aldrig gøre noget, som gør ondt på andre".
Du skriver, at han nogle gange siger, at han gør det "for jeg har lyst", og her er det vigtigt at tale med ham om, at man ikke altid kan gøre, som man har lyst til. Det er vigtigt at tale med ham om, at ...
... de andre så måske ikke har lyst til at lege med ham, ikke har lyst til at være sammen med ham, når han slår, fordi det ikke er rart. Og alt efter situationen, så kan det faktisk nogle gange være nødvendigt at skille børnene ad, flytte ham væk fra jer eller de andre. Ikke som en straf, men mere som en konsekvens - I kan ikke lege sammen, hvis du slår, for det er ikke rart. Hvis han slår ud efter dig, vil det på samme måde være rigtig fint, at du rejser dig og går og f.eks. siger "jeg går ud i køkkenet, jeg har ikke lyst til at være her, når du slår. Du må gerne komme ud i køkkenet, når du har lyst til at være sammen med mig igen". På den måde kan du forklare og lære ham, at hvis I skal være sammen, så skal det være rart for begge parter, så hvis han vil være sammen, så betyder det at han ikke skal slå.
Det kan også være en god idé at læse bøger og tale med ham om forskellige ansigtsudtryk, mimik, aflæsning af folks følelser. Når han siger, at han slår fordi han har lyst, så kan der i dette godt ligge et "jeg forsøger at finde ud af, hvordan de reagerer" og dermed en nysgerrighed i forhold til folks følelsesmæssige reaktioner - for han får sandsynligvis mange forskellige reaktioner: Nogen begynder at græde, løber deres vej eller bryder måske sammen, hvor de er. Andre ignorerer det, lader som ingen ting. Nogle børn slår måske også igen. Atter andre skælder ud, råber højt, tager ham i armen, hiver ham væk... Og det er naturligt interessant for ham at finde ud af, hvorfor folk reagerer så forskelligt.
Og i stedet for at han skal finde ud af dette ved igen og igen at slå, så vil det være rigtig godt, at I taler med ham om følelser, om at være en god ven - hvad betyder det at være en god ven. Taler med ham om at respektere andre og hvordan man gør det. Taler med ham om, hvad han kan lide, hvad der gør ham glad, og hvad der vil gøre ham ked af det osv. Og meget gerne læse forskellige bøger omkring disse emner.
Der findes en gammel bogserie, oprindeligt fra Maaholms Forlag, som du kan låne på biblioteket. Der findes blandt andet titler som "jeg er høflig", og "jeg viser respekt". Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøi har også lavet en bog, der hedder "Opfør dig ordentligt - og vær en god ven - en bog om takt og tone til dig og dine forældre". Den er til børn fra ca. 6 år, men jeg tænker, at I måske stadig kan have glæde af den og få en god snak ud af den...
Og så er det også vigtigt, at I begynder at fokusere på alt det gode, det dejlige og alt det rigtig han gør og kan. Så i stedet for at fokus er på alt det, som han gør forkert, så forsøger I nu at sætte ord på alt det, som I gerne vil se mere af. Det er vigtigt, at I er meget konkrete her og f.eks. siger "det er bare så dejligt, når du hjælper mig med at dække bord", "jeg elsker at sidde her og læse sammen med dig", "jeg bliver altid så glad, når vi spiller bold sammen" eller hvad det nu kan være. Så han igen og igen direkte hører, hvad det er I nyder og gerne vil se mere af :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - og jeg vil også anbefale dig at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse" - i den kan du læse meget mere om hvordan I kan møde ham, anerkende ham, styrke hans selvværd, lære ham gensidig respekt, mægle ved konflikter osv. osv.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...
24. februar 2026 | Opdragelse | 2 år, 8 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 8 mdr.
Hej Helen Jeg har tidligere skrevet til dig om vores datter på 2 år og 8 mdr...
Viden om børn:
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









