Svar: Falde i søvn i egen seng - 11 mdr.
Kære frustrerede mor
Tak for dit brev og velkommen til :) Det er rigtig godt du skriver, og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig.
Jeres datter har det, som kaldes et søvnassociationsproblem. Det handler om, at hun er blevet uhensigtsmæssigt afhængig af din favn og dit bryst for at kunne sove.
Det er helt naturligt, at små børn har brug for bryst og favn, når de skal sove. Men i takt med at de bliver ældre, så skal deres putteritual gradvist ændre sig, antallet af amninger skrues ned og antaget af mere rigtig mad erstatte behovet for mælk - og dermed behovet for brystet. Det er altid bedst, hvis dette kan ske gradvist, så man fjerner en amning af gangen og sætter noget andet i stedet - det gør det lettere for både barn og mor at følge med - men af forskellige årsager, så går det ikke altid sådan, og så kan man være nødt til pludselig at skrue gevaldigt ned for amningerne, hvilket lyder til at være tilfældet hos jer.
Derudover, så er det vigtigt, at hun vænnes til nye søvnassociationer, altså at sætte noget andet i stedet for bryst og favn. Søvnassociationer er de rutiner og ritualer vi har i forbindelse med at vi skal sove, og der finde gode og mindre gode søvnassociationer.
De gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
De mindre gode søvnassociationer:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
Søvnassociationer er gode, når de lærer jeres datter at falde i søvn selv. Hun lærer at sove i sin seng, og hun forbinder sengen med det sted, hvor hun skal sove. Søvnassociationer er mindre gode, når de gør hende afhængig af jer, og det er netop sket, når hun er afhængig af dit bryst og favn for at sove - både for at kunne falde i søvn og for at kunne komme fra et søvnstadie til et andet i løbet af natten.
Med den alder jeres datter har, så har hun brug for 2 amninger i døgnet, og jeg vil umiddelbart anbefale dig, at disse ligger aften og sen aften, eller før middagslur og før putning om aftenen. Det betyder, at hun i første omgang skal lære at sove uden bryst om dagen, og hun skal om dagen tilbydes skemad/rigtig mad mange gange dagligt, samt vand af kop.
En dagsplan kan se således ud:
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos og vand af kop.
Puttes til formiddagslur med f.eks. en putteklud - og skal ikke ammes her
Frokost 11-11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, godt kogte pastaskruer, ½ hårdkogt æg, stykker af frikadelle (kød eller fiskedelle) eller lignende. Må også meget gerne få varm mad til frokost. Vand af kop.
Puttes til middagslur med putteklud mv, og hvis du vælger at amme hende her, så skal hun ikke ammes sen aften.
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos og vand af kop. Må også gerne tilbydes lidt tykmælk med revet æble, rugbrødsdrys eller lignende.
Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker, små hapsere og større gnavestykker og også stadig moset mad. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme eller lignende efter behov og gøres ...
... klar til natten.
Tilbydes en godnatgrød ca 19.30 og får derefter børstet tænder
Ammes og puttes til natten ca kl 20...
Sen aften - sover enten uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, eller hun ammes her, dog ikke hvis hun ammes før middagsluren i stedet...:)
Det er vigtigt, at du indfører nogle putteritualer om dagen - som ikke indbefatter bryst og favn, og når det fungerer om dagen, så kan du overføre det til aften. Det vil sige, at hvis du f.eks. indfører en putteklud nu, og hun lærer at finde ro med denne i dagtimerne, så skal hun naturligt også puttes med den om aftenen. Det samme gælder de kærtegn, beroligende ord, godnatsang eller lignende, som du f.eks. vælger at bruge som substitut for brystet.
Derudover så er godnatgrøden god, og den bør ligge lige før putning, adskilt fra aftensmaden af et bad. Du skriver, at du har forsøgt med godnatgrød ca. 1 time før putning, og det er for tidligt - jf. dagsplanen :)
Du fortæller, at I er igang med at øve putning uden bryst og favn på 4. dag - og det lyder faktisk som om, at det er forløbet ret godt. I hvert fald er hun hurtigere og hurtigere til at finde ro og hendes gråd er også blevet mindre. Samtidig sover hun også betydeligt længere søvnstræk og mere roligt nu sammenlignet med tidligere, og det er rigtig godt!
Du nævner dog, at du ammer hende og putter hende lysvågen, og her må du gerne forsøge at se, om du kan ramme puttetidspunktet lidt bedre, så hun er mere parat til at sove. Jeg håber at min dagsplan kan hjælpe lidt med at se, hvornår tidspunktet måske passer... Derudover må du stadig gerne amme hende, før hun puttes om aftenen, og hun må gerne finde roen i din favn, men prøv at putte hende fra dig, før hun sover helt. Prøv ikke at putte hende, hvor hun er lysvågen, men der, hvor hun tydeligt virker parat, og netop kan finde videre ind i søvnen med dine hænder, kærtegn, putteklud osv. Så bryst og favn hjælper til ro og med at koble fra, men så hun stadig puttes i egen seng og forbinder sin seng med det sted, hvor hun nu skal sove.
Det er helt naturligt, at hun vil græde og protestere. Hun har jo indtil nu lært noget andet og haft det at falde i søvn med favn og bryst, som hendes putteritual, og hun forstår ikke, hvorfor du pludselig vil ændre på dette. Hendes gråd handler derfor om, at du så pludselig ændrer vaner, og det er okay og naturligt, at det gør hende ked af det... Det vigtige er dog, at du jo stadig er der for hende, holder hænderne på hende, beroliger og betrygger, så hun stadig er glad for at falde i søvn og stadig sover godt, når hun sover. Og så skal du naturligvis jf. dagsplanen sikre, at hendes behov for mad, mælk/væske osv. er stillet godt hele dagen igennem, så du med sikkerhed ved, at det ikke er derfor hun søger eller savner dit bryst.
For nogle børn er det rigtig svært både at skulle undvære bryst og favn på en gang og her kan det nogle gange være en fordel, at du fjerner brystet først, men lader hende være lidt længere tid i din favn, før du flytter hende. Og når hun så har vænnet sig til at falde i søvn uden brystet i munden, så kan du gradvist afkorte tiden i din favn og på den måde putte hende hurtigere og hurtigere fra dig.. det kan også være en mulighed hos jer.
Jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
2. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Ammemønster, søvn og putteritual (uden pilatesbold)
Kære Helen Vi har en dejlig pige på knap 11 uger, hvor vi godt kunne bruge...
21. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Opfølgning - Tilvænning af barnevogn/klapvogn
Kære Helen Et par opfølgende spørgsmål til mit tidligere brev. Min søn...
20. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Tilvænning af barnevogn og klapvogn
Kære Helen Min søn på snart 4 måneder er svær at putte til lur. Som de...
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
6. februar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Sikring af familieliv med ked baby
Kære Helen Du kender jo til situationen fra mit sidste brev, og da min egen...
Viden om børn:
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...







