Svar: Dagplejestart og søvn - 12 mdr.
Kære Alfreds mor
Tak for dit brev og velkommen til :) Dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive, og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig :)
Det lyder som om, at Alfred har brug for lidt tid til at vænne sig til dagplejer og hverdagen der, og det er naturligvis helt okay. Nogle børn har brug for mere tid end andre, det gode er, at I er fuldstændig trygge ved dagplejer, I kender hende fra storesøsters tid samme sted og I har en stor tillid til hende. Det er super godt, for det vil Alfred naturligt også mærke og kunne spejle sig i.
Jeg synes, det er en rigtig god idé, at du har valgt at være i dagplejen sammen med ham.. men det vil være rigtig godt, hvis du kunne bruge tid sammen med ham og så tage hjem sammen med ham igen, så han et par dage oplever, at du ikke går og derfor oplever, at han roligt kan slappe af, nyde det og finde ud af, at det er okay at være der.
Når du er der sammen med ham, så er det vigtigt, at du signalerer ro og tryghed, at du snakker med de andre børn, med dagplejer osv. så han hele tiden kan fornemme, at du synes det er et dejligt sted. Det vil være rigtig godt, hvis han kan opleve at lege, spise osv. sammen med de andre, ligesom det vil være rigtig godt, hvis han kan opleve at dagplejer skifter hans ble osv.
Et forslag til en 2 ugers indkøringsplan kunne se således ud:
Brug 2-3 dage på, at du er med i dagplejen hele tiden. Sørg for at signalere ro, tale med de andre børn, dagplejer og vis med din adfærd at her er trygt og dejligt at være.
Brug 2-3 dage på, at du vinker farvel og går kortvarigt. Alfred spiser sammen med de andre børn, prøver at blive skiftet af dagplejer osv. og så kommer du tilbage og må her gerne være der lidt sammen med ham igen.
Brug 2-3 dage på at øve længere tids fravær, så han spiser, leger og også bliver puttet til middagslur af dagplejer - og oplever at komme op fra middagsluren af hende, og herefter så kommer du igen.
Når I begynder at øve længere tids fravær, så skal du naturligvis have en aftale med dagplejer om, at hun kontakter dig, hvis han bliver helt ulykkelig. Det vil være bedst, hvis I ikke havner der, hvor han "græder i halve til hele timer" og dagplejer skal naturligt forsøge at berolige og betrygge, trøste ham osv. Det tager naturligt tid at knytte sig til hende og finde ud af, at hun godt kan bruges, når mor og far ikke er der, og det er vigtigt at anerkende, at han kan have brug for lidt ekstra tid..
Kan storesøster huske dagplejer - hvor gammel er hun og hvor lang tid siden er det, at hun har gået i dagpleje? Måske kan det hjælpe, hvis storesøster er med til at hente ham en dag og han kan spejle sig i hende og i hendes glæde ved at møde dagplejer igen.. bare en tanke :)
Med hensyn til at kunne nøjes med en lidt længere middagslur, så vil de fleste børn begynde at kunne dette i 12-18 måneders alderen og jeres dreng er først lige blevet et år. Samtidig vil det at starte i dagpleje, være adskilt fra mor og far om dagen osv. naturligt være svært for ham og det kan give ekstra urolig nattesøvn - som du også beskriver. Og det igen vil naturligt gøre det ekstra vigtigt med dagssøvnen, fordi dagssøvn kan reparere på dårlig nattesøvn - det modsatte er ikke ...
... tilfældet.
Det vil ofte også være sådan, at det er tale om en overgang, så nogle dage vil han have behov for to lure og andre dage vil han fint kunne klare sig med en enkelt middagslur. Der er derfor nødt til at være en vis fleksibilitet, og det skal dagplejer naturligt også kunne håndtere...
Tegn på at Alfred begynder at kunne undvære formiddagsluren vil ofte være, at han har meget svært ved at overgive sig til søvnen, når du forsøger at putte ham der. Når du forsøger at putte kl 8.30, så kæmper ham imod og protesterer voldsomt og ofte bliver det senere, før han falder i søvn. Så i stedet for at sove 8.30 så bliver klokken 9, 9.30, 10... og så ender han måske med faktisk at vise behov for en middagslur i stedet...
Jeres udfordring er lidt, at du i forbindelse med dagspleje start har været nødt til at rykke Alfreds rytme frem - i princippet trivedes han rigtig godt med den rytme han havde, og det gjorde du også, men fordi han nu skal "institutionaliseres" så skal der laves om på dette, og det kan hans indre ur ikke helt finde ud af. Samtidig er det naturligt, at han begynder at vågne tidligere om morgenen, når I rykker hele dagens rytme frem - og det er netop det at han står tidligere op som gør, at han kan sove formiddagsluren tidligere eller stadig har brug for den. Jo senere han står op, jo større sandsynlighed er der naturligt for, at han vil kunne vente med en middagslur og derfor måske også kunne nøjes med en længere lur dagligt...
Problemet er, at når han vågner så tidligt, og hvis du springer formiddagsluren over, så vil han ikke kunne vente til kl 12 med at sove middagslur, men vil måske have behov for en lur kl 10.30... og vil så her godt kunne sove 3 timer i træk - men det vil naturligt betyde, at han så står for tidligt op af middagsluren. Han vil med stor sandsynlighed få svært ved at holde sig vågen fra kl 13.30-14 til han så puttes kl 19.30.. så hans puttestidspunkt om aftenen vil rykke sig yderligere frem og nattesøvn blive længere, ligesom vågentidspunktet om morgenen stadig vil ligge tidligt... eller han vil begynde at tage en powernap sidst på eftermiddagen for at kunne klare sig igennem dagen - og dette er netop udtryk for, at han faktisk stadig har brug for to lure dagligt. Og i givet fald er det bedre, at han sover formiddag og til middag og ikke sover til middag og powernapper eftermiddag...
Mit råd er derfor, at I lige nu acceptere at han starter dagen omkring kl 05.30-06, og det er okay, hvis du lige nu er nødt til at amme ham kl 04, for på den måde at hjælpe ham videre i søvnen tidlig morgen - han har også brug for den ekstra nærhed :) Og så putter ham til både en formiddagslur og en middagslur.. og så ser, hvad der sker de næste par måneder frem. I takt med at han vænner sig til dagplejer og den nye hverdag, adskillelsen fra jer osv. og samtidig bliver ældre, så vil det naturligt blive lettere for jer at gå over til en rytme med en lidt længere middagslur midt på dagen :)
På den måde arbejder tiden også lidt for jer, og jeg håber, at det kan være med til at give lidt ro :) Samtidig håber jeg, at mit forslag til indkøringsplan kan hjælpe jer lidt videre, og at det kan lykkes inden for så overskuelig en fremtid, at du stadig kan passe dit arbejde... :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. januar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har prøvet at dele mine spørgsmål op. Mit første brev gik...
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.
13 måneder og konstant dårlig søvn
Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...
11. januar 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder - vil ikke sove i egen seng
Kære Helen Jeg skriver, da jeg gerne vil høre dine råd i forhold til min 9...
Viden om børn:
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder






