Svar: Blefri-trin
Kære L.
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at jeres datter er rigtig godt igang med renlighedstræningen og faktisk er ret god til det. Hun lyder parat, og det lyder som om, at det er det rette tidspunkt, dejligt.
Det er helt naturligt, at hun endnu ikke kan holde sig om natten. Det er derfor vigtigt, at I bibeholder bleen om natten så længe hun har brug for den - det vil sige, så længe den er våd om morgenen, når hun vågner. Det er først, hvis hun efter 5års alderen stadig tisser i sengen om natten, at man skal se på, hvorvidt det er noget, man skal gøre noget ved. Så længe hun ikke er ældre, er det helt normalt.
Det er også helt naturligt, at hun i en overgangsperiode stadig kan have brug for en ble, når hun sover til middag. Ligesom det naturligt nogle dage kan gå bedre med at nå toilettet, og at der andre dage sker uheld. Det skal der være plads til :)
Det vil være rigtig godt med faste toilettider, fordi det sikrer, at hun har mulighed for at komme på toilettet i god tid, og før der sker uheld. Faste toilettider kan f.eks. ligge om morgenen, når hun står op, om aftenen, før hun skal i seng. Det kan være før I kører i børnehaven, skal ud at handle, går ud for at lege, i forbindelse med måltider osv. Og det vil også være naturligt, at hun f.eks. hjælpes på toilettet før hun puttes til middagslur, de dage hvor hun stadig får en lur - så hun på den måde hjælpes med at tisse af og I finder ud af, om hun så kan holde sig og ikke behøver bleen, når hun sover om dagen...
Det vil være rigtig godt, at I ikke spøger "skal du tisse?" for så vil hun sige nej og tisse få minutter efter. Derfor er det bedre at I siger f.eks. "kom, vi skal lige ud at tisse, før vi kører", tager hende i hånden og går med hende derud, så det er så naturligt som muligt og er en regel, som gælder for jer ...
... alle. Vi tisser alle af, før vi skal nogen steder...
Det kan også være en god idé, at I forsøger at få hende til at have afføring på toilettet og ikke i bleen. Ofte er det en lille hurdle, som hun lige skal over og hvis hun har oplevet det et par gange, så er det ikke så farligt og så bliver hun lidt mere modig til at forsøge. Prøv derfor at opfordre hende til at prutte, når hun sidder på toilettet, så hun øver sig i at presse. Sæt jer evt. foran hende, så hun kan have fødderne på jeres lår eller giv hende en fodskammel, som hun kan støtte fødderne på. Det er også vigtigt, at hun har et toiletsæde, så hun ikke sidder og hænger i armene, men kan slappe af, når hun forsøger at prutte... Hvis der kommer lidt afføring eller der kommer lidt på papiret, når I tørrer hende så vis hende det og ros hende for det :)
Det vil også være en god idé at læse bøger om at skulle tisse og lave på toilettet, så hun på den måde bliver opmærksom på, at det er noget naturligt og noget hun godt kan klare. Der findes flere forskellige børnebøger, som beskriver dette emne. Det kunne f.eks. være titler som "Hr. Pølle", "Hvad har du i bleen?", "Noa på potte", "Prinsesse Pollys Potte", "Jeppes Potte" og mange flere. En tur på biblioteket er en god idé :)
Hvis hun er meget insisterende på at bibeholde bleen på, når hun har afføring, så kan det være en god idé, at hun stadig laver på toilettet - enten er på badeværelset eller sidder på toilettet med bleen på. Så hun ikke lærer, at det er okay at sætte sig bag sofaen, men får fornemmelsen for, at det med afføring foregår på toilettet :) Og i takt med at hun så bliver tryg ved sin afføring og at komme af med det, så kan hun så prøve at sidde på toilettet uden bleen på...
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre :)
Fortsat held og lykke med renlighedsprojektet...!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
1. oktober 2026 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Min datter på 2 år og 7 måneder har nu været blefri i 4 måneder....
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
Viden om børn:
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Bug Buster
Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.
Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.
Du kan købe "Bug Buster"...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









