Annonce

Annonce

Brev:

Hr. Pølle i potten :)


26. august 2025

Kategori:
Alder:
3 år, 5 mdr.

Hr. Pølle i potten :)

Kære Helen

Jeg har et spørgsmål angående pottetræning og afføring.

Pottetræning med vores søn, H, har været en lidt lang rejse, og vi har først smidt bleen her i sommerferien.

Jeg vurderede, at han egentlig længe har været 'klar' rent fysisk, men at han havde brug for tilløb og tid til at se det an, da han kan være noget nervøs af gemyt omkring nye ting og gerne vil se ting an meget længe. Jeg har læst bogen Pottetræning på 3 dage og brugt nogle af principperne derfra, men metoden er meget en alt-eller-intet, som jeg ikke følte, passer helt til vores drengs temperament.

Jeg besluttede f.eks. at lade ham beholde bleen om natten, og derfor sover han stadig med ble, for jeg kan se han ikke fysiologisk er klar til at smide den.

Vi havde dog god succes med at 'varsle' i sommerferien en uge før at bleen skulle væk. Så sagde jeg f.eks. 'Når vi kommer hjem fra ferie, så skal du stoppe med at bruge ble'. H var meget skeptisk og sagde, at han ikke ville, eller han var bange, og så forsikrede jeg ham om, at det var ok at være bange for det og synes det er svært, og at vi vil hjælpe ham, og at jeg var sikker på han kunne. Det var en rigtig god metode, så han var med på at sige farvel til at tisse i bleen, da han endelig skulle.

Det er så over en måned siden, at vi besluttede at 'tisse foregår på potte/toilet' (han vælger selv, men vil helst potten, og de små toiletter i børnehaven, da han er bange for det store toilet), og det er gået rigtig godt. Han har kun haft ét eneste uheld, og det var i børnehaven, da han var udenfor og holdt sig lidt for længe så han ikke nåede at komme helt ind på toilettet. Ellers er han rigtig god til at sige til, og vi er også ved at mestre kunsten at 'tisse af' inden man skal noget.

Men! Han vil kun 'pølle' i bleen. Hver gang han skal lave stort, beder han om at få en ble, så han kan pølle. Han beder også om at få den af igen ...


Annonce

... lige bagefter, og vil gerne være med til at smide pøllen ned i toilettet. Vi har nemlig læst bogen om 'Hr. Pølle' rigtig mange gange, og H kan godt lide historien, og vil gerne have at Hr. Pølle kommer ned i 'Pølleplaskeland' (toilettet) og vinke hej-hej til Hr. Pølle, når vi skyller ud. I det hele taget har vi læst rigtig mange bøger om pottetræning. Men han vil under ingen omstændigheder selv lave pøllerne på toilettet eller potten. Han bliver meget bange og nærmest skrækslagen, når jeg foreslår det, og råber og skriger.

Jeg har forsøgt med små skridt, og har derfor (efter lang tids overtalelse) nu formået at få ham til at være ude på badeværelset, mens han laver i bleen, hvor han før ville gemme sig på sit værelse. Så nu er vi da kommet dertil, at det foregår i det rigtige rum. Han vil ikke prøve at sidde på potte/toilet med bleen på, som jeg ellers også har foreslået.

Han er faktisk på et tidspunkt 'kommet til' at lave en lille pølle i potten, da han tissede, og det blev han helt glad over - men det har ikke hjulpet på hans 'pølleskræk'.
Så ind til videre er den strandet lidt her, og jeg er lidt tom for ideer til, hvordan vi kommer videre - uden at presse ham.

Han har haft forstoppelse før, fordi han holdt sig, og han får stadig movicol for at forebygge det, selvom han ikke har hård afføring længere. Han kan også holde sig længe, om nødvendigt, hvis han er et sted hvor han ikke har lyst til at lave stort. Det skal kun foregå hjemme i trygge rammer for ham.

Mit spørgsmål er, om vi skal stole på at 'det kommer af sig selv' og lade det blive ved bleen for nu?
Eller er der andet end det, vi har gjort, som vi kan prøve for at få Hr. Pølle ned i potten?

Jeg vil helst ikke svigte ham ved ikke at gøre 'nok', og dermed lade frygten styre det, men omvendt er jeg påpasselig med ikke at presse ham, så han kunne få forstoppelse.

Med venlig hilsen
Mor til H

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

11. januar 2026 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Bleafvænning, sutafvænning eller egen seng?

Kære Helen Jeg har tidligere skrevet til dig ang. vores dreng J – det var i...

Læs hele brevet og Helens svar


13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.

Voldsom separationsangst

Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...

Læs hele brevet og Helens svar


22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.

Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...

Læs hele brevet og Helens svar


10. september 2025 | Diverse | 3 år, 6 mdr.

Fridage fra institution

Kære Helen Tak for din inspirerende brevkasse. Det er så dejligt at læse...

Læs hele brevet og Helens svar


9. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Trodsalderen - 3 år, 6 mdr.

Hej Helen. Så er vi godt igang med 3-års alderen her hjemme og vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Undertøj til børn

Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.

I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...

Læs mere i Babylex

Lattergas ved fødsel

Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.

Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.

Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...

Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.


Annonce