Annonce

Annonce

Svar: Amning/ammestrejke


27. februar 2020

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Lea

Tak for dit brev og velkommen til - og tak for din fine beskrivelse :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig.

Du fortæller, at jeres første måneder var præget af kolik, og jeg kan derfor godt forstå, hvis du har brug for, at der nu er mere ro og mindre gråd - og at måltiderne ikke forbindes med kamp, frustration og ulykkelighed, men faktisk kan være en hyggestund for jer begge.

Du fortæller, at du har fået lagt en hormonspiral, og for mange er dette en rigtig god form for præventionsmiddel. Spiralen sikrer, at du ikke bliver gravid - hvilket mange naturligt ikke ønsker så hurtigt efter første barn - og du/I risikerer ikke at glemme præventionen. Den er samtidig mindst 98% sikker, og den virker med det samme, den er lagt op. Enkelte kvinder oplever dog, at en hormonspiral godt kan hæmme mælkeproduktionen, ligesom den kan give ændringer i mælkens smag - også selvom det er hormonet gestagen som overvejende udskilles, og det hovedsageligt virker i livmoderen... og det lyder til at være tilfældet hos dig - hvorfor du i samarbejde med din læge har fået spiralen fjernet igen...

Efter fjernelse af spiralen har du atter fået menstruation, og det har også ændret din mælk og mælkeproduktion.. du malker ud, forsøger at stimulere med brystpumpe, men oplever stadig at du ikke producerer nok til din dreng, og han bliver blot mere og mere frustreret ved brystet. Du beskriver, at han nu virker nærmest hysterisk, når du blot forsøger at lægge ham til. Han får ikke engang fat i brystet, før han skriger...

Han er ikke særligt stor fan af flasken, så når du forsøger at supplere med mælk på flaske, er dette heller ikke nogen stor succes - det lyder dog som om, at det går lidt bedre, og at han rent faktisk får mælk på denne måde...

Jeg tænker, at du skal overveje meget, hvad du vælger, og hvor meget du vil kæmpe. Det lyder som om, at amning og det at få amningen til at fungere har fyldt og stadig fylder en hel del hos jer - og det er rigtig godt, at du har kæmpet. Den mængde modermælk han har fået er rigtig god for ham, og det er meget prisværdigt, at du malker ud, så han kan få din mælk på flaske...

Når det så er sagt, så er han 4 måneder nu og amning, udmalkning og flaskegivning fylder pludselig rigtig meget. Det meste af dagen kommer til at gå med at "producere og give mælk", og jeg tænker, at med den alder han har, så er det vigtigt, at du også har lyst og overskud til at lege med ham, synge for ham, pludre osv. Han er ikke længere et spædbarn, men en aktiv lille baby, og det er vigtigt, at I netop hygger jer sammen, og at du bruger mere tid på samværet med ham end på udmalkning, stimulering, amning, bryst og flaske...

Det er rigtig vigtigt, at du mærker efter, hvad du tænker vil fungere bedst for jer. Det betyder ikke, at du skal stoppe med at amme ham lige nu, men det lyder som om, at det fylder for meget, når du både skal forsøge at lægge ham til, supplere med en flaske, stimulere og malke ud - og han faktisk det meste af dagen er ked af det, protesterer, ikke virker glad og tilfreds. Det lyder rigtig hårdt.

Du fortæller, at han aldrig har været en baby, som kunne ligge ved brystet og hygge sig. Du fortæller også, at han altid har været ved brystet for at spise, og når han har spist færdig, så gad han ikke ligge der mere - han kan heller ikke lægges ...


Annonce

... hyppigere til for på den måde at øge din mælkemængde, hvis han ikke er sulten, gider han ikke ligge der.

Det er på den måde rigtig fint, at han er så tydelig i sine signaler, og du på den måde ikke er i tvivl om, hvad hans behov er. Jeg tænker dog, at det netop godt kan være en medvirkende årsag til, at han protesterer så meget mod både bryst og flaske - at han netop får begge dele, og at der således ikke går ret lang tid imellem, at han tilbydes mælk. Det lyder som om, at han på den måde godt kan føle sig presset. I stedet for at få mælk hver 3-4 time, som måske er hans behov, så får han pludselig mælk med meget kort interval, og det protesterer han imod.

Du fortæller også, at du nogle gange kan forsøge med brystet igen og igen i op mod en time, før han så tilbydes flaske, og du derefter sætter dig og malker ud - og det betyder naturligt at selve måltidet kommer til at tage rigtig lang tid og naturligt forbindes med noget, som ikke er særlig rart for nogen af jer.

Det lyder derfor som om, at du måske skal overveje kun at gøre en ting - altså enten amme ham eller give ham flaske og ikke først starte med amning og derefter flasken, fordi han så føler sig unødigt presset. Det vil naturligt nedsætte din mælkeproduktion yderligere, når du går ind og erstatter en amning af gangen med flaske - men måske vil det gøre, at han bliver gladere for flasken, og du skriver at du "mest har lyst til at stoppe med amme-showet", og det kunne være en måde at gøre det på. Altså erstatte en amning af gangen med flaske... hvis han hver anden gang tilbydes brystet og hver anden gang tilbydes flaske, så vil han måske acceptere begge dele lidt bedre... samtidig vil antallet af flasker øges, så hvis han f.eks. tilbydes 6 mælkemåltider i døgnet, så kan det lige nu være 3 aminer/3 flasker, men blive 2 amninger/4 flasker, 1 amning/5 flasker osv.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Det er som sagt prisværdigt, at du malker ud og giver din egen mælk på flaske, og hvis det er vigtigt for dig, kan du også fortsætte med dette. Du kan dog højst sandsynligt ikke opretholde en mælkeproduktion ved kun at malke ud - det kræver, at han atter kommer til brystet, ellers vil din produktion naturligt nedsættes mere og mere...Der er dog ikke noget i vejen for at han tilbydes modermælkserstatning, og det kan være med til at give dig mere "fri" og give dig mere overskud... En overgang kan det være en god idé, at du netop varierer mellem modermælkserstatning og modermælk/amning, så hans mave stille og roligt vænnes til dette, hvilket også kan tale for en gradvis nedtrapning...

Stille og roligt vil han også blive parat til skemad, og det betyder naturligt at han skal vænnes til at spise andet end mælk, og det betyder igen, at hans rytme og behov ændrer sig. Det vil på sigt være rigtig godt, hvis du kan hjælpe ham med en rytme, hvor han tilbydes skemad og vand af kom, når han vågner og så får mælk (bryst eller flaske) før han skal sove. Det vil sige, at når han begynder med skemad, så skal han stadig have mælk hver 3-4 time, som han skal vænnes til nu. På den måde vil det også kunne fungere for jer fremadrettet :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og jeg vil også anbefale dig min bog "Helens bog om Amning & Flaske", hvor du kan læse meget mere om amning og ammeproblemer, og også om modermælkserstatning, flaskegivning osv.

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

6. juli 2026 | Amning | 1 mdr.

Amning - 6 uger gammel

Kære Helen Jeg håber, du kan hjælpe mig med nogle bekymringer omkring min...

Læs hele brevet og Helens svar


23. februar 2026 | Amning | 0 mdr.

Amning før og efter fødsel

Hej Helen Jeg er gravid med vores andet barn, og jeg skriver, fordi jeg gør...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bad, de første gange

Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.

Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:

- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.

- Det er en god idé at tilbyde barnet...

Læs mere i Babylex

Høj stol til baby

Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.

Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.

De...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.

Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.

Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce