Svar: Smiler ikke til fremmede

---

Hej med dig

Tak for dit brev, og hvor dejligt at høre, at I har kunne bruge mit tidligere svar, og at det har hjulpet jer :)

Lad mig starte med at sige, at det er helt normalt, at jeres dreng smiler langt mere til jer forældre end til andre :)

Når det lille barn bliver født, så skal barnet og forældrene naturligt knytte sig til hinanden. Det sker gradvist i takt med at man bruger tid sammen og lærer hinanden at kende - og jeres dreng knytter sig naturligt til jer, som jo er de personer, der er omkring ham allermest og som altid er der for at hjælpe ham.

I takt med at barnet bliver ældre, bliver mere og mere opmærksom på verden - og dermed mere opmærksom på fremmede - så kommer der ofte en forsigtighed overfor fremmede. Da I ikke kender de andre i mødregruppen særlig godt, da I ikke ser bedsteforældrene så tit, så er det helt naturligt, at jeres dreng ikke er helt tryg ved disse personer, og at han har det bedst i jeres favn.

Han har en alder nu, hvor han tydeligt skelner mellem om han er hjemme eller ude, og hos jer er der naturligt her også en reaktion på, at I er flyttet og hans omgivelser har ændret sig. Han skelner også tydeligt mellem om det er mor/far eller en fremmede som henvender sig til ham, forsøger at holde ...

---

---

... ham eller lignende - og han vil naturligt kunne protestere over dette. Det er vigtigt, når I har gæster eller når I er fremmede steder, at I så lader ham være hos jer. Det er vigtigt, at han kan starte med at være i jeres favn, være hos sin sikre base, hvorfra han så kan finde tryghed nok til at studere stedet, studere bedsteforældre og andre. Han har brug for at sidde hos sin base og blive tryg ved det nye sted og det der sker - og han skal her hele tiden have fornemmelsen af, at du er okay med situationen.

Når han sidder hos jer, så er det vigtigt, at han kan spejle sig i jer og jeres reaktioner. Han vil kikke på dig, afkode de signaler, som du sender, og jo mere rolig du kan være, jo mere tryghed du signalere, jo mere roligt og tryg vil han også være ved det hele.

---

---

Så lad ham endelig starte med at være hos dig, studere verden fra din favn, berolige og betrygge ham med din mimik, din stemme, dine smil, øjne osv. og giv ham tid til at lære det hele at kende og så vil han gradvist hen af vejen blive mere og mere tryg og stille og roligt også blive tryg ved f.eks. bedsteforældre og andre :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---