Svar: Ulykkelig når nogen går
Kære mor til tyren
Tak for dit brev :)
Der er ingen tvivl om, at jeres datter gennemgår en stor udvikling netop nu, og det spiller naturligt ind på, at hun i visse situation kan have det svært - det kan f.eks. være svært at aflevere hende i dagpleje.
Indtil børn er ca. 16 måneder gamle, så har de reelt ikke forståelse for, at vi er der når vi er ude af syne. Når hun ikke kan se dig, så føler hun sig alene og forladt, hun kan ikke forholde sig til, hvor du er, hvornår du kommer igen, ved ikke om du er væk i 3 minutter, 3 timer eller 3 dage - hun føler at du forsvinder, og det er naturligt rigtig hårdt. Derfor klynger hun sig til dig, når hun skal afleveres, og når dette ikke virker, så går hun mod døren for på den måde at vise dig, at hun vil med dig, hun vil ud, hun vil hjem - og sandsynligvis også - tilbage til storebror, som hun jo har oplevet blive ked af det.
Faktisk lyder det som om, at det påvirker hende rigtig meget, at storebror er ked af det, når han afleveres. Hun har trods sin meget unge alder, en meget stor fornemmelse for, at han ikke har det godt, og viser allerede empati - hun vil tilbage til ham, så de kan være sammen...
Man taler om, at børn i 13-15 måneders alderen befinder sig i en slags separation-gentilnærmelses-fase, hvor hun på den ene side klynger sig, vil op i favn, har brug for et kram og så alligevel ikke vil. Lige så snart du løfter hende op, så vil hun ned, skubber dig fra dig og vil alligevel forsøge på egen hånd og på afstand af dig. Det er en slags "jeg vil have min mor/far og jeg vil prøve selv", hvor hun igen og igen har brug for at mærke, at du/I naturligt stadig er der for hende, også på afstand. Og hun skal naturligt også hen af vejen lære, at storebror også er der, og at I ikke forlader ham, han er blot i børnehave imens hun er i dagpleje.. men hun er for lille til at forstå det endnu.
Det er vigtigt, at I forsøger at gøre hende tryg ved dagplejen, og det vil - som nævnt i mit tidligere brev - være rigtig godt, hvis I kan forsøge at aflevere børnene hver for sig, så de ikke spejler deres gråd og utryghed i hinanden, men i stedet kan spejle den tryghed og ro som mor og far signalerer. Og i takt med at I bliver mere rolige ved situationen, jo mere rolige vil afleveringerne gå og jo mere ro kommer der naturligt over det hele - og så kan du sandsynligvis godt aflevere begge børn igen. Men i en periode vil det være godt, hvis I afleverer hvert sit barn...
Det er vigtigt, at du har tillid til dagplejer og føler at hun er sød, ...
... omsorgsfuld og opmærksom på din datter. Det er vigtigt, at du signalerer dette, når du afleverer din lille pige, fordi hun naturligt hurtigt vil fornemme, hvis du er usikker på situationen eller ikke er tryg ved at være der.
Det vil være rigtig godt, hvis din datter oplever både at lege, spise, sove og også gerne blive skiftet i dagplejen. Hun er så lille, at hun ikke har fornemmelse for tid, og derfor ved hun ikke, hvad der skal ske, hvornår og hvad planen egentlig er. Hun fornemmer tid på det som sker dagen igennem. Og for at vænne hende til hvad en dag egentlig rummer, så er det vigtigt, at det med at lege, spise og sove er en naturlig del af hverdagen.
Hun ser måske de andre børn blive afleveret og ser ande voksne gå ud af døren og hun fornemmer tydeligt, at det er sådan man går ud, kommer væk, forsvinder... Og hvis du igen og igen er der meget kortvarigt sammen med hende, eller kun er kortvarigt væk, så vil hun ofte sidde og spejde mod døren og vente på at du skal komme ind igen. Hvis hun derimod vænnes til, at du først kommer, når hun har spist og sovet til middag, så vil hun måske bedre kunne slappe af og indvolvere sig i hverdagen, og de aktiviteter der er.
Det er naturligt en balance, for hun skal jo også være tryg ved at være der, og derfor er det som sagt vigtigt, at du har en god fornemmelse af stedet og dagplejer. Det tager tid for jeres datter at finde ud af, at dagplejer kan bruge som en sekundær omsorgsperson, at dagplejer er sød, kan trøste og berolige... det sker ikke lige fra den ene dag til den anden, men kommer over tid, men det starter naturligt med, at du fornemmer at dagplejer kan dette og rigtig gerne vil jeres datter :)
Nogle gange kan det være en fordel at aflevere hende tidligt - og måske kan det netop gøre, at far kommer på banen her. Så han afleverer hende på vej til arbejde. Hvis hun afleveres tidligt, så har dagplejer bedre tid til at tage imod hende og hjælpe hende med at træde ind i dagplejens verden. Der vil være mere ro, ingen andre børn som tager opmærksomheden eller giver uro, der vil være en anden tid til jeres datter. Og når de andre børn så afleveres, så er jeres datter måske faldet lidt tid og samtidig kan hun så spejle sig i, hvordan det foregår, når børn bliver afleveret og mor og far går... begynde at fornemme, at det er okay og ikke farligt og at de godt kan hygge sig sammen efterfølgende...
Jeg håber, at du - sammen med mit tidligere svar - kan bruge disse tanker lidt videre:)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









