Svar: Nedløbsrefleksen
Kære mor
Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne fortælle lidt om nedløbsrefleksen :)
Når du lægger din datter til brystet, og hun begynder at die, så sætter dette gang i nedløbsrefleksen, det betyder, at din mælk begynder at løbe. Refleksen virker ofte i løbet af få minutter, men hvis man sidder og spænder i kroppen, hvis det gør ondt at amme, eller hvis man er nervøs for at barnet f.eks. vil afvise brystet eller lignende, så kan man forlænge tiden, før mælken løber - og der vil således gå længere tid, før barnet får mælken ud. Derfor er det vigtigt at du sidder så godt som muligt, og at du slapper af i kroppen, når du lægger din datter til :)
Mange kvinder tror, at nedløbsrefleksen kun virker i starten af en amning, men sådan er det ikke. Nedløbsrefleksen virker mange gange under en amning. Det vil sige helt i starten, hvor du lægger dit barn til, og når mælken så løber til barnet, så vil barnet synke mælken og derefter die igen, hvorved nedløbsrefleksen atter sætter igang. Det betyder, at et barn ofte vil spise med en rytme, hvor de dier, holder pauser, dier igen - altså f.eks. sutter, sutter, sutter, venter på at nedløbsrefleksen går igang, synker mælken der kommer, sutter, sutter, venter på nedløbet, synker, sutter, sutter, sutter igen, venter atter på at mælken skal løbe, synker og sutter igen...
Lige når man lægger til brystet, så vil barnet sutte lidt og derved sætte mælken og nedløbsrefleksen igang. Jo hurtigere mælken løber, jo langsommere vil barnet sutte - jo langsommere mælken løber, jo hurtigere vil barnet sutte. I begyndelsen af en amning vil mælken løbe hurtigere ned til barnet, end mod slutningen, og barnet vil derfor tilpasse sin rytme efter, hvor hurtigt og hvor langsomt mælken løber.
Ved at ultralydsscanne har man fundet ud af, at der er 7 trin i barnets suttecyklus:
1: Brystvorten, en stor del af det bruge område (areola) og det underliggende brystvæv ligger dybt i barnets mund. Tunge, læber og kinder danner en forsegling omkring brystet. Læberne er krænget ud.
2: Spidsen af barnets tunge ligger lige over gummen i ...
... undermunden, og tungen griber fat omkring areola og brystet
3: Når barnet dier, strækker brystvorten sig. Barnet laver et undertryk, som gør brystvorten to til tre gange længere, end den normalt er. Spidsen af brystvorten ligger mellem den bløde og den hårde gane.
4: Barnet presser med tungen mod brystvorten og gør det i bølgebevægelser, hvor tungen skiftevis presser og trækker sig tilbage. Samtidig hæver barnet kæben og presser på den måde ekstra på brystvorten og areola.
5: Barnets mandler bevæger sig opad, tungen følger med, og svælget åbner sig. Mælken, som presses ud af brystet, kan strømme ned i halsen på barnet.
6: Barnets synker mælken. Strubelåget lukker for luftrøret, strubehovedet strækker sig opad, den bløde gane løftes, og det sikres, at barnet ikke får mælken i næsen, men i maven.
7: Barnet sænker kæben, og en ny cyklus begynder. Barnet begynder igen at bevæge tungen i bølgende bevægelser, og den forreste del af tungen holder forseglingen omkring brystet.
Synkebevægelsen udløses først, når der er tilstrækkeligt med mælk i barnets mund. Derfor vil barnet ikke altid synke efter hver suttecyklus, men kan godt sutte, holde pause, sutte igen og først derefter synke :)
Nogle kvinder vil opleve, at nedløbsrefleksen går igang, når de blot tænker på deres barn.. andre kvinder oplever, at det kan være svært og tage lidt for lang tid at få nedløbsrefleksen igang. Hvis det er svært at få mælken til at løbe, så kan man gøre forskellige ting, blandt andet kan man bruge en Syntocinon spray, som fås via recept hos egen læge. Det er en næsespray til mor, hvor du tager et pust i hvert næsebor, før du lægger din datter til brystet. Det får mælken til at løbe hurtigere. Det er en forudsætning, at mor har mælk - syntocinon fremmer ikke mælkedannelse, men kan sætte gang i nedløbsrefleksen...
Syntocinon er "kunstigt oxytocin" og det er netop hormonet oxytocin, som sætter gang i nedløbsrefleksen og som udløses, når barnet begynder at die på brystet :)
Du kan læse mere om f.eks. nedløbsrefleksen i min bog "Helens bog om Amning & Flaske" :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
28. august 2025 | Amning | 14 mdr.
Kære Helen. Tak for dine tidligere, meget dybdegående og brugbare svar....
13. august 2025 | Amning | 13 mdr.
Kære Helen. Vores datter ammes fortsat delvist. Hun ammes slet ikke om...
16. juni 2025 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen, Tak for dine svar på vores seneste beskeder. Vores pige har...
15. maj 2025 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen, Vi vil gerne spørge generelt/åbent ind til den situation vi står...
Viden om børn:
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.