Svar: Nedløbsrefleksen
Kære mor
Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne fortælle lidt om nedløbsrefleksen :)
Når du lægger din datter til brystet, og hun begynder at die, så sætter dette gang i nedløbsrefleksen, det betyder, at din mælk begynder at løbe. Refleksen virker ofte i løbet af få minutter, men hvis man sidder og spænder i kroppen, hvis det gør ondt at amme, eller hvis man er nervøs for at barnet f.eks. vil afvise brystet eller lignende, så kan man forlænge tiden, før mælken løber - og der vil således gå længere tid, før barnet får mælken ud. Derfor er det vigtigt at du sidder så godt som muligt, og at du slapper af i kroppen, når du lægger din datter til :)
Mange kvinder tror, at nedløbsrefleksen kun virker i starten af en amning, men sådan er det ikke. Nedløbsrefleksen virker mange gange under en amning. Det vil sige helt i starten, hvor du lægger dit barn til, og når mælken så løber til barnet, så vil barnet synke mælken og derefter die igen, hvorved nedløbsrefleksen atter sætter igang. Det betyder, at et barn ofte vil spise med en rytme, hvor de dier, holder pauser, dier igen - altså f.eks. sutter, sutter, sutter, venter på at nedløbsrefleksen går igang, synker mælken der kommer, sutter, sutter, venter på nedløbet, synker, sutter, sutter, sutter igen, venter atter på at mælken skal løbe, synker og sutter igen...
Lige når man lægger til brystet, så vil barnet sutte lidt og derved sætte mælken og nedløbsrefleksen igang. Jo hurtigere mælken løber, jo langsommere vil barnet sutte - jo langsommere mælken løber, jo hurtigere vil barnet sutte. I begyndelsen af en amning vil mælken løbe hurtigere ned til barnet, end mod slutningen, og barnet vil derfor tilpasse sin rytme efter, hvor hurtigt og hvor langsomt mælken løber.
Ved at ultralydsscanne har man fundet ud af, at der er 7 trin i barnets suttecyklus:
1: Brystvorten, en stor del af det bruge område (areola) og det underliggende brystvæv ligger dybt i barnets mund. Tunge, læber og kinder danner en forsegling omkring brystet. Læberne er krænget ud.
2: Spidsen af barnets tunge ligger lige over gummen i ...
... undermunden, og tungen griber fat omkring areola og brystet
3: Når barnet dier, strækker brystvorten sig. Barnet laver et undertryk, som gør brystvorten to til tre gange længere, end den normalt er. Spidsen af brystvorten ligger mellem den bløde og den hårde gane.
4: Barnet presser med tungen mod brystvorten og gør det i bølgebevægelser, hvor tungen skiftevis presser og trækker sig tilbage. Samtidig hæver barnet kæben og presser på den måde ekstra på brystvorten og areola.
5: Barnets mandler bevæger sig opad, tungen følger med, og svælget åbner sig. Mælken, som presses ud af brystet, kan strømme ned i halsen på barnet.
6: Barnets synker mælken. Strubelåget lukker for luftrøret, strubehovedet strækker sig opad, den bløde gane løftes, og det sikres, at barnet ikke får mælken i næsen, men i maven.
7: Barnet sænker kæben, og en ny cyklus begynder. Barnet begynder igen at bevæge tungen i bølgende bevægelser, og den forreste del af tungen holder forseglingen omkring brystet.
Synkebevægelsen udløses først, når der er tilstrækkeligt med mælk i barnets mund. Derfor vil barnet ikke altid synke efter hver suttecyklus, men kan godt sutte, holde pause, sutte igen og først derefter synke :)
Nogle kvinder vil opleve, at nedløbsrefleksen går igang, når de blot tænker på deres barn.. andre kvinder oplever, at det kan være svært og tage lidt for lang tid at få nedløbsrefleksen igang. Hvis det er svært at få mælken til at løbe, så kan man gøre forskellige ting, blandt andet kan man bruge en Syntocinon spray, som fås via recept hos egen læge. Det er en næsespray til mor, hvor du tager et pust i hvert næsebor, før du lægger din datter til brystet. Det får mælken til at løbe hurtigere. Det er en forudsætning, at mor har mælk - syntocinon fremmer ikke mælkedannelse, men kan sætte gang i nedløbsrefleksen...
Syntocinon er "kunstigt oxytocin" og det er netop hormonet oxytocin, som sætter gang i nedløbsrefleksen og som udløses, når barnet begynder at die på brystet :)
Du kan læse mere om f.eks. nedløbsrefleksen i min bog "Helens bog om Amning & Flaske" :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
6. juli 2026 | Amning | 1 mdr.
Kære Helen Jeg håber, du kan hjælpe mig med nogle bekymringer omkring min...
23. februar 2026 | Amning | 0 mdr.
Hej Helen Jeg er gravid med vores andet barn, og jeg skriver, fordi jeg gør...
Viden om børn:
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen må dit barn få stort set alle slags grøntsager. Du bør dog være opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.