Annonce

Annonce

Svar: Urolige nætter - 2 år, 5 mdr.


26. februar 2019

Kategori:
Alder:
2 år, 5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Der er ingen tvivl om, at sygdom kan ødelægge alle ellers så gode søvnvaner og rutiner, og I fortæller, at jeres datter har været hjemme fra vuggestue, netop på grund af sygdom.

At hun har kunne sove 3-3.5 time til middag derhjemme, hænger sandsynligvis sammen med, at hun ikke har været helt frisk og at hun efter søvnproblemer i vuggestuen måske har været lidt i søvnunderskud. Hun har derfor indhentet noget af sin manglende søvn i disse dage og har naturligt haft brug for dette. Og det er netop dagssøvnen som er vigtig her - derfor er det godt, at I har ladet hende sove, det hun har vist behov for.

Det er sådan, at dagssøvnen kan reparere på manglende nattesøvn, det modsatte er ikke tilfældet. Det er også sådan, at især middagsluren giver hende noget særligt. Søvn har afgørende betydning for kroppens genopbygning og for restitutionsprocesser. Hvis hun ikke får den søvn, som hun har behov for eller hvis hun sover dårligt, så kvaliteten af søvnen ikke er god nok, så vil hun have svært ved at bekæmpe infektioner. Middagssøvnen er især vigtig i forhold til, at hun har været syg og i forhold til at stå imod de forskellige vira og bakterier, som hun naturligt møder i hverdagen...

Når det så er sagt, så betyder hendes sygdomsperiode naturligt også, at hendes nattesøvn bliver påvirket, og at I her oplever, at hun sover dårligt. Ligesom det naturligvis ikke kan udelukkes, at hun har væske på øret, når hun har klaget over dette.... og det vil meget ofte vise sig om natten, og give meget urolig søvn. Når hun ligger ned, så stiger trykket i øret, og det gør ondt. Når hun så kommer op på højkant, enten sætter sig op eller kommer op i jeres favn, så falder trykket. Når hun lægges ned, så går det fint - lige indtil det atter gør ondt i øret og hun må op igen... Det kan derfor godt være en idé at få lægen til at tjekke hendes ører igennem og evt. tale med lægen om muligheden for lidt smertestillende i en periode, hvis I fornemmer, at hun har ondt.

Og så kan alder og udvikling naturligt også spille ind. Når man er 2.5 år gammel, så gennemgår man en stor udvikling - på rigtig mange punkter. Jeres datter er godt igang med at finde ud af, hvem hun selv er. Man taler om, at hun er igang med at udvikle sit selvbillede og en del af dette er f.eks. at hun begynder at sige "Nej!", "Min!" eller "Det er min!" - også om ting, som ikke er hendes. Mange forældre synes, at netop 2års alderen er særligt udfordrende, og i nogle lande taler man om "The Terrible Twos".

I Danmark taler vi om selvstændighedsalderen og netop det, at udvikle sin selvstændighed og finde ud af, hvem man selv er, betyder at barnet er nødt til at ville noget andet end mor og far. Derfor vil jeres datter nogle gange det modsatte af jer, og derfor opstår der let konflikter ...


Annonce

... med børn i denne alder. Der vil i hverdagen kunne komme mange konflikter om ting, som i dine øjne måske virker som bagateller, men i jeres datters øjne betyder det bare alt...

Et led i at udvikle selvstændighed betyder også, at man skal være sikker på mor og far, være sikker på, at I stadig er der, parate til at hjælpe, når verden alligevel bliver lidt for voldsom og situationer er svære... Og derfor vil jeres datter naturligt også kunne klynge sig ekstra til jer i denne alder. Vise ekstra behov for nærhed og tæt fysisk kontakt. Måske vil hun på arm, sidde på skødet, se tingene lidt an, før hun er parat til at gå ud i verden på egen hånd selv... Hun kan også finde på at gemme sig, løbe væk fra jer, når I er ude at handle eller lignende - men holder stadig ofte øje med, hvor I er.. det kan være som en leg for hende, lige indtil hun måske faktisk "bliver væk" og derfor bliver dybt ulykkelig... Og det samme ses ved, at hun vil op, så vil hun ned igen, op igen og atter ned. Det er som om, at hun ikke rigtigt kan finde ud af, hvad hun vil eller ikke vil - og det er ofte udtryk for, at hun forsøger at finde sig selv, men ikke kan uden jeres hjælp og jeres trygge base :)

Også om aftenen kan hun søge jeres kontakt ekstra meget. Det kan både handle om, at hun i denne alder kan begynde at blive bange for mørke, bange for små dyr og lignende og derfor have svært ved at sove, måske har hun brug for en lille natlampe eller behov for at døren til værelset står åben. Det kan dog også handle om, at hun er så bevidst nu, at hun ved, at når hun ligger i sin seng, så sidder mor og far og hygger i stuen - og det vil hun også. Hun vil ikke ligge alene, og hun gør derfor hvad hun kan, for at holde på jer, sikre sig, at I stadig er der for hende.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Derfor er det vigtigt, at gøre puttetiden om aftenen hyggelig, så hun ser frem til dette tidspunkt og forbinder det med noget trygt, dejligt og rart...

Det er vigtigt, at I forsøger at skabe så fast en dagsrytme som muligt. Det vil hjælpe hende med faste spisetider, og faste sovetider - og det er vigtigt, at der ikke er forskel på hverdage, weekender og ferier. Jo mere ens rytme, jo bedre. Det vil også give jer en idé om, hvornår hun er træt og parat til at sove, ligesom hun selv vil kunne mærke behov for søvn, når tidspunktet er rigtigt - så puttetiden ikke trækker unødigt ud :)

Det gennemsnitlige søvnbehov for en pige på 2.5 år vil være ca 12.5 time i døgnet. Ofte fordelt sådan, at hun sover 1.5-2 timer til middag og ca. 10.5-11 timer om natten... Har jeres datter sovet 3 timers middagslur, så vil hendes nattesøvn naturligt være kortere, og det kan være med til at forklare, hvorfor hun ofte bruger 1 time på at falde i søvn, efter at I har puttet hende... :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

9. maj 2025 | Sovevaner | 3 år, 2 mdr.

Middagslur - 3 år, 2 mdr.

Hej Helen Endnu et spørgsmål angående min datter på 3 år. Min datter...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.

Lang putning - 21 måneder

Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.

Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III

Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...

Læs hele brevet og Helens svar


13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Skråstol

Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.

Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...

Læs mere i Babylex

Sexliv

Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.

Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.

Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine altid venlige svar - de giver os noget at tænke over - og lidt ro til det bekymrede moderhjerte ...

Mor til Magnus 15 måneder


Annonce