Svar: Min søns pludselige angst

---

Kære Julie

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dreng og den uro han oplever, når han møder og hører nye ting. Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig (jer):)

Rent udviklingsmæssigt så gør børn igennem nogle faser, hvor de naturligt vil være bange for forskellige ting. Børn under 2 år vil f.eks. ofte vise angst for fremmede i perioder, ligesom de kan blive meget bange, hvis nogen griner højt eller være bange for høje lyde, som pludselig opstår...

Børn i 2-3 års alderen vil ofte have en periode, hvor de f.eks. er bange for vand. De kan græde panisk, når man tænder for bruseren eller når man forsøger at vaske deres hår. Børn i denne alder kan også begynde at blive bange for mørke og vil derfor have glæde af en natlampe, når de skal sove eller kan have glæde af at døren til værelset står åben, så de kan høre mor og far, ligesom de kan stige ud af sengen og søge deres forældre, hvis de har behov for det. Og så kan børn i denne alder også være bange for f.eks. insekter - det kan være lyden af en flue, der kan være hvis du løfter en sten eller en træstub og jeres dreng ser orme, biller og lignende kravle rundt - han kan vise angst overfor dette og vil ikke være i nærheden.

Børn i 4 års alderen kan være meget bange for klovne og mange børn er faktisk også bange for julemanden i denne alder. De ka også fare sammen, hvis naboen hænger billeder op og det derfor "banker", eller hvis der startes en motorsav i nærheden. Ligesom børn i denne alder også kan være rigtig bange, hvis og når de hører ambulancer, brandbiler osv. Ikke fordi de er så bange for lyden, men mere fordi de i den alder kan være bange fordi de begynder at forstå, at nogen måske er meget syg, skal på hospitalet osv...

De 5 årige kan også være bange for mørke - faktisk kan angsten for mørke godt strække sig helt op i denne alder. De kan være bange for at gå ind i et tilstødende lokale, de kan være bange for "onde" og "skrappe" mennesker og kan f.eks. give udtryk for, at de ikke kan lide naboen eller ekspediententen i supermarkedet, fordi han eller hun er "skrap" eller lignende... De kan også være bange for indbrudstyve og bange for at der skal ske dem eller mor/far noget...

Osv... Det er helt naturligt, at jeres dreng med den alder han har, kan være rigtig bange for forskellige ting som f.eks. vand, høje lyde og kan vise ekstra behov for jeres nærhed, når han f.eks. skal sove. Du skal forsøge at skelne mellem om der er tale om frygt eller angst. Hvis han f.eks. bliver bange for en stor hund, så er der tale om frygt, hvilket kan være hensigtsmæssigt, fordi det sikrer, at han ikke går hen til hunden og dermed risikerer at blive bidt.. Er der derimod tale om angst, så bunder det lidt dybere. Her vil han ofte få en stærk fysisk reaktion og kan være svær at berolige - angst er ofte forbundet med bekymring om fremtidige eller tidligere trusler, hvorimod frygt er mere her og nu orienteret...

Det lyder for mig som om, at jeres dreng har lidt af begge dele - at han f.eks. pludselig føler frygt, fordi der er faldet sne og verden ser derfor anderledes ud, end han er vant til. Men i forhold til dronen, så har han følt angst, og det har været mere voldsomt for ham, og også siddet i ham på en måde, så han efterfølgende har haft lidt angstsymptomer i forbindelse med at have hørt og set flyvemaskiner... Det lyder dog som om, at du reagerer rigtig fint. Du bevarer roen, du taler stille og roligt, forklarer ham, hvad det er og viser ham dermed at alt er okay - du tager det roligt og han kan dermed spejle sig i din ro - og det er meget vigtigt. Det er netop dette, som er med til at gøre, at han på vejen til vuggestuen stille og roligt kan fortælle dig, at der er en flyvemaskine - uden at gå i panik :)

Børn er ofte bange for det de ikke forstår - tanker om, hvad det er de hører eller ser er værre end virkeligheden. Og derfor er det rigtig godt, hvis man kan tage dem med, vise dem det de hører, hvor lyden komme fra osv. Og sætte ord på samtidig med at man signalerer, at det ikke er farligt. Hvis naboen f.eks. fælder træer og de er bange for lyden af motorsaven, så kan det være en rigtig god idé at spørge om man lige må kikke på lidt, så barnet kan se og høre, hvad det er - og derefter gå hjem igen og tale lidt om det.

På samme måde kan det ofte være en god idé at vende det, som barnet er bange for, til noget godt. Det kan være lyden af sirener fra f.eks. brandbiler og ambulancer. Her kan man sætte ord på, at det er en god lyd, fordi den signalerer "der er hjælp på vej"... Ligesom lyden af en flyvemaskine kan være ...

---

---

... god, fordi det betyder, at nogen er på vej på ferie og så kan man tale om, hvor de mon er på vej hen og hvad de mon skal lave...

I forhold til jeres drengs angst for vand, så kan det være en rigtig god idé, hvis I nogle gange kan bade ham, uden at han behøver få vasket hår, så badet stadig kan være forbundet med noget trygt, dejligt og rart. Det kan også være en god idé, hvis I kan give ham en lille kande eller lignende, og så lade ham selv hælde vand i håret, så han får lov til at styre det lidt selv - og meget gerne også minimere brugen af sæbe, fordi han naturligt ikke bryder sig om sæbe i ansigtet... :)

Med hensyn til barbermaskine og hårtørrer, så skal I være opmærksomme på, hvordan I har reageret, når I har tændt for dette. Hvis I ved at han ikke bryder sig om det, så har I måske taget hensyn til dette, har måske sat ord på, at han skulle ud i et andet rum osv. for at "skåne ham", og det kan nogle gange gøre, at hans angst derved bliver forstærket, fordi han oplever, at der så rent faktisk er noget at være bange for. I stedet kan det også her være en god idé at vise ham, hvordan tingene fungere. Evt. lade ham selv prøve at tænde og slukke, holde det i hånden osv. Så han finder ud af, at det ikke er farligt :)

Og omkring putning vil jeg anbefale, at I lige nu forsøger med det jeg kalder for stryge-tøj-metoden. Det går ud på at I stiller jer og laver noget praktisk i nærheden. Altså gennemfører et dejligt og trygt ritual med godnathistorie osv. og når det så er tid til at gå, så går I ikke fra ham, men stiller jer i stedet i nærheden og laver noget praktisk. Det kan være at stryge tøj eller lægge tøj sammen. Han skal kunne se jer, så I skal stå på værelset eller være lige uden for døren. Det skal ikke være sådan, at han behøver rejse sig eller stige ud af sengen for at kunne sikre sig, at I er der. Han skal være tryg ved at ligge i sin seng.

Og I må meget gerne kommunikere sammen. I må meget gerne have kontakt og I må meget gerne berolige ham med ord, men I sidder ikke direkte hos ham og venter på, at han sover. I er der, men på afstand. Og så laver I noget kedeligt. Imens du (eller far) står og stryger kan du således sige "jeg er lige her, læg dig ned skat, mor passer på dig, nat-nat" eller hvad du nu vil sige. Det at du beder ham om selv at lægge sig ned er godt fordi det gør, at han ofte lettere bliver liggende, end hvis du går hen og lægger ham ned - så virker det som en fjeder og han rejser sig med det samme.

Når du (I) står og er igang med noget praktisk som at stryge eller lægge tøj sammen, så signalerer I, at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig. Han får på den måde også en fornemmelse for, at I ikke bare sidder og venter på, at han skal sove.

---

---

Han vil naturligt ofte kalde på jer "Mooar?!", "Faaar?!" og du eller far kan så "ja, jeg er lige her, sove nu skat", så han igen og igen hører, at det er det han skal, men samtidig er tryg ved det, fordi I ikke går fra ham, I er der, passer på ham.

På samme måde kan I så stille og roligt udnytte det at skulle lave noget praktisk – I kan begynde at gå frem og tilbage med rent tøj, som skal lægges på plads – I har på den måde et formål med at gå frem og tilbage, og det er noget helt andet end at vente på at barnet sover. I siger derfor f.eks.: "Jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" i stedet for "nu skal du lægge dig til at sove og så kommer jeg igen". Det sender nogle andre signaler og gør ham mere rolig ved at være i sin seng. Han lærer, at når I går, så er I kun kortvarigt væk - du (eller far) henter blot en bluse, kommer tilbage og laver igen noget kedeligt...

Det kan være en metode der er god at bruge, når jeres dreng skal lære at falde i søvn i sin seng på egen hånd, uden at I behøver sidde og vente på at han sover. I skal naturligvis sikre jer, at hans puttetidspunkt passer. Hvis han altid bruger en time på at falde i søvn, så skal hans puttetid måske ændres lidt...

I skal naturligvis også medtænke, at hans behov for jer ved sin side om aftenen godt kan være udløst af, at han er blevet storebror.. Det kan være det tidspunkt på døgnet, hvor han kan være mest sikker på at få jeres kontakt og derfor føler sig mest prioriteret, og det skal naturligvis også anerkendes :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - og vil også lige nævne, at i min bog "Helens bog om Gråd & Trøst" har jeg blandt andet beskrevet nogle af de ting, som børn kan være bange for, og hvordan vi kan trøste og hjælpe dem :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---