Svar: Sidde op i barnevogn
Kære Baby A´s mor
Tak for dit brev og fine spørgsmål :)
Der er ikke nogen faste regler for, hvor længe din dreng må sidde - det er et individuelt skøn... Det lyder som om, at han er rigtig stærk i ryggen og generelt nyder at kunne sidde op og kikke på verden, når I f.eks. triller ture med barnevognen. Og det er super dejligt, du må naturligvis gerne lade ham sidde og nyde turen.
Hvor længe han kan sidde afhænger af hans styrke i ryggen. En times tid kan nogle gange være okay, men jeg tænker, at han nok ikke bør sidde ret meget længere med den alder han har - det er stadig vigtigt, at han ligger så meget på maven som muligt, fordi det er fra maveliggende stilling, at han begynder at krybe, kommer op på alle fire og lærer at kravle.
Jeg vil anbefale, at du sætter ham i barnevognen, når det er ved at være sovetid, så han f.eks. starter med at sidde op, men naturligt så lægges ned, når han er træt og parat til at sove. På den måde kommer han ikke til at sidde så længe. Hvis I er på tur, hvor han sover i vognen og der så vågner op, så kan du naturligvis sætte ham op, når han vågner - kort derefter vil det være tid til at få en ren ble, få lidt at spise og drikke, hvorved han så naturligt kommer op af sin vogn, sættes i sin høje stol og derefter så kommer ned på gulvet og leger.. Så du på den måde hjælper ham med at skifte stilling flere gange om dagen og stadig motiverer ham til og giver ham mulighed for leg, tumlen og trillen på gulvet :)
Hvis I en dag kører en lidt længere tur i vognen, hvor han kommer til at sidde i længere tid, så sørg for, at der er ryglæn, som han kan læne sig tilbage og få støtte af - og hjælp ham gerne med at blive lænet tilbage, når du kan se, at han begynder at falde ...
... sammen i ryggen.
Min umiddelbare anbefaling vil være, at så længe han sidder med rank ryg er det fint, at han sidder, men når han begynder at runde i ryggen, falder fremad eller til siden, så han træt i ryggen og har brug for en pause... og hvis han der ikke selv kan finde ud af at komme ned at ligge eller læne sig tilbage, så han får rygstøtte, så skal du hjælpe ham med det. Når han så har hvilet og har fået fornyede kræfter, så vil han ofte selv kunne trække sig op til siddende stilling igen.
Med hensyn til at skifte til klapvognsdelen og gå væk fra barnevognskassen, så vil han naturligt ofte sove bedre i barnevognen end i klapvognen. I barnevognskassen vil han ligge mere plant og vil ligge på en madras, samtidig med at han også vil ligge beskyttet mod vind og vejr. Klapvognsdelen kan være meget hård alt efter model, og det kan også trække ind fra siden. Da vi nærmer os vinteren og det koldere vej, så kunne I overveje og også undersøge muligheden for at udskifte barnevognskassen med en kørepose, så han stadig ligger beskyttet og sover godt, selvom han ligger i sin klapvogn. Hvis han er vokset ud af barnevognskassen, så kan en kørepose nogle gange være en idé, fordi den er foret, tyk og rar at ligge på/i, samtidig med at den beskytter mod træk ind fra siden - og på den måde vil han kunne sove i sin klapvogn... Nogle køreposer er lavet sådan, at man kan lyne forsiden af, så underdelen fungerer som en blød sædeindsats, hvis det f.eks. bliver lidt for varmt med overdelen hele tiden... Ofte kan man også trække selen igennem køreposen, så barnet stadig har sele på, når det sidder i vognen :)
Det var måske en løsning for jer...
Håber du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
Viden om børn:
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






