Brev:
Arrigskab under middagslursputning
Kære Helen.
Jeg har lige afsluttet en enormt frustrerende middagslursputning af min datter, der snart fylder 3. Det er som om, de her putninger - der ellers plejede at være at være nemme med et kys på panden og en stak pixibøger, og så var hun hurtigt faldet i søvn – er kørt lidt af sporet.
Hun startede i preschool for en god måneds tid siden og har siden da vekslet meget mellem at tage en god middagslur på 1-2 timer og slet ikke at sove til middag. Hun er tydeligt træt, når jeg henter hende kl 12, og så tager vi hjem, hygger med at spise det sidste af madpakken og få en latte sammen (hendes er en kop varm mælk med kamillete og lidt honning) imens vi snakker lidt om dagen. Så tisser vi af og går op og putter. Og det er hér, det plejer at køre af sporet. Der er tre scenarier:
1) Hun kommer i seng (tremmeseng), får buddet om en stak bøger eller en bog læst op, men hun takker nej til begge. Når jeg skal putte dynen på hende, begynder hun sparke efter mig og slå og spytte med et frækt glimt i øjet, og når jeg beder hende holde, gør hun det endnu mere og nu forsøger at ramme mig. Jeg hæver stemmen og afværger sparkene, men hun griner bare. Jeg fortæller hende (i dag i en efter min egen mening lidt for hård tone), at jeg ikke vil have hun sparker og slår og går ud af værelset (normalt sætter jeg hende væk fra mig, men hun ligger jo i sin seng, så for at styrke budskabet har dette været mit bedste bud...). Jeg vender tilbage efter et halvt minuts tid, siger i en mild tone, at nu er det sengetid, lægger dynen på hende, siger godnat og går. Hun ligger lidt og falder så i søvn.
2) Som nr. 1 men istedet for at eskalere slå-sparkescenen lægger hun sig roligt ned for at få dyne på. Hun får syltet fødderne og dyne over sig, men hvis dynen ...
... ikke ligger på milimeterpræcis facon, eller hvis hendes bamse ligger forkert, eller hvad det må være, bliver hun arrig og sparker dynen af og skriger som pisket. Jeg taler i disse situationer altid roligt til hende og tilbyder hende min hjælp og knus, men hun er ikke til at nå ind til. Jeg gentager beskeden om hjælp og knus og forlader rummet en kort stund, kommer tilbage og gentager spørgsmålet. Dette kan gentages et utal af gange afhængigt af HVOR arrig hun er. Nogle gange falder hun til ro, lægger sig ned, får dyne på, men så er der igen noget der driller hende, og så starter det forfra. Dette scenarie ender enten i at hun endelig lader mig give hende et knus og falder til ro eller at hun falder til ro men nægter at sove. Hvis det sidste er tilfældet, plejer jeg at give hende nogle bøger, så hun i det mindste kan få en rolig stund.
3) Hun går glad i seng og siger godnat, mens jeg går ud af rummet. Men istedet for at lægge sig til at sove, tager hun alt tøjet af, kigger og rører ved sin tissekone som ”er så sød” (dette har jeg absolut intet problem med. Ville bare ønske hun kunne udskyde det til efter hun havde sovet istedet for omvendt), synger og klapper og hopper i sengen. Ved tilbuddet om bøger siger hun nej tak fordi det er til ”quiet time”. Jeg forsøger at lade hende blive i sin seng, så hun får en rolig stund.
Jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal håndtere hendes sparken, slåen og spytten og heller ikke hvordan jeg skal gøre, så hun rent faktisk får sin middagslur. Hun er TYDELIGT træt, og jeg lægger hende altid, når hun viser alle tegn på at være klar.
Hvis hun ikke skal/vil/kan have lur længere, hvad er så dine tanker om en ”stillestund” som erstatning for søvnen?
På forhånd tak for hjælpen,
En frustreret mor...
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...
29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...
24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...
21. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse - nu vil jeg forsøge at spørge dig i håb om,...
11. januar 2026 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Bleafvænning, sutafvænning eller egen seng?
Kære Helen Jeg har tidligere skrevet til dig ang. vores dreng J – det var i...
Viden om børn:
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S