Svar: Søvn og stoppe med natteamning

---

Kære Claudia

Tak for dit brev :)

Jeres dreng har et søvnassociationsproblem, hvilket betyder, at han er blevet uhensigtmæssigt afhængig af dit bryst, når han skal sove. Han har brug for brystet, når han skal falde i søvn, og han har brug for det, når han skal fra et søvnstadie til et andet i løbet af natten.

Det er vigtigt, at han ikke længere falder i søvn med bryst i munden. Det er en forudsætning for at kunne sove uden bryst om natten. Det vil også være rigtig godt, hvis han ikke falder i søvn i din (eller fars favn), men falder i søvn i sin seng, fordi det er vigtigt, at han følger med i, hvor han puttes. Ellers kan han blive utryg, når han vågner op, oplever at ligge et andet sted og vil naturligt ikke kunne sove videre. Det er vigtigt, at han forbinder sin seng med stedet, hvor han sover.

Det svarer til, at du og din mand går i seng om aftenen og i løbet af natten, så vågner du og oplever at han er væk. Du vil putte dig ind til ham, men han er der ikke. I en sådan situation, vil du ofte ikke kunne sove videre, du vil vågne mere og mere op, lytte efter om du kan høre ham, og hvis du ikke kan det, så vil du begynde at kalde på ham, måske stige ud af sengen for at lede efter ham - fordi han skal være der. Det er unaturligt og utrygt, hvis han pludselig forsvinder i løbet af natten - fordi han er der, når I lægger jer til at sove. På samme måde at det utrygt for jeres dreng, hvis han falder i søvn i favn, med bryst, i jeres seng osv. og så mangler dette, når han vågner op i løbet af natten.

Når det så er sagt, så er det højst sandsynligt meget svært bare fra den ene dag til den anden at putte ham i egen seng - han vil blive rigtigt ked af det, græde og som du skriver kunne skrige højt - nogle gange op til 3 timer, før han så falder i søvn. Og jeg er ikke tilhænger af en sådan metode. Det hjælper ham ikke og det gør ham ikke tryg ved at sove. Han falder ikke i søvn fordi han er tryg og nu har lært, at han roligt kan lægge sig ned i sin seng og I passer på ham, han falder i søvn fordi han er udmattet - og derfor vågner han også efter kort tid og græder igen.

Det vigtigste lige nu er, at han atter bliver tryg ved at sove. Det har han været før, og det har faktisk været rigtig fint med måden som far har puttet ham på. Når det ikke er lykkedes og jeres dreng har rejst sig, hoppet rundt, ville lege og har søgt underholdning, så skyldes det ikke søvnproblemer, men i stedet hans alder og udvikling - og at I højst sandsynligt ikke har haft en fast plan i løbet af dagen.

En fast plan med fast stå op tidspunkt om morgenen, faste spisetider, faste tidspunkter for leg og aktivitet og faste sovetider er vigtigt fordi det påvirker hans indre ur og han fornemmelse for både mæthed/sult og vågenhed/træthed - og dermed behov for at sove, når det er sovetid. Og det gør det også lettere for jer at finde det rette puttetidspunkt. Det gør det lettere for jer at ramme søvntoget.

Du skal forestille dig, at der kører et søvntog. Det er et tog som kommer med alle vores søvnhormoner og når det kommer forbi, så er vi parate til at sove. Derfor handler det om at springe på toget, når det holder ved perron. Hvis man kommer for sent til toget, så bliver man frustreret over at skulle vente på næste tog. Kommer man for tidligt til toget, så er det lige så frustrerende - det er frustrerende at vente på tog som ike kommer, og hvis toget ikke er der, så kan man lige så godt udnytte tiden og lave noget andet imens.

Det betyder, at hvis det ikke lykkes jer at putte jeres dreng inden for ca 10-15 minutter, og han bare er ked af det eller hopper rundt og tydeligt ikke viser sig parat til at sove - så har I ikke ramt søvntoget. Når potningen tager en time, to timer, tre timer, så er løsningen ikke at blive ved med at putte, men i stedet at tage ham med ind i stuen, få ro på og så vente på at næste søvntog kommer forbi.

Tag ham derfor med ind i stuen, sæt jer og snak med ham, leg lidt stille og rolige lege, lad ham putte i dynen på jeres skød, kik evt. i en billedbog eller lignende, syng lidt for ham osv. Stille og rolige aktiviteter, men hvor han får lov til atter lige at finde roen og atter føler sig tryg.

Og så skal I lægge mærke til hans signaler. Søvntog kører ofte med 20 eller 40 minutters interval, og så er det et spørgsmål om at lægge mærke til tegnene og forsøge at putte ham, når han næste gang viser sig parat. Ingen af jer har glæde af at kæmpe i 3 timer hver aften. Ingen kan sove på kommando og jeres dreng ved jo ikke, at nu er klokken 20 og I synes det er tid til at sove...

Jeres dreng kæmper ikke imod jer. Han kanpå ingen måde manipulere med jer, han er på ingen måde beregnende. Han er helt oprigtig i sine følelser, sine udtryk, sine signaler. Han skal ikke græde ulykkeligt i længere tid - det er hjerteødelæggende og det kan ingen af jer holde til i længden og han lærer ikke noget godt ved det. Ved at tage ham op, lade ham mærke jer, ved at give ham den ro, han lige der mangler, ...

---

---

... så hjælper I ham meget mere, end ved at lade ham ligge. Han har brug for jeres fysiske kontakt og nærhed for at finde ro i sig selv og for at danne de vigtige forbindelser i hans hjerne, som på sigt skal hjælpe med generelt at kunne bevare roen.

Det betyder dog ikke, at han stadig skal ammes. Han kan sagtens få trøst og ro, uden at han behøver få brystet. Du må meget gerne amme ham om aftenen, når han skal sove, så du med brystet, som han jo lyder til at være meget glad for stadig finder roen og overgiver sig til søvnen - men han skal slippe brystet før han sover helt. Det vil være rigtig fint, at du f.eks. lægger dig med ham i dobbeltsengen og ammer ham der - men du skal nå dertil, hvor han slipper dit bryst, smiler til dig og triller om på siden og sover. Så han registrerer, at han vænnes til, at han ikke længere behøver dit bryst i munden for at falde i søvn. Og det lyder som om, at du måske er nødt til at være den som putter ham lige nu. Når der så atter er faldet ro på og han begynder at forbinde aftenen med noget trygt og dejligt igen, så kan far atter tage over.

Jf. tidligere dagsplan, som jeg har sendt jer, så vil det også være rigtig godt med en aftenrytme, hvor han får et bad, efterfølgende frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv. får nattøj på og gøres klar til natten. Herefter tilbydes han en godnatgrød, som en fast del af putteritualet. Det er vigtigt at grøden gives efter badet og lige før han skal sove. Og det er vigtigt at badet ligger ca. en time før han puttes. Så hos jer lyder det som om, at nogle af rutinerne skal byttes rundt :) Herefter får han så børstet tænder - og det hele gøres af far. På den måde er far naturligt en del af hans putning og alt det som leder op til at skulle sove. Og hvis du så ikke er hjemme en dag, vil det være helt okay, at far putter ham i seng. Men lige nu lyder det nødvendigt, at du ammer ham. Lige nu i din seng og derefter gradvist forsøger at putte ham til at sove i egen seng.

Jeg har tidligere skrevet til dig, at det er vigtigt, at holde fast i det som gør jeres dreng tryg og som er genkendeligt for ham, - far, godnatsang, beroligende hænder, fysisk kontakt og nærhed - og gradvist ændre på tingene, så han kan følge med mentalt. Det er vigtigt at undgå gråd og skrig, der er på en måde, hvor jeres dreng forbinder det at sove med noget som ikke er rart og som han derfor vil protestere imod.... og det lyder som om, at I desværre er havnet der... Derfor er I nødt til at gå et par skridt tilbage og starte med at gøre ham tryg ved at sove igen.

---

---

Du skriver, at du "gerne vil kunne være lidt stærk og klare at han græder" - så nej. Når han græder så meget som han gør, så er det ikke et spørgsmål om at du skal stå det igennem. Hvis det føles forkert, så er det forkert. Så lige nu skal der ro på hos jer!

Nogle gange kan det også være en løsning, at du ammer aften og sen aften. Altså ammer jeres dreng omkring kl 20 - eller hvornår han nu viser sig parat til at skulle sove - han kan godt være påvirket af de mange timers gråd, så han lige nu først er parat til at sove senere - og så kan du amme ham igen sen aften mellem kl 23-24 , hvorefter far så kan tage over, og du kan sove i et andet rum. På den måde kan far give ham masser af nærhed og tæt fysisk kontakt, men kan ikke amme, og hvis du ikke er der, så kan det være lettere for far at hjælpe jeres dreng videre ind i søvnen...

Jeres dreng vil naturligt godt kunne græde. Han er vant til at blive ammet, vant til at kunne få brystet, når han viser behov og søger efter det om natten - og når I tager dette fra ham, så er det naturligt svært. Men det er ikke ensbetydende med, at han skal undvære nærhed og fysisk kontakt. Du kan give ham det, og far kan give ham det. og han skal naturligt trøstes. Derfor er det højst sandsynligt heller ikke nogen god idé, at I sætter jer ved siden af ham, synger eller lignende - for det han har behov for er at blive holdt. Han er oprigtigt ked af det, og når man er det, så har man brug for knus og kram og følelsen af at blive holdt. Og det gør ham kun mere ked af det og frustreret, hvis I bare sidder der og ikke holder ham... Jeg tænker, at han har brug for at være i jeres favn, brug for at I sidder med ham, taler beroligende, trøster og viser ham ro, så han kan spejle sig i dette, også selvom han ikke tilbydes brystet. At holde ham betyder, at holde ham rent fysisk, men det betyder også, at kunne rumme ham og alle de følelser han har.

Jeg vil anbefale dig meget at læse bogen "Fantastiske forældre" af Margot Sunderland. Det er en efterhånden gammel bog, men du kan låne den på biblioteket. I den beskriver hun, hvad det er der sker, hvis vi lader vores børn græde og ikke trøster dem og holder dem - den beskriver præcis det du nævner - hvad der sker, hvis du lader ham ligge og græde, og hvordan du derfor skal reagere på ham :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :) Og stort knus med på vejen herfra :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---