Svar: Bider i fødder og skulder
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Når børn bider på den måde, som jeres dreng gør - så skyldes det ofte to ting:
1. At det er kærtegn, som kammer over
2. At han mangler ord til at beskrive sine følelser
Når kærtegn kammer over, så bider barnet ofte i en situation, hvor man sidder og kæler, nusser og har det dejligt. Bedst som I sidder og hygger i sofaen, så bider han i jeres fødder eller når I tager ham op og vil bære ham, så bider han pludselig i jeres skuldre. Bid kan blive sat mange steder på kroppen - fødder, skulder, kind, lår...
Jeg plejer at beskrive det som følelsen af "jeg elsker dig så højt, at jeg kan spise dig", og det handler om at jeres dreng stadig er så lille, at han ikke kan styre sig. Han forløber sig, kommer til at bide - i kådhed, glæde og kærlighed til jer. Altså kærtegn der kammer over. Derfor sker det ofte også netop dine forældre og dine to søskende, som I ser meget ofte og som han har et nært forhold til. Han bider ikke fremmede børn og voksne...
Når han bider, når han er vred eller ked af det, så bliver det ofte udløst, fordi han netop ikke kan sige, hvad han er ked af. Det kan være at du siger nej, eller stopper ham i noget han var igang med - du løfter ham op for at fjerne ham fra en situation og noget han syntes var hyggeligt eller sjovt - og så bider ham dig, fordi han bliver frustreret. Han bider ikke for at gøre dig ondt og han er ikke bevidst om, at det gør ondt på dig, men han bider, fordi hans krop kommer i oprør og fordi han mangler ord. Derfor vil I ofte også opleve, at han måske kan finde på at slå ud efter jer, vride sig, sparke osv. Alt sammen udtryk for at han fysisk er i oprør... Han er stadig så lille, at han ikke kan forklare, hvorfor han bliver ked af ...
... det, frustreret, vred, fortvivlet og når han mangler ord, så reagerer han fysisk.
Det bedste I kan gøre er at forsøge at aflede ham. Jo mere han får mulighed for at bide, jo større risiko er der for at denne vane forstærkes hos ham. Jo mere opmærksomhed bideriet giver ham, jo mere vil han blive ved...
Du fortæller, at han har bidt i jeres fødder altid, og det lyder derfor som om, at det er blevet lidt en vane og en sjov leg... det er noget I altid har gjort og måske grinet lidt af, og derfor opfatter han det nu som noget hyggeligt og rart. Hvis I vil lære ham, at han ikke skal bide, så er det vigtigt, at I forsøger at undgå, at det sker.
I skal prøve at aflede ham, når I fornemmer, at han skal til at bide. I kan tage ham op, give ham masser af knus, kram, kys osv. så han får jeres nærhed og samtidig også lærer, hvilke kærtegn I synes om samtidig med at han så måske glemmer bideriet og det dermed kan nedsættes.
I kan også aflede ham, ved at sætte jer og læse en bog eller f.eks. bede ham om at finde bolden eller lignende, så han mærker, at I stadig gerne vil ham, men så han får sine tanker på noget andet og igen glemmer sin lyst til at bide.
Når I tager ham op og I ved, at han kan finde på at bide jer, så er det vigtigt, at I forsøger at holde ham på en måde, hvor I ikke gør det muligt for ham at sætte tænderne i jeres skulder - igen så han ikke får mulighed for at forløbe sig, men glemmer det lidt. Netop fordi jo mere han kan glemme det, jo mere vil det til sidst holde op, men jo mere han får lov til at gøre det, jo mere vil det kunne blive forstærket. Så prøv at aflede ham før det sker, så I får ham væk fra den bide-vane, som han lyder til at have fået :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
Viden om børn:
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









