Annonce

Annonce

Svar: Nedsat appetit og vægttab efter sygdom


23. januar 2018

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det er helt naturligt, at din datter i forbindelse med sygdom, feber, hoste og utilpashed ikke har haft stor appetit, ligesom det også er naturligt, at hun i en sådan periode kan være mere tryghedssøgende og dermed mere brystsøgende. Men nu hvor hun er rask igen, er det dog vigtigt, at I kommer tilbage til at spise mere rigtig mad igen...

Hun har en alder nu, hvor hun naturligt bliver mere selektiv i sine madvaner og hvor det godt kan være mere spændende at lege med maden, lukke munden for skeen, se hvad det gør ved dig osv. end det er at spise. Og det giver naturligt lidt ekstra udfordringer.

Samtidig har hun dog brug for en varieret kost, så hun får så mange forskellige næringstoffer som muligt, det er nødvendigt for også at styrke hendes immunforsvar, så I forebygger sygdom og så hun også bedre kan komme sig næste gang hun bliver syg. Og derfor er det vigtigt, at du nu får skruet gevaldigt ned for amningerne - også selvom hun protesterer.

Det er som du skriver, rigtig godt, hvis du kan komme ned på at amme 1-2 gange i døgnet, helst ikke mere. Hvis du ammer hende mere, så er der meget stor sandsynlighed for at hendes mælkeindtag vil tage pladsen væk fra den egentlige mad, og det bliver sværere for dig at få hende til at spise og dermed sværere at få dækket hendes behov. Når man ammer, så ved man jo aldrig helt hvor meget barnet får, men hun kan sagtens få mellem 150-200 ml hver gang hun dier hos dig, og hvis du ammer hende 4 gange i døgnet og om natten nogle gange har hende liggende mere eller mindre ved brystet hele natten, så kan hendes mælkeindtag være betydeligt større end du lige umiddelbart tror...:)

Det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at holde fast i ens spisetider hver dag, uanset om hun er hjemme eller i vuggestue, om det er hverdag eller weekend. Jo mere fast rytme I har, jo bedre er det. Det vil være med til at indstille hendes indre ur, hendes cirkadiske rytme, så hun føler sig sulten, når det så er spisetid og dermed er parat til at spise den mad, som du serverer.

Det er også vigtigt, at du stadig tilbyder hende mange hyppige måltider hele dagen igennem. Hun skal have morgenmad, frokost og aftensmad og derudover meget gerne 2-3 mellemmåltider. Og du skal prøve at finde roen i, at hvis hun ikke spiser så meget til det ene måltid, så spiser hun forhåbentlig lidt til det næste og så går der ikke så lang tid før hun tilbydes noget igen.

Det vil være rigtig godt, hvis du tilbyder hende vand som tørstlukker og sammen med måltiderne - ikke ...


Annonce

... saft, juice, mælk og lignende, fordi det også kan fjerne hendes sultfornemmelse. Du må gerne give hende smoothies - men brug det som mellemmåltid og som alternativ til frisk frugt og bær en gang imellem eller måske som topping på en grød.

Hvis hun lige nu ikke er meget for at spise grød, men er glad for smothies, så kan det nogle gange hjælpe at bruge det som topping... Alternativet kan være at du laver nogle klatkager til hende. Det er i princippet grød, som du steger på panden, og dem kan du også blande med f.eks. mosede bananer eller lidt bær.

Du kan også bage boller - det kan være havregrynsboller, grahamsboller eller lignende. Mange børn kan godt lide hjemmebagte boller, og du kan servere dem i små hapesere, evt. sammen med lidt ost, frugtmos, bærmos, marmelade - og også gerne frisk frugt i hånden, som hun selv kan sidde og gumle på.

Du kan også bage fuldkornspandekager og lave dem lidt ekstra tygge, så de er lettere for hende at spise - du kan lave dem med havregryn, rugmel og hvedemel, for at gøre dem lidt grovere i det og dermed lidt mere sunde...


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Til frokost vil det være rigtig godt med rugbrød og forskelligt smørbart pålæg. Du kan med fordel bruge forskellige slags grøntsagsmos som pålæg. Hun må også gerne få rester fra aftensmaden - det kan være stykker af frikadelle (kød eller fiskedelle), små bidder af laks (som hun lyder til at være glad for), stykker af kogte kylling osv. Du kan også bruge fisk som smørbart pålæg - makrel, torskerogn, laksesalat osv. Og du kan supplere med kogte grøntsager i stykker, kogte pastaskruer, ½ hårdkogt æg... så hun igen får lidt variation af forskellige fødevarer.

Og om aftenen vil det være super godt, hvis du kan lave almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være moset mad og også mad i stykker - små hapsere, som spises med fingrene eller gaffel og større stykker, som hun kan sidde med i hånden og gnave på. Du må gerne lave sovs til hende af forskellige slags - evt. bare lave lidt smørsovs som hun kan få på kogte stykker broccoli eller lignende. Du kan lave bage kartoffelbåde eller både af rodfrugter, som du pensler med olie og bager i ovnen - det sikrer også lidt ekstra fedtstof og det er dejligt at sidde og styre måltidet lidt selv :)

Sååå... du skal prøve at holde igen med brystet og tilbyde hende alternativer. Tilbyde hende mange små måltider, sikre faste spisetider og prøve at motivere og hjælpe hende til at spise mere rigtig mad :)

Håber du kan bruge dette lidt videre - fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

19. maj 2025 | Sygdom | 1 mdr.

Døsig og træt baby

Hej Vi har en baby, som godt kan være meget døsig og træt. Hun er svær at få...

Læs hele brevet og Helens svar


16. februar 2025 | Sygdom | 9 mdr.

Mellemørebetændelse og dræn - 9 mdr.

Kære Helen. Min datter er nu 9 måneder, og hun har igennem de sidste ca. 3...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ruskevold

Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.

Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.

Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...

Læs mere i Babylex

Søvn

Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.

Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for alle dine råd og gode svar. Det er altid en utroligt stor hjælp at skrive til dig :-)

Tusind tak fra Camilla - mor til to.


Annonce