Svar: Amning og urolig søvn - 7 mdr.
Kære Katrine
Tak for dit brev og fine beskrivelse :)
Det er rigtig godt, at V. ikke falder i søvn med dit bryst i munden, men ammer, bøvser, nusses og puttes i sengen med en lille sang.. det lyder så fint... men - han forbinder stadig det at sove med at skulle have brystet hver gang og jeg tænker faktisk, at det er her jeres problem ligger. Det lyder som om, at han har et søvnassociationsproblem, også selvom han ikke falder i søvn med dit bryst i munden...
Og du ammer rigtig meget - du ammer faktisk ofte 8 gange i døgnet og det er dobbelt så meget, som det anbefales, når han er 7 måneder gammel. Og jeg synes faktisk, at du skal forsøge at skære gevaldigt ned for de amninger, så han lærer at sove helt uden og så han måske også begynder at spise lidt mere mad om dagen. Selvom du skriver, at du ikke har på fornemmelsen at amningerne på virker hans indtag af mad, så lyder det som om, at risikoen er der - og det er en forudsætning for at kunne sove uden mælk om natten, at han er fyldt tilstrækkeligt op hele dagen igennem.
Så både for at lære ham at han ikke behøver brystet for at sove og for at sikre, at han ikke vågner og søger brystet om natten, fordi han reelt er sulten, så vil det være rigtig godt, at du nu ammer ham færre gange og giver mere mad. Og mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 04/05: Ammes og sover videre
Morgen 06: havregrød eller øllebrød, vand af kop.
Formiddag 09: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos og må også meget gerne få små bidder af en blød bolle med lidt smør. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur - og skal ikke ammes først - og det kan sagtens tænkes, at han så ikke sover helt så lang en formiddagslur, men det er okay.
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden. Mosen kan være hjemmelavet, rester fra aftensmaden eller mos fra glas. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ml 13-14 - tidspunktet kan variere lidt efter, hvor lang formiddagsluren viser sig at være.
Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden og vand af kop.
Skal ikke ammes om eftermiddagen - når det er sagt, så er det dog bedre, at du ammer her end midt om natten, så hvis han er meget brystsøgende her, så læg ham til en overgang.
Aften 17.30-18: Aftensmad, udgangspunktet mere og mere jeres mad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, vand af kop. Der gives mos og også mad i hånden, som han selv kan gumle på.
Ammes og puttes til natten ca kl 19-19.30 som nu
Sen aften 22-23: Ammes rigtig godt, tilbyd gerne begge bryster og herefter skal han sove uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor han så ammes igen.
Du må gerne bibeholde jeres nuværende putteritual, det lyder som om, at det fungerer og du må derfor gerne gå til og fra, som du gør nu - som jeg læser dit brev, så ligger V stille og roligt og putter sig, han græder ikke, når du går fra ham? Hvis han græder, så er ...
... situationen en anden, så bør du være hos ham og berolige ham med dine hænder, nærhed, kærtegn osv. Hvis han græder sig i søvn, så forbinder han det at sove med noget som ikke er rart og så er det med til at forstærke hans behov for dig og din favn og brystet igen og igen om natten. Derfor skal han være tryg ved at sove, når du putter ham.
Det er helt naturligt, at han motorisk sover så uroligt, med den udvikling han går igennem lige nu, og derfor er det nødvendigt, at du fortsat hjælper med stillingskift osv. om natten og prøver at hjælpe ham til ro - men pas på, at du ikke giver ham brystet, med mindre det er helt nødvendigt...
Og hvis det så er nødvendigt, så prøv at gøre det kortvarigt. Det vil sige, at du skal lægge ham til men trække brystet til dig igen og igen. Du må prøve at lirke brystet ud af munden på ham, så han ikke fylder sig med mælk, men lærer at kunne sove videre uden og gradvist vænner sig til, at der ikke skal mælk i maven om natten. I første omgang forsøge at hjælpe ham videre i egen seng, men hvis det ikke fungerer, og han tydeligt har brug for brystet og ellers vækker resten af familien :), så må du gerne tage ham over til dig, men amme ham i din seng og afkorte amningen...
Du skal altså forsøge igen og igen at lirke brystvorten ud af munden på ham, så han får mindre og mindre mælk. I starten vil han søge brystet igen, så får han det, og når der så er ro på ham, så lirker du brystet ud af munden. Du skal sandsynligvis gøre det flere gange, måske 5 gange, men til sidst skulle han gerne begynde at acceptere, at han kan sove uden brystet - da han ikke falder i søvn med brystet om dagen og om aftenen, så burde han ikke falde i søvn med det om natten... og mælken har han ikke brug for, hvis han har spist nok hele dagen igennem...
Du må gerne ligge ned og amme, og på den måde giver du ham masser af nærhed. Du kan kærtegne ham, holde ham i hånden, lægge hånden på hans hofte og vugge ham lidt imens han ligger ved siden af dig, så han hele tiden mærker, at du er der, men så det er brystet, der fjernes mere og mere igen og igen. Så du stille og roligt når til at kunne berolige ham med dine hænder og kærtegn og uden at han behøver brystet. Du kan også vælge at sætte dig op, amme ham meget kortvarigt og så derefter putte ham tilbage i egen seng igen. Da han normalt falder i søvn i sin seng, og forbinder den med stedet, hvor han sover, så er det godt at holde fast i denne rutine - men det er en balance. Du må prøve at finde ud af, hvordan han bedst kan lære at sove uden brystet - er det at sove på afstand, så han ikke dufter din mælk, eller er det at sove tæt ved dig, fordi han så stadig kan mærke dig...
Så - selvom alder og udvikling spiller ind, og tiden derfor arbejder lidt for jer, så er det vigtigt, at du ikke "bare lader stå til", men arbejder på at få skabt nogle rutiner og vaner, som vil være gode for jer alle fire fremover :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med det projekt! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
Viden om børn:
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











