Svar: Vil ikke sove i egen seng - 20 mdr.
Kære Katrine
Tak for dit brev og velkommen til. Dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive til mig - og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig:)
Der kan være flere ting som spiller ind hos jer - og jeg kan godt forstå, at du synes, det er svært at finde ud af, hvad det rigtige er at gøre...
Det lyder som om, at A. skal betrygges ved sin seng. Lige nu har han ikke lyst til at være i sengen, og det er vigtigt, at han igen synes at sengen er et dejligt og trygt sted at være - hvis han skal falde i søvn igen der...
Det er fint, at I har taget tremmerne af den ene side. Det lyder ikke som om, at han kan trille ud af sengen og det kan godt give ham lidt ro, at han netop fornemmer, at han kan komme ud og søge jer, hvis han har behov for det.
Er det muligt for jer at sidde på sengekanten, hvor han ligger ved siden af jer og I f.eks. sidder og nusser hans fødder eller lignende? Det at I måske kan være i sengen sammen med ham kunne måske være en måde at vænne ham til sengen igen.
Det er rigtig fint, at I taler om dagen, når han skal sove og på den måde hjælper ham med at koble lidt fra og bedre kunne overgive sig til søvnen. Det vil også være rigtig godt, hvis I kan indføre en godnathistorie og en puttebamse. Jeg vil dog foreslå jer, at I forsøger at putte ham først og derefter sætter I jer hos ham, taler om dagen, læser osv. Altså omvendt rækkefølge af, hvad I gør lige nu, netop for at lære ham at det er hyggeligt og okay at være i sin seng. Og det at få læst historie er netop forbundet med at han ligger i sin seng og lytter stille og roligt... så hvis han gerne vil have historie, så er han nødt til at ligge der :)
Puttebamsen skal fungere som substitut for jer. Det kan også være en putteklud, en af fars aflagte t-shirts eller lignende, som I tænker han kan føle tryghed og berolige sig med.
Godnathistorien skal være en enkel historie med en kort tekst og små billeder, så I læser, viser ham billeder, læser lidt videre, viser et nyt billede, taler om hvad der står osv. så han føler sig inddraget i læsningen.
Jeg går ud fra, at han har fået en større dyne med den alder han har - men har han også fået en hovedpude? Han må godt få en flad hovedpude med den alder han har nu og det kan også være med til at gøre det lidt mere spændende og dejligt at komme i seng, at han netop har en pude og sover lidt ligesom mor og far...
Det spiller naturligt ind, at han oplever at I hygger med lillebror, når han er lagt i seng og han vil naturligt ikke være alene, men vil være sammen med jer. Derfor kan det på sigt være en god idé at drengene sover sammen og mor og far sover sammen :)
Det spiller også ind, at han lige nu gennemgår et stort udviklingsspring og det er så desværre faldet sammen med at I har været på ferie hos mormor og morfar og han der har skulle forholde sig til en anden seng, andre lyde, andre skygger på væggen osv. som måske har pirket lidt til hans farefornemmelse.. I har gjort det rigtige, ladet ham sove hos ...
... jer, så han har været tryg og fået sin søvn, men netop på grund af hans alder, så er det rigtig svært at få ham tilbage i eget værelse igen, nu hvor I så er kommet hjem...
Nogle gange kan man godt vælge at lade ham falde i søvn i soveværelset og så bære ham ind i tremmesengen, når han sover godt. Andre gange er det bedre at holde fast i at han godt kan sove i egen seng og forbinde den med noget trygt, dejligt og rart. Det afhænger helt af, hvordan han reagerer. Hvis han virker panisk angst for sin seng, græder og skriger ulykkeligt og protesterer voldsomt, når I prøver at putte ham i sengen, så må I stoppe. Det giver ham ikke gode søvnvaner på sigt, og så må I lige nu vælge at sove sammen, og når han så atter er tryg ved at skulle sove og har glemt at det var svært med egen seng, så kan I forsøge at putte ham i egen seng igen. Det kan godt tage et par måneder, før han måske er parat til det...
Der er ingen tvivl om, at han især søger mor, fordi lillebror ammes og er tæt med mor og han er jo selv stadig en meget lille dreng og har naturligt brug for den ekstra nærhed - især når han skal sove og skal finde ro... De ligger aldersmæssigt meget tæt og det er naturligt svært for ham at skulle dele mor med lillebror. Det lyder dog som om, at I gør hvad I kan for at imødekomme dette og forsøger at vise ham, at I stadig er der for ham og prioriterer ham i hverdagen, så han ikke føler sig afvist - men derfor kan det stadig gøre ondt i ham, når han ser lillebror i din favn og så kan far ikke hjælpe. Derfor er det fint, at far så nogle gange må tage sig af lillebror, så du kan være der for A. Også selvom det betyder, at amningen sen aften bliver afbrudt...
Man sammenligner det med de følelser, som der ville opstå i dig, hvis din mand kom hjem med en ny kvinde, erklærede at hende elskede han og hun skulle sove i jeres seng - og du skulle være et andet sted. Du kunne se, at de to havde noget sammen. Måden de kikkede på hinanden, kyssede hinanden, talte sammen - det var noget særligt og det ville naturligt give dig følelsen "de to har noget sammen, de giver det til hinanden og ikke til mig" - og det gør ondt. Og den følelse kan A. godt have - selvom I gør alt hvad I kan for at imødekomme ham og hans behov...
Derfor er det en balance I skal forsøge at finde - I skal forsøge at vurdere, om I kan putte ham i egen seng, samtidig med at I er der for ham, viser ham, at I er der, prioriterer ham stadigvæk osv. så I holder fast i de gode rutiner, som han har haft indtil nu og gør ham tryg ved sin egen seng. Eller om I skal lade ham sove i jeres seng - enten falde i søvn i jeres seng og derefter flyttes til egen seng eller måske puttes på en madras i soveværelset, så I sover i samme rum, og han måske så ikke føler sig udenfor... Det at han rejser sig og søger jer igen og igen kan nemlig godt være et behov for at føle sig som en del af det, I andre tre har sammen:)
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie videre frem :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
6. februar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Sikring af familieliv med ked baby
Kære Helen Du kender jo til situationen fra mit sidste brev, og da min egen...
28. januar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Beklager alle brevene, men jeg er en anelse desperat og træt....
20. januar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har prøvet at dele mine spørgsmål op. Mit første brev gik...
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
Viden om børn:
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire






