Svar: Mit barn slår og ødelægger ting i børnehaven
Kære Laila
Tak for dit brev og dejligt at høre fra dig igen - og tillykke med at I nu har fået en lillebror - dejligt :)
Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig og der er, som du også selv er inde på, nok flere ting der spiller ind hos jer.
For at starte, hvor du slutter, så er der ingen tvivl om, at det at din dreng mangler ord naturligt gør, at han reagerer mere fysisk. Selvom hans sprog udvikler sig hele tiden, og han bliver ældre, så er det naturligt rigtig svært at sætte ord på sine følelser. Det er svært for ham at forklare, hvis han føler sig uretfærdigt behandlet, føler sig uden for eller føler sig misforstået (hvilket han jo let kan blive, når han mangler ord), og det er rigtig vigtigt at du (og pædagogerne) forsøger at lytte til ham og anerkende de følelser, som han har.
Hans hjerne er stadig meget umoden. Man siger at 90% af hjernen dannes de første 5 leveår, og han vil derfor naturligt stadig have det rigtig svært nogle gange og have nogle reaktioner, som du måske ikke helt forstår. Hans verden vil bryde sammen og hans reaktioner kan godt virke voldsomme...
Hjernen består af flere dele, og det er vigtigt, at du forsøger at appellere til hans storhjerne. Den påvirker du, når du viser ham lydhørhed, følelsesmæssig forståelse osv. Storhjernen gør ham kreativ, gør ham i stand til at bruge sin fantasi, finde løsning på forskellige problemer, tænke over tingene og det er også denne del af hjernen, som har betydning for hans evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det.
Det tager tid at lære at mestre sin vrede og styre sine følelser, uanset om det er fordi man føler sig uretfærdigt behandlet, forsvarer sig, har lært sig at det virker at slå, handler impulsivt, eller hvad det nu drejer sig om... Og han er rigtig godt igang med at lære dette nu :)
Han skal lære, hvordan han aflæser andre. Han skal lære, det der kaldes social intelligens. Det lærer han ikke ved at få skæld ud eller blive sendt væk eller lignende. Det lærer han ved at du (og pædagogerne) viser ham det, som I gerne vil lære ham.
Det betyder, at når han vælter en perleplade eller slår de andre børn, så er det rigtig vigtigt, at I finder ud af, hvorfor han gør det. Hvad er det for følelser, der har udløst denne handling.
Her kommer lidt forslag til, hvad det kan handle om:
- Han er vred. Det kan være netop opstået vrede eller opsparet vrede på grund af gentagende frustrationer, som han til sidst ikke kan kontrollere.
- Han føler sig overset. Han føler sig ikke set, føler at pædagogerne er mere interesserede i at hjælpe de andre børn med at lave perleplader end de er interesserede i ham. Eller at du er lidt for meget sammen med lillebror, og han føler sig derfor udenfor.
- Han føler sig ikke lyttet til. Når han reagerer fysisk, slår, kaster med og ødelægger ting, så kan det være en måde at få opmærksomhed på, så han på den måde sikrer sig at nogen lytter til ham.
- Han kan gøre det i forsvar. Måske føler han sig trængt op i en krog og oplever en form for angst "jeg kan ikke komme væk fra det her", og måden at komme væk på er derfor ved at slå eller smide med noget, ødelægge noget.
- Han kan gøre det, fordi han efterhånden er havnet i den rolle. At han tror, at det er sådan han skal gøre. Han har ...
... rollen som den der slår, ødelægge og hvor andre skal blive sure på ham. Hans adfærd kan blive forstærket af forventninger og gentagende irettesættelser.
- Han kan gøre det fordi han er usikker og mangler viden om, hvordan han ellers skal reagere. Han ved godt, at det han gør, vil de voksne ikke have, men han ved ikke, hvad det er I vil have...
Det lyder som om, at det har stået på i nogle måneder, og at der i denne periode har været meget fokus på din dreng og hans reaktionsmønstre - og det skal der naturligvis også være, men det er vigtigt, at han ikke havner i rollen som den der slår og ødelægger ting... Det er rigtigt synd for ham, hvis det er tilfældet og det vil derfor være rigtig godt, hvis du kan tale med pædagogerne om, hvordan de håndtere det i dagligdagen.
Det er vigtigt, at din dreng afledes, hjælpes og guides videre, så det ikke sker. Han skal så vidt muligt ikke nå dertil, hvor han ender med at forløbe sig. Han skal helst ikke nå derud, hvor han ender med at slå eller ødelægge de andre børns legetøj. Hvis han først når derud, så er det rigtig svært at stoppe - og derfor skal han hele tiden observeres og en voksen skal træde ind og guide ham, før det kommer så vidt. Han skal hjælpes til at reagere mere hensigtsmæssigt, så det er det nye han lærer og gør mere og mere af.
Sker det alligevel, at I ikke når at gribe ind, aflede, inddrage, sætte ord på, lytte, anerkende osv. og han ender med at slå eller ødelægge en perleplade eller lignende, så skal I naturligvis forklare ham, at det er forkert. I skal sætte ord på og samtidig trøste det barn, som det går ud over: "Det var forkert at han slog dig, det gør ondt, man skal ikke slå andre", eller "det var forkert, at han ødelagde din perleplade, det bliver du ked af", så han hører, at det han gør, er forkert - samtidig med at det andet barn bliver trøstet. Og så han også ser, hvad det han gør, gør ved den anden "se hun bliver ked af det nu" eller lignende.
Og så er det også rigtig vigtigt, at I er opmærksomme på, at det nok ikke altid er hans skyld, og det er vigtigt at han ikke altid er den der får skæld ud eller "bliver straffet", hvis det handler om, at han mangler ord. For nogle gange skal han jo også have lov til at sige fra, det er jo ikke sådan, at de andre børn altid opfører sig korrekt og han kan godt reagere med at slå eller ødelægge deres ting, fordi han er vred på dem eller føler, at de er efter ham...
Det kan f.eks. være en situation, hvor jeres dreng leger med en bil og et andet barn tager bilen fra ham - her vil jeres dreng måske reagere med at slå den anden dreng, fordi han ikke er i stand til at sige "hov, det er altså mig, der leger med den her bil nu" eller lignende. Her er det vigtigt, at din dreng ikke per automatik får skæld ud og opleves som "ballademageren", men at der også her sættes ord på, så begge børn lærer, at det er forkert at tage legetøj fra hinanden, at man skal spørge først, at man kan låne og give tilbage. Begge børn skal lære de sociale spilleregler... :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre :)
Derudover vil jeg også anbefale dig at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse". I den kan du finde mange gode råd - også om søskendeforhold, når det nogle gange kan være lidt svært :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.
Lur og temperament udfordringer
Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...
13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...
22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...
19. september 2025 | Opdragelse | 14 mdr.
Hej Helen, Mit barn på 14 måneder går i vuggestue og har snart gjort det i 4...
Viden om børn:
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder








