Annonce

Annonce

Svar: Vågner ofte om natten - 6 mdr.


26. august 2015

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Katrine og lille Hector

Tak for dit brev :)

Det er vigtigt, at du forsøger at finde balancen mellem at sikre din dreng skemad flere gange dagligt og også sikre hans indtag af mælk. Det betyder, at du ikke kan lade ham fuldstændig selv styre, hvor meget skemad han skal indtage. Du er nødt til at holde mængden på et niveau, som ikke fjerner pladsen fra mælken. Hvis han ikke får både skemad og mælk/væske nok i løbet af dagen, så vil han naturligt søge det ekstra om natten.

Selvom han er glad for skemad og spiser godt, så kan det altså være nødvendigt at du holder lidt igen i mængden. Det er altså bedre, at han f.eks. spiser 1 dl. grød og mos, drikker vand af kop og spiser bryst får han skal sove. End at han spiser 2 dl. grød og mos, drikker vand, men ikke spiser nok mælk fra dig.

Hvis du har indtryk af, at han har fin plads i maven til både skemad, vand og bryst i løbet af dagen, så skal du overveje om problemet skyldes, at han nu er ved at lære at falde i søvn med brystet - altså om han er ved at få det der kan kaldes et søvnassociationsproblem. Det er helt naturligt, at han skal have mælk før han skal sove, det at få brystet, får ham til at slappe af, koble fra og hjælper ham med at overgive sig til søvnen. Men det er vigtigt, at han ikke falder i søvn med brystet, men lige når at registrere, hvor han ligger og at brystet er ude af munden, når han falder i søvn. Det er på samme måde vigtigt, at du ikke sidder og luller ham i søvn i dine arme, så han lærer, at det er der han skal sove. Hvis han er vant til at falde i søvn med brystet og i din favn, så vil han naturligt søge dit bryst og din favn igen og igen i løbet af natten og vil ikke sove roligt videre, før du ammer ham eller tager ham op i dine arme igen. Det er derfor vigtigt, at du nu ammer ham og derefter hjælper ham med at falde i søvn, der hvor du ønsker han skal sove.

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre

Morgen 7.30: 1 dl. Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden, lidt frugtmos, vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, som han selv kan sidde og gumle på. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos og ammes ofte også her.

Powernapper evt. eller den kan måske nu springes over (det lyder som om, at han trives med to lure og det er super fint:))

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk mv. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca 19.30-20 - afhænger af, hvor lang hans middagslur ...


Annonce

... er og om han nogle gange tager en powernap om eftermiddagen.

Sen aften 23-24: Ammes - gerne fra begge bryster og skal herefter så lære at sove uden mælk til næste morgen tidlig.

Hvis han trods en dagsplan der ligner denne stadig vågner og søger brystet om natten, så vil det være rigtig godt, at du forsøger at lirke brystet til dig, så du får afkortet natamningen mere og mere. Det betyder, at hvis han så vågner og søger brystet i løbet af natten, så giver du ham det, men stille og roligt trækker du brystet til dig. Forsøger igen og igen at lirke brystvorten ud af munden på ham, så han får mindre og mindre mælk. I starten vil han søge brystet igen og igen, så får han det og når der så er ro på ham, så lirker du brystet ud af munden. Du skal sandsynligvis gøre det flere gange, men til sidst vil han acceptere at falde i søvn uden at have brystet i munden.

Samtidig med at du lirker brystet ud af munden på ham, vil det være godt, at du har ham ved siden af dig. Du kan ligge ned og amme, så han på den måde får masser af nærhed, du kan kærtegne ham, holde ham i hånden, lægge hånden på hans hofte og vugge ham lidt, imens han ligger ved siden af dig, så han hele tiden mærker, at du er der, men så det er brystet, der fjernes mere og mere igen og igen. Og stille og roligt vil du så kunne berolige ham netop med dine hænder og kærtegn og uden at han behøver brystet, og hvor han så kan ligge i sin seng ved siden af dig - det kan nemlig også være en god idé at koble hans seng til din seng, ved at fjerne tremmerne fra den ene side og sætte sengene sammen. Du skal naturligvis sikre dig, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt… han må ikke kunne trille ned mellem de to senge eller kunne komme til skade:)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Med hensyn til kartoffelmos, så er kartoffel generelt en rigtig god basis for andre grøntsager og du må meget gerne give ham kartoffel. Med den alder han har nu, vil det dog være rigtig godt, at han får mere og mere variation og du må i princippet tilbyde ham alle slags grøntsager: Kartofler, gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado... Han må også gerne få f.eks. selleri, rødbede, spinat og fennikel - men disse fire grøntsager kan indeholde nitrat og bør derfor ikke udgøre for stor en del af hans mos.

Han må også gerne få ris, pasta, bulgur og lignende - og dette meget gerne i variation med kartoffel. Generelt så hans mad er så varieret som muligt. Jo mere variation jo bedre er det på sigt.

Håber du kan bruge dette lidt videre:)

Fortsat held og lykke! Og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop

Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...

Læs hele brevet og Helens svar


1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sut

Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.

Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...

Læs mere i Babylex

C-Vitamin

Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.

Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.

På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.

Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)

Kærlig hilsen
Christine, mor til to


Annonce