Svar: Hvordan sige nej, så det forstås?!

---

Kære M

Tak for dit brev :)

Det er rigtig svært, når børn motorisk bliver så stærke, at de begynder at kunne løbe, for pludselig er de væk! Og det går stærkt og kan jo være rigtig farligt, en fare som børn i jeres drengs alder naturligt ikke forstår. Og derfor er det også begrænset, hvor meget I kan skælde ud - for han forstår ikke, hvad det er han gør og hvorfor det er så slemt, hvorfor I ikke synes det er en leg.

I får lyst til at skælde ud af to årsager:

1. Den ene grund er, at han bryder en regel. I har en regel om, at han ikke må løbe væk fra jer, at han ikke må klatre over hegnet, at han ikke må løbe ud på vejen osv. fordi det er farligt.

2. Den anden grund er, at han ikke hører efter. I oplever at I siger nej, og han gør det alligevel.

For at lære ham reglen "du må ikke løbe væk fra os", så er I nødt til at have fokus på, hvad det er han skal, i stedet for fokus på det, han gør forkert. Det er korrekt er reglen er at han ikke må løbe væk, men hvad er det I vil have ham til og hvordan kan I hjælpe ham med at overholde reglen.

Det kan f.eks. være et krav om, at når I går tur, så skal han holde i klapvognen /barnevognen. Du kan sætte en barnevognssnor på, som han kan holde i. Det kan være, når I går steder, hvor der er meget trafik, så er der et krav om, at han skal holde i hånden - også selvom han protesterer højlydt.

I må gerne præcisere det, sætte ord på "når vi går hen til legepladsen, så skal du holde her" - så han ved at det er reglen. I kan også have en konsekvens, der f.eks. hedder "hvis du ikke holder fast i snoren, så må du sidde i vognen" - og igen skal I så sætte ham op i vognen, hvis han ikke følger, hvad I siger, også selvom han protesterer - fordi I som forældre skal sikre at han ikke kommer til skade, og det sikrer I netop ved at han enten sidder i sin vogn, når I kører, og hvis han skal gå selv, så skal han holde fast i snoren, der sidder på vognen.

Hvis han bliver helt ulykkelig over at blive sat i sin vogn, så kan han måske få en chance til - "det er okay, du må gerne gå selv, men du skal holde i snoren". Det handler om stille og roligt at lære ham, at når I går tur, når I går på legepladsen osv. så er det sådan reglerne er.

Når I har ham på løbecykel, så får han lov til at cykle ca 50 meter foran jer - det er en lang afstand, også selvom I er på en lukket vej. Kommer der pludselig en bil, en stor hund eller andet, vil han naturligt ikke vide, hvordan han skal reagere og det kan skabe en farlig situation. Samtidig er han for lille til at kunne forstå, hvorfor han nogle gange må cykle 50 meter væk fra jer - og andre gange ikke må. Ligesom han ikke kan vide eller forholde sig til at regler kan være forskellige alt efter om man er på løbecykel eller på gåben…

Det kan derfor ...

---

---

... være en god idé at have en regel om, at han godt må køre på sin løbecykel, men han skal cykle ved siden af jer. Kører han for hurtigt, kører han fra jer, så er han ikke stor nok til at cykle - og cyklen må blive hjemme. I må godt hjælpe ham til at huske jeres regel "du skal cykle her ved siden af mig", når I er af sted, så han bliver hjulpet. Når I så er et sted, hvor der ingen farer er, så kan I lave lidt mere løse regler f.eks. "nu må du cykle hen til den store sten, når du kommer hen til stenen skal du stoppe og vente på mig". Og igen skal reglen følges - på den måde lærer han at lytte, forstå reglerne, stoppe osv.

I forhold til at lytte til hvad I siger, så skal I lytte til ham - prøv at sætte jer ind i, hvad det er han vil, hvad ligger der bag hans handlinger. Det er vigtigt at I prøver at forstå ham - for når han stikker af, når du f.eks. står og taler med de andre forældre, så er det ikke for at stikke af, så er det for at få din opmærksomhed. Han har savnet dig, I har været adskilt, han bliver hentet og så stiller du dig og snakker - hvor kedeligt! Så for at du skal se ham, lægge mærke til ham, lege med ham - ja så stikker han af, for han ved, at han så får din opmærksomhed - han er en kvik dreng.

Men han får skæld ud og nej - han vil ikke se dig i øjnene. For når han ser på dig, så ser han dine bebrejdende øjne, han hører din vrede stemme og han kan godt høre, at det han har gjort er forkert. Det behøver han ikke se på dig, for at vide. Men han ved ikke hvad han så skal og han bliver usikker. Og det er derfor han griner - det er hans måde at komme igennem situationen på og det er helt naturligt, at han reagerer sådan.

---

---

Han skal ikke skældes ud, han skal ikke råbes af, men skal igen have at vide, hvad han skal gøre i stedet og han skal vises forståelse. Du skal sætte ord på, at du godt kan forstå at han bliver træt af at vente på dig og at det også er dumt, at du står og snakker, når han gerne vil hjem. Derudover skal du sætte grænser ved at bruge dig selv og formulere dig med et "jeg". Lige nu får han skæld ud over alt det han gør forkert "du må ikke stikke af!", "du må ikke klatre over stakittet", "er du rigtig klog, det er farligt, at stå ud på vejen!" osv. Og det er ikke befordrende for hans selvværd. Han kan meget hurtigt føle sig forkert og han har stadig ikke fået, at vide, hvad det er han så skal … Du skal derfor sætte personlige grænser "jeg vil ikke have at du løber ud på vejen, det er farligt", "jeg vil have at du holder mig i hånden, når vi går på vejen".

Når I formulerer jer med et "jeg" og samtidig har fokus på, hvad det er han skal i stedet for fokus på, hvad det er han gør forkert, så vil han meget lettere kunne følge jer og høre hvad I siger :)

Håber I kan bruge dette lidt videre :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---