Brev:
Mad og regler
Kære Helen
Som trofast læser (og bruger) af din brevkasse, ved jeg efterhånden godt at det med mad og søvn til de små poder er det der stresser os mest. Og som førstegangsforældre nok i særlig høj grad. Jeg synes efterhånden jeg har trawlet brevkassen her og andre sites igennem for at finde en løsning på vores problem, men jeg synes ikke jeg kan få tingene til at gå op alligevel.
Thilde er lige godt 19 mdr. nu, og på mange måder et glad og velfungerende barn. Hun går i dagpleje, hvor hun trives rigtig godt, spiser godt, sover og vågner på klokkeslæt, socialiserer godt med de andre børn, forsøger sig med at yde omsorg, og siger fra når hun møder modstand. Langt hen ad vejen er det også det billede vi ser herhjemme, men her ser vi selvstændigheden i noget højere grad - særligt rundt om spisebordet :-/ Dybest set handler det om, at vi har rigtig svært ved at få hende til at spise det vi serverer.
Vi har i nogle måneder nu "slåsset" med at måtte indføre forskellige regler; vi havde f.eks. en periode hvor vi fandt ud af at vi (ved nattegrøden) kunne sidde klar med en skefuld havregrød, og så kunne hun gå til og fra og tage mundfulde. På denne måde kunne vi sige til os selv, at så havde hun da fået et helt måltid den dag, og vi vidste hun var mæt når hun gik i seng. I min frustration over at hun ikke spiste noget til de andre måltider stødte jeg i brevkassen her, på den holdning at børn ikke skal gå rundt og spise, og pludselig kunne jeg godt se, at vi var på vej ud af et dumt spor.
Siden har vi forsøgt os med mange af de tiltag du anbefaler, hun hjælper med at dække bord, hun kravler selv op i sin stol, hun spiser af en ruminddelt tallerken, som altid indeholder en eller anden ting hun plejer at kunne lide, vi forsøger at acceptere at hun ikke rigtig spiser så meget, men i stedet undersøger maden. Men det har skabt nye problemer for os; efter at bøjlen på trip-trap-stolen er blevet fjernet, så hun selv kan kravle op, er hun begyndt også selv at kunne komme ned, så nu er vi endt i en ny "kompromis"-situation, hvor hun står op, på det nederste trin af stolen, og spiser, men stadig ved bordet. Det er dog noget problematisk, da hun står og "konkler" imens (sætter fødderne op på sædet bag sig, øver sig i at sætte sig op, sætter sig sidelæns med fødderne oppe - det bliver let lidt farligt). Hendes assistance mht. at dække bord er endt med frustration over ikke at kunne få lov at tømme hele skuffen med hendes ...
... service over hele køkkenet, hun bliver sur og gider hverken det ene eller det andet, bliver svær at aflede.
Mht. til hendes madindtag så består det oftest af pastaskruer, ærter eller agurkeskiver (minus skrællen), da hun aldrig rigtig fatter interesse for de øvrige ting der ligger på tallerkenen. Vi forsøger at spise børnevenligt, men kød, sprøde grøntsager og i det hele taget ting der kræver en lille smule af hendes tyggekundskaber leger hun kun med. Vi plejer at sige at når hun begynder at kaste med maden, eller bare smatte rundt med det, og slet ikke putter noget af det i munden, så skal hun ikke have mere. I lang tid har hun også accepteret dette, men det er der også begyndt at komme en del frustration ud af nu. Vi forsøger at opmuntre hende til at spise med gaffel eller ske, atter kun med lidet succes.
Alt dette har medført en masse regler, som vi kæmper meget med hende om:
- sidde/stå ved bordet når man spiser
- ingen mad på gulvet
- helst spise med gaffel
- spise lidt kød/grøntsager før mere pasta
- når hun bliver for livlig med koppen holder jeg fast i at ville hjælpe hende, da der ellers ender med at ligge tre kopper mælk på gulvet i løbet af et måltid, men normalt drikker hun selv
Efterhånden er jeg ved at have det indtryk at spisetid for Thilde mere er lig med regler, der skal udfordres, end det handler om at spise mad.
Jeg føler vi er meget large ift. at lade hende udforske og undersøge. Som regel må hun løftes ud af køkkenet for ikke vade rundt i madrester, og en tager hende i bad mens den anden gør køkken rent. Jeg synes egentlig også det er helt ok, jeg forventer ikke hun kan sidde ligesom os andre, men jeg synes det er rigtig hårdt at måltidet bliver så meget kamp og ikke ret meget madglæde. Vi prøver også begge rigtig meget ikke at lade det blive til "skæld ud", men vi fortæller hende i neutral tone, hvad vi vil have hende til. Vi forsøger at vise hende hvordan vi selv gør, at vi godt kan lide maden, tilbyder hende fra vores tallerken, alt sammen uden held. For mit eget vedkommende mister jeg indimellem tålmodigheden og kommer til at fokusere for meget på hvad hun ikke skal gøre, og det ved jeg er forkert, men det er svært, når jeg ikke føler jeg kommer nogle vegne med den anden tilgang.
Det der fylder mest i min beskrivelse her er aftensmåltidet, men det gør sig gældende ved alle måltider efterhånden.
Sikken en smøre - jeg håber du vil dele lidt tanker med mig.
Venligst Stinne
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. juni 2025 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Min mand har fået nyt job og skal arbejde på turnus (14 dage ude...
2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.
Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...
2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.
Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Reaktion på at være blevet storesøster
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...
Viden om børn:
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.
De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!
Tak fra drengens forældre