Brev:

Mad og regler

Kære Helen

Som trofast læser (og bruger) af din brevkasse, ved jeg efterhånden godt at det med mad og søvn til de små poder er det der stresser os mest. Og som førstegangsforældre nok i særlig høj grad. Jeg synes efterhånden jeg har trawlet brevkassen her og andre sites igennem for at finde en løsning på vores problem, men jeg synes ikke jeg kan få tingene til at gå op alligevel.

Thilde er lige godt 19 mdr. nu, og på mange måder et glad og velfungerende barn. Hun går i dagpleje, hvor hun trives rigtig godt, spiser godt, sover og vågner på klokkeslæt, socialiserer godt med de andre børn, forsøger sig med at yde omsorg, og siger fra når hun møder modstand. Langt hen ad vejen er det også det billede vi ser herhjemme, men her ser vi selvstændigheden i noget højere grad - særligt rundt om spisebordet :-/ Dybest set handler det om, at vi har rigtig svært ved at få hende til at spise det vi serverer.

Vi har i nogle måneder nu "slåsset" med at måtte indføre forskellige regler; vi havde f.eks. en periode hvor vi fandt ud af at vi (ved nattegrøden) kunne sidde klar med en skefuld havregrød, og så kunne hun gå til og fra og tage mundfulde. På denne måde kunne vi sige til os selv, at så havde hun da fået et helt måltid den dag, og vi vidste hun var mæt når hun gik i seng. I min frustration over at hun ikke spiste noget til de andre måltider stødte jeg i brevkassen her, på den holdning at børn ikke skal gå rundt og spise, og pludselig kunne jeg godt se, at vi var på vej ud af et dumt spor.

Siden har vi forsøgt os med mange af de tiltag du anbefaler, hun hjælper med at dække bord, hun kravler selv op i sin stol, hun spiser af en ruminddelt tallerken, som altid indeholder en eller anden ting hun plejer at kunne lide, vi forsøger at acceptere at hun ikke rigtig spiser så meget, men i stedet undersøger maden. Men det har skabt nye problemer for os; efter at bøjlen på trip-trap-stolen er blevet fjernet, så hun selv kan kravle op, er hun begyndt også selv at kunne komme ned, så nu er vi endt i en ny "kompromis"-situation, hvor hun står op, på det nederste trin af stolen, og spiser, men stadig ved bordet. Det er dog noget problematisk, da hun står og "konkler" imens (sætter fødderne op på sædet bag sig, øver sig i at sætte sig op, sætter sig sidelæns med fødderne oppe - det bliver let lidt farligt). Hendes assistance mht. at dække bord er endt med frustration over ikke at kunne få lov at tømme hele skuffen med hendes ...

... service over hele køkkenet, hun bliver sur og gider hverken det ene eller det andet, bliver svær at aflede.

Mht. til hendes madindtag så består det oftest af pastaskruer, ærter eller agurkeskiver (minus skrællen), da hun aldrig rigtig fatter interesse for de øvrige ting der ligger på tallerkenen. Vi forsøger at spise børnevenligt, men kød, sprøde grøntsager og i det hele taget ting der kræver en lille smule af hendes tyggekundskaber leger hun kun med. Vi plejer at sige at når hun begynder at kaste med maden, eller bare smatte rundt med det, og slet ikke putter noget af det i munden, så skal hun ikke have mere. I lang tid har hun også accepteret dette, men det er der også begyndt at komme en del frustration ud af nu. Vi forsøger at opmuntre hende til at spise med gaffel eller ske, atter kun med lidet succes.

Alt dette har medført en masse regler, som vi kæmper meget med hende om:
- sidde/stå ved bordet når man spiser
- ingen mad på gulvet
- helst spise med gaffel
- spise lidt kød/grøntsager før mere pasta
- når hun bliver for livlig med koppen holder jeg fast i at ville hjælpe hende, da der ellers ender med at ligge tre kopper mælk på gulvet i løbet af et måltid, men normalt drikker hun selv

Efterhånden er jeg ved at have det indtryk at spisetid for Thilde mere er lig med regler, der skal udfordres, end det handler om at spise mad.

Jeg føler vi er meget large ift. at lade hende udforske og undersøge. Som regel må hun løftes ud af køkkenet for ikke vade rundt i madrester, og en tager hende i bad mens den anden gør køkken rent. Jeg synes egentlig også det er helt ok, jeg forventer ikke hun kan sidde ligesom os andre, men jeg synes det er rigtig hårdt at måltidet bliver så meget kamp og ikke ret meget madglæde. Vi prøver også begge rigtig meget ikke at lade det blive til "skæld ud", men vi fortæller hende i neutral tone, hvad vi vil have hende til. Vi forsøger at vise hende hvordan vi selv gør, at vi godt kan lide maden, tilbyder hende fra vores tallerken, alt sammen uden held. For mit eget vedkommende mister jeg indimellem tålmodigheden og kommer til at fokusere for meget på hvad hun ikke skal gøre, og det ved jeg er forkert, men det er svært, når jeg ikke føler jeg kommer nogle vegne med den anden tilgang.

Det der fylder mest i min beskrivelse her er aftensmåltidet, men det gør sig gældende ved alle måltider efterhånden.

Sikken en smøre - jeg håber du vil dele lidt tanker med mig.

Venligst Stinne

Læs Helens svar »

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.

En hård tid

Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar

26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.

Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?

Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...

Læs hele brevet og Helens svar

8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.

Søvnrytme dreng 18 måneder - del II

Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar

4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.

Søvnrytme dreng 18 måneder

Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...

Læs hele brevet og Helens svar

28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.

Søvnunderskud og lange putninger

Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: