Brev:
Et pludseligt umotiveret bid af lillesøster
Kære Helen.
Ja netop som vi havde fået et brugbart svar fra dig, har vi brug for et igen. Vi har fået godt gang i at motivere bassemandens lyst til selv at tage tøj af og på herhjemme igen, ved at lege os mere frem, og ved at være meget påpasselige med ikke at sige ting som: ”Du kan godt selv”. Det hjælper ret godt at mor og far lader som om at vi ikke rigtigt kan finde ud af det, og han må derfor lige vise os hvordan. Det tager dog stadig en del tid, og han kan have ret svært ved at holde fokus på opgaven længere tid af gangen.
Som svar på dit spørgsmål om hans institution, kan vi fortælle at han hverken er i en vuggestue eller børnehave. Han er i en institution der er opdelt i 3 i stedet for 2 (vuggestue og børnehave). Så da han var ca. 2½ rykkede han ind i mellemgruppen, hvor han skal være til han er ca. 3½, hvorefter han rykker op i børnehaven. Dette skifte, fra vuggestuen til mellemgruppen, var meget nemt for ham, ikke mindst fordi han rykkede sammen med nogle af hans gode venner. Så han er nu i en gruppe af børn, hvor der er meget lille aldersspredning fra få måneder yngre end ham til få måneder ældre end ham. Og han virker som sagt til at trives utrolig fint med institutionen. Og humøret er højt når man henter.
Enkelte dage gider han ikke rigtigt afsted, men det virker som om det bare er lidt pligt brok, forstået på den måde at han har fået for vane at opponere mod alt vi skal. For når vi er dernede, virker han meget glad for alt det spændende der foregår i institutionen. Han leger med mange forskellige børn, men har nogle han leger ekstra godt med. Han er vellidt af alle og er omgængelig og en dejlig dreng at have dernede, som de beskriver ham. Og alle børnene spørger meget til hvor han er, de dage han ikke er der. Men han er også en lidt genert type som beder os om at spørge de voksne om ting han vil spørge om osv. Han bruser ikke sådan lige ind i folk.
Motorisk og sproglig er han meget fremmelig, især sprogligt forklarer han sig utrolig godt med komplicerede sætninger.
Han er en type som observerer utrolig mange ting, detaljer som vi forældre slet ikke ænser. Han er super lydfølsom og bruger længere tid end de fleste andre jævnaldrende børn, på at danne stærke tillknytningsbånd til andre voksne. Så han har en del sensitive træk, men det er alså ikke på alle områder han har klassiske sensitive træk. Dette har vi dyrket en del på sensitiv.dk og har fundet ud af at sensitive børn (og voksne) kan være sensitive på helt forskellige områder.
Herhjemme argumenterer og forhandler han om ALT. Og vi har talt om at vi som forældre måske ikke har været konsekvente nok. Her snakker vi om ting som fx. må man spise mad i sofaen, hvor mange godnat historier kan man få, osv. Vi er meget afslappede med mad. Han må spise det han har lyst til af det mad vi serverer, hvis han ikke spiser noget er det også ok. Bliver han sulten udenfor måltiderne, må han få en rugbrød eller havregryn. Men der bliver altid forhandlet om pålæget på rugbrødet og rosinerne i havregrynene mv. Men vi må sige at han spiser utrolig varieret af en 3 årig og virker til at have et afslappet forhold til mad, og en stor madglæde.
Han kan være vild og vovet og lege voldsom og højlydt. Og han kan være kærlig og forsigtig, og er som regel utrolig sød ved sin søster (på 7 mdr) som han er meget glad for og hele tiden spørger til, når han ikke lige ved hvor hun er. Han vil meget gerne trøste hende og lege med hende, og de ...
... kan skraldgrine sammen, og hun får en masse kæmpe kys og kram hele tiden.
Han har nogle gange en ret grænsesøgende adfærd. Fx. kan han finde på at sidde med en drikkedunk med saftevand i og sidde og hælde den ud i dynen, og så kigge på os forældre og spørge: Hey må man godt det her, tydeligt velvidende at det må man ikke. Og når man så kommer derhen skynder han sig at løbe væk. Så tager vi fat om skuldrende på ham, kigger ham i øjnene og siger at det vil vi ikke have, og standard svaret er så: ”Jamen nu gør jeg det heller ikke mere”.
Hele denne lange ovenstående forklaring er for at give dig et bredt indtryk af os som forældre og af bassemandens trivsel.
Vores udfordring går på forholdet til hans søster. Hun har jo fået et dask i ny og næ, og vi har måttet holde ham om skuldrene og kigget ham dybt i øjnene og sige at det vil mor og far ikke have. Her i huset passer vi på hinanden. Hvortil vi kan få standard svaret: ”Jamen nu gør jeg det heller ikke mere”. Hvis lillesøster er blevet ked af det, virker han meget mere brødbetynget. På et tidspunkt hvor de ved et uheld kom til at støde hovederne sammen, græd hun højt og han blev utrolig påvirket af hendes gråd og græd selv inderligt i lang tid over hendes gråd.
Så på en måde virker han empatisk . . . men så alligevel ....!
I dag, på hans 3 årige fødselsdag sad vi alle 4 (mor, far og børn) og have en super hyggelig stund, hvor vi pjattede og grinede og han virkede utrolig glad. Han lavede lidt pjat med sin søster, som han gør en gang imellem, hvor han havde taget hendes fingre i munden og prøvede så at tale noget vrøvle sprog. Hun grinede og han grinede og vi forældre sad lige ved siden af og grinede med. Som lys fra en klar himmel, ud af det blå, KOMPLET UMOTIVERET, begynder han pludselig at bide hende i fingrene. Sådan rigtig rigtig hårdt, hvor man bare kan se hele hans ansigt ryster i anstrengelse over at bide til. Vi råber bare NEEEJ i bare forskrækkelse og hun begynder at skrige højt af smerte. Og så begynder han at græde, så inderligt og hjerteskærende.
Mor trøster stakkels stakkels lillesøster og tager hende væk i et andet lokale for at få ro på og overskue, hvor slet det står til med fingrene (der var dog ikke tandmærker). Og far sidder med bassemanden, som er helt opløst i gråd.
Far spørger stille ind til om han er ked af han har bidt, og forklarer at det må man jo heller ikke. Da mor og søster kommer tilbage til lokalet begynder han at græde igen. Og der går en rum tid inden det hele har lagt sig igen. En times tid senere, går han hen og træder hende over fingrende, ikke hårdt (hun ænser det ikke) men alligevel tydeligt for at ”drille” imens han mumler, nu bider jeg ikke, men nu træder jeg hende bare over fingrene”. Vi tager fat i ham og siger at det vil vi ikke have, hvortil han svarer ”jamen nu gør jeg det heller ikke mere”.
Vi er ærlig talt i vildrede og nærmest i chok over at han bed hende så hårdt. Det havde vi slet ikke set komme og nu tør vi nærmest ikke lade ham komme i nærheden af hende. Og det er jo også bare så ærgerligt når de det meste af tiden har det så godt sammen. Det skal siges at han aldrig nogensinde har bidt et andet barn, og det til trods for at han i en halv års periode i vuggestuen, blev bidt jævnligt med få ugers mellemrum. Det er dog ¾ år siden han sidst er blevet bidt i institutionen.
Hvad kan dette skyldes? Og hvordan bør vi tackle dette?
Hilsen
de chokerede forældre til bassemanden
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...
10. september 2025 | Diverse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Tak for din inspirerende brevkasse. Det er så dejligt at læse...
9. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen. Så er vi godt igang med 3-års alderen her hjemme og vores datter...
5. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Min datter er en smule sensitiv og bliver let overvældet og træt...
27. august 2025 | Renlighed | 3 år, 5 mdr.
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående pottetræning og afføring....
Viden om børn:
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Snore i børnetøj
Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.
Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor