Brev:
Søvn, mad og rytme

Hej Helen
Som overskriften lyder, så har jeg et par spørgsmål om min dreng på 5 måneder.
Først lidt baggrundsviden: Frederik blev født 4 dage over termin med en vægt på 4418 g og 55 cm lang. Amningen kørte lige fra starten af, hvilket jeg var meget glad for, da det ikke kunne lade sig gøre ved min første søn. Han sov godt, de første 3-4 måneder, men begyndte så at vågne oftere og oftere i barnevognen om dagen og pludselig hver 2 time om natten pga sult. Jeg besluttede mig for at stoppe amningen, da det blev for udmattende, og så ville jeg gerne have noget mere tid med min ældste søn på 3 år, som i forvejen ikke er stor fan af lillebror, så han blev flaskebarn som 5 måneder.
Han har taget vældig godt mod skemaden og kan spise omkring 1 dl. til frokost og omkring 2 dl til aften. Nogle gange stopper jeg, da jeg er bange for at det er for meget. Ved 5 måneders undersøgelsen vejede han 9,1 kg og var 78 cm lang - altså en stor dreng!
Lige nu ser vores dag sådan ca. ud:
6.00: Frederik vågner og kan ikke sove videre. Tit han han spist ved 4 tiden, så han er ikke sulten på dette tidspunkt, så vi står op, hvilket er fint, da storebror også skal op her.
7.00: Frederik spiser. Her er jeg i tvivl om, han skal have flaske eller grød (min egen sundhedsplejeske synes jeg skal give ham grød, for at trække ham til middag)
7.30-9.30: Sover
10.00: Her ...
... begynder han at vise tegn på sult, og det er her på dette tidspunkt, jeg ikke rigtig ved om han skal have flaske eller grød, da det jo er tidligt at få middagsgrød her. Jeg plejer at trække den til 10.30, og give ham grød, men det er stadig tidligt synes jeg.
11.30-13.30: sover
14.00/14.30: Flaske
15.30: Eftermiddagslur - 45 min - 1 time
17.30: Grøntsagsmos
19.00: Godnatflaske, hvor han ikke drikker meget (ml. 40-80 ml. sikkert pga mosen )
Sen aften: Natflaske (drikker kun 100 ml)
Midt nat: flaske (drikker igen kun 100 ml)
Jeg synes ikke at han drikker så meget af flasken, som han burde, selvom jeg synes han virker meget sulten. Dog har jeg erfaret at han drikker mere, når andre end mig giver ham den.
Synes du, at han allerede skal have 3 skemåltider om dagen eller skal vi vente 1 måned? Hvis han får en flaske kl. 10.00 så er han jo ikke så sulten efter skemaden til middag. Egentlig burde han nok komme i seng lidt senere for at det hele kunne passe lidt bedre sammen, men vi nyder også at have ro kl. 19 når både den store og den lille er lagt i seng:-) Jeg laver for det meste grøden selv af halv vand og halv modermælk, men overvejer at lave den af 2 dl. modermælk i stedet. Hvad synes du om det? Vil det mætte ham mere?
Hvordan synes du dagsplanen ser ud og hvad synes du jeg skal gøre om formiddagen mht mad?
Med venlig hilsen
Tina
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
7. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Tak for besvarelsen på sidste brev. Det, som du har foreslået i...
2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
Viden om børn:
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...





