Svar: Gråd ved sengelægning og opvågninger

---

Hej med dig

Tak for dine dejlige ord til mig! Og tak for dit brev og alle dine tanker :)

Der er for mig ingen tvivl om, at jeres dreng reagerer naturligt tryghedssøgende, fordi I har været ude at rejse, han har været og bliver i det daglige passet og han er generelt jo ikke så meget sammen med jer mere, som han tidligere har været.

Han er 2 år nu og har en alder, hvor han motorisk er rigtig meget i gang i løbet af dagen, han leger mere og mere for sig selv og på afstand af jer og har ikke på samme måde fysisk kontakt, sidder ikke på skødet, nusser og kæler ikke som han har gjort før - men behovet for nærhed og fysisk kontakt har han stadig og det er naturligt at han netop søger dette om aftenen. Her hvor han skal give slip på dagen og alle oplevelserne, har han brug for at mærke jer, han har brug for at vide at I stadig er der for ham hundrede procent og at han derfor trygt kan lægge sig til at sove.

Han ved godt at I ikke har forladt ham, når han er på værelset og I går i stuen og han ved godt at han kan kalde på jer, så kommer i. Men han kender ikke klokken og kan ikke forholde sig til dage og kan heller ikke forklares at "mor og far kommer på søndag" - så derfor har han naturligt følt sig svigtet, når I har afleveret ham hos farmor og farfar og er taget af sted uden ham. Han har ikke vidst hvor I var, har ikke vidst om I kom igen eller hvornår I kom igen.

Farmor og farfar har naturligvis taget sig godt af ham og han har haft det rigtig godt der - de elsker ham sandsynligvis også højt og børn har naturligt og tilknytning til flere forskellige voksne. Han har mor og far som sine primære omsorgspersoner og så har han sine bedsteforældre, pædagogerne i vuggestuen osv. som er de sekundære omsorgspersoner, som han bruger når I ikke er der - og det er rigtig fint og helt normalt og godt at han har tilknytning til forskellige. Men stadig er han så lille, at han naturligt ikke forstår hvor I har været og derfor naturligt søger jer ekstra meget, når han har jer.

Det er som du skriver, rigtig vigtigt at børn har "ubetinget tryghed og ro hver dag" - præcis som du selv har haft hele din barndom og som du kan mærke har været godt for dig. Børn har brug for at vide at vi forældre er der for dem - uanset tidspunkt på dagen og uanset hvad deres problem er :) De har brug for den helt basale tillid der ...

---

---

... ligger i at vi som forældre altid vil hjælpe, de kan altid komme til os.

Du skriver at du er bange for at din dreng viser små tegn på manglende tilstedeværelse fra din side - og ja, det gør han vel tildels. Han viser jo at han har rigtig meget brug for dig, brug for din nærhed og fysiske kontakt, når I er sammen. Det betyder ikke at det nødvendigvis er forkert at han er i vuggestue eller en gang imellem passes af andre - men at du naturligvis skal være der for ham og være der hundrede procent, når han viser behov for det. Det er netop, når han får denne tryghed, at han er i stand til at være uden dig og opleve verden mere og mere på egen hånd.

Når han sover igennem hos bedsteforældrene, så er det måske fordi de sover i samme rum og det at han kan høre dem og fornemme at han ikke er alene, det gør ham tryg. Det kan også være at de sover så tungt, at de ikke reagerer helt så hurtigt på hans små lyde og uro om natten, som du måske gør ... At det skulle være lyde fra fyret eller naboens høns - det tror jeg ikke. Det er jo lyde han har været vant til lige fra han blev født, så det burde han sove fra, det burde næsten gøre ham mere tryg, fordi det er genkendeligt ...

---

---

At han søger dig mere end far, skyldes sandsynligvis at I ofte ikke ser hinanden så meget om dagen. Det lyder som om at han mange dag kun ser dig om morgenen og du kommer først hjem, når han er lagt i seng ... Det er naturligt at han så søger dig og klynger sig, når han endelig har dig :) Så prøv at prioritere at være der for ham, når du kan, så han mærker dig og ved at du er der for ham :)

Når han skal puttes om aftenen, så start med at lade ham sidde på skødet, få godnathistorie, mærke varmen, føle sig omsluttet. Og når han så er parat så læg ham i sengen, men bliv der, tal lidt med ham, syng lidt for ham, læs evt. en ekstra historie og du må gerne sige "jeg er lige her, læg dig ned skat, så læser jeg" eller lignende, så du er der for ham, men samtidig også holder fast i at han skal lægge sig og du bliver der, du læser for ham, men han skal ligge ned. Trygt, kærligt og samtidig også lidt bestemt, så han mærker at sådan er reglerne - det er sengetid nu :)

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke med ham :) Og dejligt at høre, at du har købt min bog om børn og udvikling, håber du kan lide den! :)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---