Annonce

Annonce

Svar: Gråd ved sengelægning og opvågninger


15. juni 2011

Kategori:
Alder:
2 år, 1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dine dejlige ord til mig! Og tak for dit brev og alle dine tanker :)

Der er for mig ingen tvivl om, at jeres dreng reagerer naturligt tryghedssøgende, fordi I har været ude at rejse, han har været og bliver i det daglige passet og han er generelt jo ikke så meget sammen med jer mere, som han tidligere har været.

Han er 2 år nu og har en alder, hvor han motorisk er rigtig meget i gang i løbet af dagen, han leger mere og mere for sig selv og på afstand af jer og har ikke på samme måde fysisk kontakt, sidder ikke på skødet, nusser og kæler ikke som han har gjort før - men behovet for nærhed og fysisk kontakt har han stadig og det er naturligt at han netop søger dette om aftenen. Her hvor han skal give slip på dagen og alle oplevelserne, har han brug for at mærke jer, han har brug for at vide at I stadig er der for ham hundrede procent og at han derfor trygt kan lægge sig til at sove.

Han ved godt at I ikke har forladt ham, når han er på værelset og I går i stuen og han ved godt at han kan kalde på jer, så kommer i. Men han kender ikke klokken og kan ikke forholde sig til dage og kan heller ikke forklares at "mor og far kommer på søndag" - så derfor har han naturligt følt sig svigtet, når I har afleveret ham hos farmor og farfar og er taget af sted uden ham. Han har ikke vidst hvor I var, har ikke vidst om I kom igen eller hvornår I kom igen.

Farmor og farfar har naturligvis taget sig godt af ham og han har haft det rigtig godt der - de elsker ham sandsynligvis også højt og børn har naturligt og tilknytning til flere forskellige voksne. Han har mor og far som sine primære omsorgspersoner og så har han sine bedsteforældre, pædagogerne i vuggestuen osv. som er de sekundære omsorgspersoner, som han bruger når I ikke er der - og det er rigtig fint og helt normalt og godt at han har tilknytning til forskellige. Men stadig er han så lille, at han naturligt ikke forstår hvor I har været og derfor naturligt søger jer ekstra meget, når han har jer.

Det er som du skriver, rigtig vigtigt at børn har "ubetinget tryghed og ro hver dag" - præcis som du selv har haft hele din barndom og som du kan mærke har været godt for dig. Børn har brug for at vide at vi forældre er der for dem - uanset tidspunkt på dagen og uanset hvad deres problem er :) De har brug for den helt basale tillid der ...


Annonce

... ligger i at vi som forældre altid vil hjælpe, de kan altid komme til os.

Du skriver at du er bange for at din dreng viser små tegn på manglende tilstedeværelse fra din side - og ja, det gør han vel tildels. Han viser jo at han har rigtig meget brug for dig, brug for din nærhed og fysiske kontakt, når I er sammen. Det betyder ikke at det nødvendigvis er forkert at han er i vuggestue eller en gang imellem passes af andre - men at du naturligvis skal være der for ham og være der hundrede procent, når han viser behov for det. Det er netop, når han får denne tryghed, at han er i stand til at være uden dig og opleve verden mere og mere på egen hånd.

Når han sover igennem hos bedsteforældrene, så er det måske fordi de sover i samme rum og det at han kan høre dem og fornemme at han ikke er alene, det gør ham tryg. Det kan også være at de sover så tungt, at de ikke reagerer helt så hurtigt på hans små lyde og uro om natten, som du måske gør ... At det skulle være lyde fra fyret eller naboens høns - det tror jeg ikke. Det er jo lyde han har været vant til lige fra han blev født, så det burde han sove fra, det burde næsten gøre ham mere tryg, fordi det er genkendeligt ...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

At han søger dig mere end far, skyldes sandsynligvis at I ofte ikke ser hinanden så meget om dagen. Det lyder som om at han mange dag kun ser dig om morgenen og du kommer først hjem, når han er lagt i seng ... Det er naturligt at han så søger dig og klynger sig, når han endelig har dig :) Så prøv at prioritere at være der for ham, når du kan, så han mærker dig og ved at du er der for ham :)

Når han skal puttes om aftenen, så start med at lade ham sidde på skødet, få godnathistorie, mærke varmen, føle sig omsluttet. Og når han så er parat så læg ham i sengen, men bliv der, tal lidt med ham, syng lidt for ham, læs evt. en ekstra historie og du må gerne sige "jeg er lige her, læg dig ned skat, så læser jeg" eller lignende, så du er der for ham, men samtidig også holder fast i at han skal lægge sig og du bliver der, du læser for ham, men han skal ligge ned. Trygt, kærligt og samtidig også lidt bestemt, så han mærker at sådan er reglerne - det er sengetid nu :)

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke med ham :) Og dejligt at høre, at du har købt min bog om børn og udvikling, håber du kan lide den! :)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.

Morgenamning forstyrrer søvnen

Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....

Læs hele brevet og Helens svar


14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme

Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...

Læs hele brevet og Helens svar


10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fostervandsprøve

En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.

Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...

Læs mere i Babylex

Klip i mellemkødet (Episiotomi)

I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.

Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.

Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Mange tak for dine mange meget gode og brugbare råd. Jeg er glad for at man kan skrive til dig. Ingen som jeg har mødt har så mange gode konkrete råd som du har og samtidig kan man altid mærke at det er med et stort hjerte. Tak! Persi


Annonce