Brev:
Kun forældrene dur

Kære Helen
Jeg har haft stor hjælp af de svar jeg har fået af dig tidligere, så nu skriver jeg lige igen - om noget helt andet.
Problemet er meget konkret: Min datter vil ikke lade nogen som helst andre and os - hendes to forældre - komme i nærheden af hende (og så pædagogerne i vuggestuen, men det vender jeg tilbage til). Hun har været igennem en hård tid, da hun var født med et ganske stort hul i hjertet. På grund af hullet fik hun, hen over vinterperioden, lungebetændelse 5 gange i træk. Selv om vi klarede det uden indlæggelse var det stadigt ud og ind til læger og på sygehuset.
Massere af folk som kom meget tæt på og gjorde massere af ubehagelige ting. På grund af lungebetændelserne blev kikkertoperationen for at lukke hullet fremrykket, og for seks uger siden var hun indlagt et par dage og fik denne procedure overstået. Alt gik godt. Desværre fik hun så alligevel den værste omgang lungebetændelse endnu for 3 uger siden, hvor hun var indlagt 4 dage på intravenøs antibiotika. Hun er stadigt træt efter denne omgang.
Ud over disse problemer er hun sund og rask og glad. Spiser forrygende. Sover forrygende.
Men hun har aldrig været glad for fremmede. Desværre er vi i en situation hvor vi ikke har nogen familiemedlemmer eller venner med speciel børnetække, der bor tæt ved, så helt fra hun var lille har hun ikke været vænnet til at kunne føle sig tryg ved andre voksne end os. Det er ikke ligesom andre, som har en mormor som passer barnet en gang om ugen eller noget i den stil. Det tog hende 6 uger at falde til i vuggestuen, hvor de i bogstaveligste forstand var nødt til at bære hende rundt, men nu er hun faktisk faldet til der.
Når hun er sammen med os er hun afslappet, og er vi i en park kan hun snildt løbe 20 meter eller mere væk så længe ...
... hun kan se os. Men går vi ind i et rum ved siden af derhjemme græder hun lige med det samme. Vi prøver at "smutte ovenpå" jævnligt alligevel, for at hun skal lære at vi kommer tilbage, men det gør ingen forskel.
Kommer der en anden voksen hen og snakker med os, vil hun kun være på vores skød. Også selv om det er en hun kender godt og ser jævnligt. Selv hvis vi besøger familie og er der i flere dage, kan de andre ikke engang komme hen til hende uden at hun protesterer.
Min strategi har været at tage det ligeså stille og roligt. Give hende alle de knus hun vil have og meget gradvist opmuntre hende til at gå ned på gulvet og lege. Det lykkes måske at få hende ned på gulvet efter en time eller mere et sted, men lige meget hvor lang tid vi er et sted, får ingen andre lov at komme nær, og da slet ikke at lege med hende eller samle hende op.
Hvis det bare er sådan hun er, jamen så er det helt fint og jeg er glad for alle knusene, selv om det selvfølgelig ville være fantastisk rart en dag at kunne få hende passet (udover når hun sover). Men jeg er bange for at det er et tegn på at hun ikke er glad, at der er noget vi har gjort 'forkert' undervejs, som fører til at hun går glip af positive oplevelser med andre mennesker.
Er der noget vi kan gøre for at prøve at opmuntre hende til at føle sig mere tryg ved andre? Kan vi forvente at hun måske vokser sig lidt fra det, eller skal vi bare sige det er sådan vores skønne lille pige er? Som jeg har set en anden nævne, så er der ingen tvivl om at nogen ind imellem tror vi er vildt overbeskyttende, men jeg kan simpelthen ikke se at vi er det. Vi prøver at opmuntre hende alt det vi kan, og sørge for at hun er sammen med andre så tit som muligt.
Glæder mig til at høre hvad du tænker om det.
Venlig hilsen
Berit
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Søvnrytme dreng 18 måneder - del II
Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...
4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...
4. november 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Kære Helen. Vores datter er nu 15 måneder og har snart gået i vuggestue i 3...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.
Lur og temperament udfordringer
Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...
Viden om børn:
Nakkefoldsscanning
En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.
Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.
Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"





