Brev:
Kun forældrene dur
Kære Helen
Jeg har haft stor hjælp af de svar jeg har fået af dig tidligere, så nu skriver jeg lige igen - om noget helt andet.
Problemet er meget konkret: Min datter vil ikke lade nogen som helst andre and os - hendes to forældre - komme i nærheden af hende (og så pædagogerne i vuggestuen, men det vender jeg tilbage til). Hun har været igennem en hård tid, da hun var født med et ganske stort hul i hjertet. På grund af hullet fik hun, hen over vinterperioden, lungebetændelse 5 gange i træk. Selv om vi klarede det uden indlæggelse var det stadigt ud og ind til læger og på sygehuset.
Massere af folk som kom meget tæt på og gjorde massere af ubehagelige ting. På grund af lungebetændelserne blev kikkertoperationen for at lukke hullet fremrykket, og for seks uger siden var hun indlagt et par dage og fik denne procedure overstået. Alt gik godt. Desværre fik hun så alligevel den værste omgang lungebetændelse endnu for 3 uger siden, hvor hun var indlagt 4 dage på intravenøs antibiotika. Hun er stadigt træt efter denne omgang.
Ud over disse problemer er hun sund og rask og glad. Spiser forrygende. Sover forrygende.
Men hun har aldrig været glad for fremmede. Desværre er vi i en situation hvor vi ikke har nogen familiemedlemmer eller venner med speciel børnetække, der bor tæt ved, så helt fra hun var lille har hun ikke været vænnet til at kunne føle sig tryg ved andre voksne end os. Det er ikke ligesom andre, som har en mormor som passer barnet en gang om ugen eller noget i den stil. Det tog hende 6 uger at falde til i vuggestuen, hvor de i bogstaveligste forstand var nødt til at bære hende rundt, men nu er hun faktisk faldet til der.
Når hun er sammen med os er hun afslappet, og er vi i en park kan hun snildt løbe 20 meter eller mere væk så længe ...
... hun kan se os. Men går vi ind i et rum ved siden af derhjemme græder hun lige med det samme. Vi prøver at "smutte ovenpå" jævnligt alligevel, for at hun skal lære at vi kommer tilbage, men det gør ingen forskel.
Kommer der en anden voksen hen og snakker med os, vil hun kun være på vores skød. Også selv om det er en hun kender godt og ser jævnligt. Selv hvis vi besøger familie og er der i flere dage, kan de andre ikke engang komme hen til hende uden at hun protesterer.
Min strategi har været at tage det ligeså stille og roligt. Give hende alle de knus hun vil have og meget gradvist opmuntre hende til at gå ned på gulvet og lege. Det lykkes måske at få hende ned på gulvet efter en time eller mere et sted, men lige meget hvor lang tid vi er et sted, får ingen andre lov at komme nær, og da slet ikke at lege med hende eller samle hende op.
Hvis det bare er sådan hun er, jamen så er det helt fint og jeg er glad for alle knusene, selv om det selvfølgelig ville være fantastisk rart en dag at kunne få hende passet (udover når hun sover). Men jeg er bange for at det er et tegn på at hun ikke er glad, at der er noget vi har gjort 'forkert' undervejs, som fører til at hun går glip af positive oplevelser med andre mennesker.
Er der noget vi kan gøre for at prøve at opmuntre hende til at føle sig mere tryg ved andre? Kan vi forvente at hun måske vokser sig lidt fra det, eller skal vi bare sige det er sådan vores skønne lille pige er? Som jeg har set en anden nævne, så er der ingen tvivl om at nogen ind imellem tror vi er vildt overbeskyttende, men jeg kan simpelthen ikke se at vi er det. Vi prøver at opmuntre hende alt det vi kan, og sørge for at hun er sammen med andre så tit som muligt.
Glæder mig til at høre hvad du tænker om det.
Venlig hilsen
Berit
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas på din babys sarte hud
Sådan undgår du unødig kemi på puslepladsen
Som forælder vil man altid gøre det bedste for sit barn – også når det kommer til pleje af den særligt sarte babyhud. Men det kan være forvirrende og svært at finde rundt i, hvad der er sundt for huden og sikkert at bruge. Ved at vælge produkter, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen. Tak for alt din hjælp. Jeg har et spørgsmål vedrørende mit...
9. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen . Mit barn er 18 mdr. hun leger rigtig fint. Hun kan også...
9. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen. Mit barn er 18 mdr. hun kigger på andre børn og observerer på...
9. august 2025 | Diverse | 18 mdr.
Kære helen Jeg har et lidt spøjst spørgsmål. Men forleden da jeg...
7. august 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Vågner mellem 4-5 og vil kun sove videre hos mor og far
Hej Helen Min kæreste og jeg har en dejlig søn - navngiver ham her V - på 15...
Viden om børn:
Børnevaccinationsprogram
I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:
3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1
5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2
12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3
15 mdr.: MFR 1
4 år.: MFR 2
5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder